DinVinGuide

CHIANTI CLASSICO

Vi kigger nærmere på de nye årgange fra Chianti Classico. Ganske med rette, for netop i år er det 100 år siden, man i 1924 oprettede det lokale kontor, der tager sig af alt fra regler til udbredelsen af Chianti Classico og den sorte hane, som er symbolet for vinene over hele verden.

Toscana er nok et af verdens smukkeste vinområder, og midt i Toscana finder man Chianti Classicos 7.000 hektarer vinmarker, omgivet af skove, fritstående søljecypresser, valnødde- og oliventræer. Vinene kan altid genkendes, for på flaskehalsen ses den sorte hane, som er blevet symbolet for Chianti Classico vinene. Det er den lokale drue sangiovese, som dominerer. Dertil må der iblandes op til 20% af de lokale druer canaiolo og colorino eller de internationale druer cabernet sauvignon, syrah og merlot. Siden 2006 har grønne druer været forbudt.

GEOGRAFIEN

Chianti Classico DOCG produceres i den ældste, “klassiske” del af Chianti, og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der går igennem ni kommuner, Castellina, Gaiole og Radda in Chianti, dele af disse i Castelnuovo Berardenga og Poggibonsi i Sienaprovinsen, samt Barberino Val d’Elsa, San Casciano og Tavarnelle Val di Pesa i Firenze-provinsen. Kommunerne strækker sig fra lidt syd for Firenze til lidt nord for Siena, beliggende imellem Monti del Chianti til øst og Pesa- og Elsadalene til vest. Landskabet er præget af skov med egetræer, kastanje og nåletræer som sammen med cypresserne giver det klassiske bakkede landksab vi alle forbinder med Toscana. Vinmarkerne finder man ind imellem mellem 200-800 meters højde med en jordbund præget af ler, mergel, kalksten, alberese og skifer.

KLASSIFICERINGEN

Den almindelige Chianti Classico er typisk en ung rødvin, der må komme på markedet 1. oktober året efter høsten. Det er en frugtig vin i stilen, og den er derfor velegnet til lette kødretter og især pastaretter. Chianti Classico Riserva er et niveau højere og er på udvalgte druer samt med en længere fadlagring (to år, heraf minimum tre måneder på flasken). Det betyder ofte, at vinene er mere koncentrerede og komplekse, og

You’re reading a preview, subscribe to read more.

More from DinVinGuide

DinVinGuide5 min read
Chianti Colli Fiorentini DOCG
Området, der strækker sig som en halvcirkel omkring Firenze, har altid brystet sig af at være Firenzes egen forsyningsåre af vin. Historisk set var egnen med det bakkede, idylliske landskab da også garant for storbyens bedste vine. Dette er området,
DinVinGuide5 min read
De Gamle Vinstokke – Er Vinstokkens Alder En Relevant Faktor?
Vieilles vignes, viñas viejas, alte Reben, old vines. Kært barn har mange navne – og i vinens verden har gamle vinstokke altid været forbundet med stolthed og mystik. Disse levende monumenter, der har overlevet årtier og endda århundreder, bærer ikke
DinVinGuide5 min read
JURA – Det Nye Eksperimentelle Bourgogne?
I den østligste del af Frankrig på grænsen til Schweiz finder man Jura-bjergene og vindistriktet Jura. Et område, som de senere år har fået megen bevågenhed og fra at være et lille vinområde, der stort set kun solgte lokalt, nu er et af de mere hyped