Idet nordlige Italien, lige syd for alperne, finder man Gardasøen og vinområdet Veneto, som også er den provins i Italien, som producerer mest vin. Stilmæssigt spænder Venetos vine over et utroligt bredt spektrum, lige fra de lette Bardolino-vine til de superkraftige amarone-vine. Herudover laves der sprøde hvidvine i Soave. Mest kendt er dog Valpolicella, hvor langt det meste norditalienske vin, vi ser herhjemme, kommer fra. Det er udelukkende rødvine, og typisk er de lavet på corvina-druen tilsat en række andre druer såsom rondinella, corvinone og molinara. Valpolicella, mener man, betyder “dalen med de mange kældre” og hentyder til de over 2.200 små vingårde, som producerer druer.
Mest prominent er dog amarone-vinen, som er blevet en af danskernes yndlingsvine. Vinen laves på delvist tørrede druer, men hvor sukkeret gæres ud, og vinen bliver derfor tør og med høj alkohol. Oprindeligt blev de lagt på tørrelofter på sivmåtter, og kun de bedste og mest sukkerholdige druer blev udvalgt. Ved denne "tørringsproces" fordamper noget af vandet i druerne (typisk omkring 30%) og derved koncentreres sukkerindholdet; og da det er sukkeret, der omdannes til alkohol, giver det mere alkohol til vinen. Endvidere opstår der gennem tørringen en række smagsestere, som giver vinen sit eget smagsmæssige aftryk. Først derefter presses druerne, gæres og fadlagres. En meget tidskrævende og dyr proces, som gør, at vinene generelt er kostbare. I dag tørres druerne i store tørrehuse, som producenterne deler. De afleverer deres druer i kasser og henter dem så efter nogle måneder og kan gå i gang med den egentlige vinproduktion.
Omkring 35% af alle druer i Valpolicella tørres og benyttes til amarone eller appassimento vine. Til en amarone er kravet dog minimum to
