MADEIRA – en overset romperle i Europa
Madeira er en lille ø på 801 km2 (lidt større end Bornholm og mindre end Lolland) og med næsten 270.000 indbyggere. Det er en vulkanø 57 km lang og 22 km bred. Den ligger 900 km (1½ time med fly) fra Portugal i retning mod de Canadiske øer. Det ligner mange af de caribiske øer jeg har besøgt, idet der er bananpalmer over alt og de udgør øens største indtægt, efter turisme. Øen ligger lunt nede ved Marokko og har en årlig gennemsnitstemperatur på ca. 19 grader. Alt dette gør den perfekt til at dyrke sukkerrør på.
Øen blev opdaget af portugiserne i 1419 og allerede 6 år efter i 1425 begyndte man at dyrke sukkerrør på øen. Det var før sukkerrør var kommet til Caribien og der er lidt diskussion om Columbus hentede sine sukkerrør her, eller på de Kanariske Øer, da han i 1493 tog dem med til ”den nye verden” I 1466 var sukkerrør det vigtigste afgrøde, dengang alene til at lave sukker af. Teknologier til dyrkning af sukkerør og maskiner til fabrikation af sukker blev oprindeligt udviklet her, før de blev eksporteret til Caribien og Brasilien af portugiserne.
I det 16. og 17. århundrede gik det stødt ned af bakke både på grund af sygdom i sukkerrørene og konkurrencen fra den billige sukker fra Brasilien. Da det var på toppen var der 50 sukkermøller på øen. I det 18. århundrede var der kun en sukkermølle tilbage og vinproduktion var det store landbrugserhverv.
I det 19. århundrede var det vinproduktionen der blev ramt af ulykker ”Vinlus/ phylloxera” ramte også øen og udryddede totalt vinproduktionen. En ny modstandsdygtig type sukkerrør blev plantet og med den gik det igen fremad med sukkerproduktionen.
SUKKERPRODUKTIONENS SIDSTE KRAMPETRÆKNINGER
I midten af attenhundredetallet begynder man at bruge sukkerrørssaften til at lave rom af, altså Rum Agricole, som vi kalder det i dag. Den gang kaldte portugiserne det for ” Aguardente de cana” eller bare Aguardente, som betyder ”brændt vin” – brændevin. Omkring 1860 var der 29 destillerier/brænderier på øen. Man løb ind i nye sygdomsproblemer i sukkerørene, men nye sorter som kom frem i 1890 startede en ny fremgang . Sukkerørsproduktionen toppede i 1920 hvor de var oppe på 6.500 ha med
