DinVinGuide

Alsace på besøg i

Alsace var i næsten i 50 år en del af Tyskland, indtil 1. verdenskrig, hvor Frankrig generobrede sit nordøstlige hjørne. Men selv i dag bærer sproget, bynavnene og gastronomien præg af den tyske indflydelse. Alsace er cirka 40 km bredt og godt 200 km langt. Historisk har Alsace både tilhørt Tyskland og Frankrig, under navnene Elsass og nu Alsace. Selvom området geografisk er stort finder man det meste vin omkring hovedbyen Colmar. Et godt udgangspunkt for at besøge vinhusene og de forskellige marker, som man finder ved foden af bjergkæden Vogeserne.

De tyske og franske rødder kan måske forklare, hvorfor vinene stilmæssigt minder om nogle af dem, man kan finde i Tyskland, mens den anden grund utvivlsomt er overlappet af druer. Der er i dag mere end 2.000 vinbønder i Alsace, men hovedparten af vinen kommer fra de godt 200 producenter, som flasker i eget navn, eller som et kooperativ. Mange er familier, som har lavet vin i århundreder, og hvor det i dag er 13.-14. generation, som stadig laver vin. Nuvel er stilen ændret gennem tiden, men der er en ydmyghed og respekt for det arbejde, som forfædrene har gjort, som man ikke finder mange andre steder i vinverdenen. Og på en måde virker Alsace som én stor familie. Og specielt inden for hver landsby, hvor man har tætte relationer og samarbejder mere end konkurrerer. Men hvor jeg tidligere har oplevet området mere tysk, er det blevet meget fransk i dag. Den nye generationer snakker stort set ikke tysk, og når man snakker sammenligninger, er det altid til andre franske vine og ikke de tyske på trods af sammenfaldet af druer.

KLIMAET

Bjergkæden Vogeserne, som ligger langs distriktet mod vest, skærmer vinmarkerne for blæst, kulde og regn, hvilket blandt andet gør, at Alsace er et af de mest regnfattige distrikter i Frankrig. Om vinteren kan det være meget koldt, og frosten kan være hård. Men foråret kommer normalt tidligt, og sommeren er varm. Men ikke for varm, hvilket betyder, at vinene bevarer deres friskhed og syre. Vinmarkerne ligger i 175-420 meters højde, og jordbunden er meget varierende, med flere end 20 forskellige sammensætninger. Dette giver Alsace betingelserne for at frembringe hvidvin i verdensklasse. Mange er omlagt til økologisk og rigtigt mange også biodynamisk brug de senere år. Det skyldes især det tørre klima, som betyder, at udfordringerne er mindre med råd og andre sygdomme som f.eks. meldug.

Den nordlige breddegrad kan vi ikke ændre ved, men varmere gennemsnitstemperaturer og et tørrere klima har givet langt bedre modningsforhold end tidligere. En stigende gennemsnitstemperatur har været

You’re reading a preview, subscribe to read more.

More from DinVinGuide

DinVinGuide4 min read
Fra Mr. Merlot til Mr. Elegance
Carlo Ferrini stammer fra Firenze, og efter universitetet startede han hos Consorzio Chianti Classico, hvor han i starten af 1980’erne blev teknisk direktør og var med til at sætte skub i udviklingen og ikke mindst kvaliteten for området. Efterfølgen
DinVinGuide4 min read
Yecla
Det er ikke kun vin, som dominerer i området. Det gør appelsiner og turister også. Området har i dén grad klima til vinproduktion med en lang, varm sommer og rimeligt med nedbør, især ude ved Middelhavskysten. I Valencia er der følgende officielle di
DinVinGuide1 min read
DinVinGuide
Opus #43 JUNI 2024 REDAKTION Thomas Rydberg FOTO Thomas RydbergPR fotos FORSIDEFOTO Toscana SKRIBENTER Thomas RydbergBjarne MouridsenBonnie ReinwaldMarie GulstadLars Daniëls LAYOUT Poul Thye Olssonselvskab.dk KORREKTUR Thomas Bohl TRYK

Related Books & Audiobooks