![f020-01](https://article-imgs.scribdassets.com/8ypmkso9xcc0adaf/images/fileUC0CVQCD.jpg)
Når man sidder på den hyggelige plads midt i byen Tain, kan man ud over at indånde den lille bys liv se ud mod floden Rhône og broen Passerelle Marc-Seguin. Kigger man i modsat retning, mødes ens blik af det lille, mytiske bjerg Hermitage, der ligger lige uden for byen, og hvor det kun tager få minutter at stå ved foden ved de første vinmarker.
Hermitage er uden sammenligning den mest berømte af alle de nordlige Rhône appellationer. Kommunen hører til blandt de mindste i regionen, og mængderne af den legendariske Hermitage er forsvindende lille. Vinene er blandt de længst levende i Frankrig og kan nemt sammenlignes i kvalitet med de store slotte og domainer i Bordeaux og Bourgogne.
Der er noget mytisk over Hermitage-skråningen. Så vidt vides dyrkede grækerne druer her allerede 600 år før vor tidsregning. Efterfølgende blev bakketoppen kendt som Coteau de Saint-Christophe på grund af et kapel på toppen opkaldt efter Sankt Kristoffer (nu blot kendt som La Chapelle). Det nuværende navn Hermitage (eller Ermitage) fik det i 1600-tallet til minde om ridderen Henri-Gaspard de Sterimberg, som efter det albigensiske korstog vendte tilbage til bakketoppen som eneboer (hermit). Også på det tidspunkt blev der i øvrigt lavet vin.
I slutningen af 1700-tallet var Hermitage mere berømt for sine hvide end røde vine, hvilket bevidnes af Thomas Jeffersons besøg i Tain l’Hermitage i 1787, dengang som amerikansk ambassadør. Han sagde blandt andet, at “hvid Hermitage uden tvivl er den bedste hvidvin i verden, ser man bort fra to eller tre champagner.” Men