DinVinGuide

Rød BOURGOGNE under 500 KR.

Vi samledes for at tage pulsen på Bourgogne til under 500 kroner. Et område, der på ingen måde er nemt at kigge nærmere på. Bourgogne er på alle måder et fortryllende vindistrikt, hvor nogle af verdens største vine fremstilles. Den samlede mængde er lille, distriktet er småt, og efterspørgslen på verdensplan er det stik modsatte. Alle vil drikke Bourgogne. Finessen i disse vine, når de rammer “bull’s eye” er magisk; det er det, vi som Bourgogne-nydere jagter hver gang, vi lirker proppen af en flaske fra området. Efterspørgslen jager priserne i vejret, så sammenhængen mellem pris og kvalitet i dette område kan ikke sammenlignes med noget andet.

Sådan gjorde vi

Alle vine blev testet blindt og vurderet ud fra OIV's (International Organisation of Vine and Wine) kriterier. Denne metodik benyttes i de største internationale konkurrencer, hvor vine vurderes. Først vurderes det visuelle udtryk, herunder klarhed, intensitet og farve. Herefter renheden i duften, intensiteten, udviklingen og aromakarakteristika. Smagens intensitet, syre, alkoholens integration, sødme og afslutningen. Endelig konkluderes der på balancen, koncentrationen, kompleksiteten og længden. Hvert element giver et vist antal point, og sammenlagt ender vurderingen mellem 50 og 100 point. Alle vine i denne test er derfor, på baggrund af denne metodik, blevet vurderet efter 100-point-skalaen. Alle priser en enten oplyst af importøren eller fundet gennem ledende forhandlere. Har testeren vin med fra egen import, tæller vedkommendes karakter ikke med.

Thomas Rydberg

Thomas er redaktør og ejer af DinVinGuide, Vinguiden samt Spritnyt.com. Han har som en af de få herhjemme en diplomuddannelse fra WSET (Wine & Spirit Education Trust) i London. Dømmer i en række internationale vin- og spirituskonkurrencer rundt omkring i verden. Forfatter til bøgerne Spansk Vin og Sydafrikansk Vin. Dansk mester og bronzevinder ved VM i Blindsmagning 2023.

Favoritter

● Arlaud Vosne-Romanée 2018 96
● Yannick Debray Vosne-Romaneé 2022 95
● Domaine Jessiaume Beaune 1 cru Les Cents Vignes 2021 95

Kommentar

Bourgogne er dyrt, og det er svært at finde sammenhæng mellem pris og kvalitet. Men der var trods alt nogle ganske flotte vine, også til prisen; og ganske få vine faldt helt igennem, hvilket nok også skyldes, at de årgange, der findes på markedet nu, er ganske pæne. Men man kan ikke sige, at bruger man 400 kroner i stedet for 200 kroner på en flaske Bourgogne, er kvaliteten dobbelt så god. Det kan nærmest være modsat, viste testen. Man skal derfor kende sine producenter og kommuner og så holde det op mod årgangen. Og midterfeltet er stort, og min konklusion er stadig, at Bourgogne generelt er for dyrt!

Rasmus Vejbæk-Zeer

Rasmus har arbejdet professionelt med vin i over 25 år og er medejer af Meny Rotunden, som har et meget bredt og flot vinsortiment. Han blev uddannet Sommelier i 2012 fra vinakademiet og bedømmer vine i flere paneler/konkurrencer. I 2019 blev Rotunden Danmarksmestre i blindsmagning for hold og nummer 5 til VM samme år.

Favoritter

● Domaine JC Regnaudot Maranges 1 cru La Fussiere 2022 94
● André Goichot Nuits Saint Georges 2019 94
● Domaine Changarnier Monthelie Pierrefitte 2022 93

Kommentar

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Bourgogne. På denne tid af året er der meget travlt i marken, hvor der arbejdes

You’re reading a preview, subscribe to read more.

More from DinVinGuide

DinVinGuide5 min read
Chianti Colli Fiorentini DOCG
Området, der strækker sig som en halvcirkel omkring Firenze, har altid brystet sig af at være Firenzes egen forsyningsåre af vin. Historisk set var egnen med det bakkede, idylliske landskab da også garant for storbyens bedste vine. Dette er området,
DinVinGuide5 min read
De Gamle Vinstokke – Er Vinstokkens Alder En Relevant Faktor?
Vieilles vignes, viñas viejas, alte Reben, old vines. Kært barn har mange navne – og i vinens verden har gamle vinstokke altid været forbundet med stolthed og mystik. Disse levende monumenter, der har overlevet årtier og endda århundreder, bærer ikke
DinVinGuide5 min read
JURA – Det Nye Eksperimentelle Bourgogne?
I den østligste del af Frankrig på grænsen til Schweiz finder man Jura-bjergene og vindistriktet Jura. Et område, som de senere år har fået megen bevågenhed og fra at være et lille vinområde, der stort set kun solgte lokalt, nu er et af de mere hyped