Grenaa og omegn under fremmede herrer: Herremænd, konger, krige, oprør, præster og klostre
()
About this ebook
- Kongsmagten i lokalområdet udøvet fra kongsgården i Grenaa
- Kalø Len styret af en adelig lensmand og hans fogeder
- Borgen Kalø slot med lensadministration, fængsel og tortur
- Krigsberedskabet med alarmering fra områdets baunehøje
- Fjendeindfald på Djursland
- Voldssamfundet med økser som daglig bevæbning
- Oprør og borgerkrige
- Møntskattes sikring ved nedgravning i urolige tider
- Adelens frihed til dominans fra lokale herregårde
- Præsternes styring af folkets tanker og handlinger
- Biskopperne
- Klostres ejendomsbesiddelser på Djursland
Mogens Møller
Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.
Read more from Mogens Møller
Grenaa i vikingetid og middelalder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsPræsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere?: Skyldig ved tre retsinstanser og frikendt af 17 præster Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Related to Grenaa og omegn under fremmede herrer
Related ebooks
Tormoder Torfeus på Samsø 1671 - 1672: I arrest for drab Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsEn vestjyde i Livgarden: Morten Hansen Raunkjærs breve til hjemmet Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNordisk åndsliv: i vikingetid og tidlig middelalder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHvad der var, er og kan komme Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGrønlands Historie: Fra forhistorisk jægerkultur til selvstændighed i det senmoderne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNorrøn litteraturhistorie II: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsEnevælde og rationalisme 1650 - 1720 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsMagnus Rex og den magiske halskæde: På nye eventyr Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGrenaa i vikingetid og middelalder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDanmarks Største Søhelte Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDråby og omegn: Bind 1: Myter, sejlads, kirke, herregårde, Ebeltoft m.m. Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSturlunga saga 1 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsAdrian Bekker - Liv og slægt: Herredsfogeden fra Hollænderbyen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGrundtvig og kvækerne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDet udenbys gys -: invitation til religionshistoriske studier Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDanske Og Norske Sø-Heltes Bedrifter Fra Aar 1797 til 1813 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsLyngby Kirke Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSlægt skal følge slægters gang: En familiejournal med artikler, beskrivelser, portrætter og profiler II Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsRolsted Slægten: En fortælling om livet blandt adel, bønder og andet godtfolk Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen islandske litteraturs historie: tillige med den oldnorske Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsTidlig middelalder: Danmarks historie fra 1129 til 1221 set gennem fem dronningers øjne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsIsland i fristatstiden Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHverken Ubesindig eller Frygtsom. Dramatiske beretninger fra Flådens historie Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGrandmamas Rejsedagbog 1810 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSølvkær: - en gård ved Agersted Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDe fremmede og os: Indvandringens historie i Danmark Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVennernes Samfund: Kvækerne i fortid, nutid og fremtid Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsFra et hjem med klaver og neger.: - for Vorherre er vi alle spillemænd Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsPræsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere?: Skyldig ved tre retsinstanser og frikendt af 17 præster Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 4: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Related categories
Reviews for Grenaa og omegn under fremmede herrer
0 ratings0 reviews
Book preview
Grenaa og omegn under fremmede herrer - Mogens Møller
INDHOLD
Forord
Indledning
Begivenhedsoversigt i tidsfølge
Djursland-halvøen
Kongsgården med kongens repræsentant i lokalområdet
Et landsdækkende net af kongsgårde til centralmagtens udøvelse
Kongsgården i Grenaa
Kongsgården som lokalt administrationscenter ledet af en bryde
Kongernes bortforlening og pantsætning af købstaden til private långivere
Kongerejser med sjældne besøg i Grenaa
Kalø Len med statsadministration og militærforlægning
Borgen og dens anvendelse
Fængsel og fanger med tortur i Parises kammer samt afhøring i kapellet
Lensmanden
Slotsskrivere – slotsfogeder – ladefogeder
Delefogeder og ridefogeder
Købstaden først under tilsyn af kongens foged bosat i byen og sidenhen af lensmanden
Kalø Len nedlægges 1662 – slottet afhændes 1670 og nedbrydes 1672
Krigsberedskab og voldsmiljø
Forsvars- og angrebskrige med forskellige forpligtelser i 1200-tallet
Udrustning af krigsskib i herredet som militærdistrikt og senere i skipen
Strandvagter og vagtbåde ved Djurslands kyster
Vagtbakker og vagttårne
Bauner til alarmering med tænding af bål ved fjendeindfald
Budstikke til varsling af fjendeangreb og oprør
Alarm med stormklokker og kirkeklokker
Befæstede kirker i Kolindsunds omegn
Krigs- og våbenbilleder på kirker
Voldsmiljøer med økser som daglig bevæbning og ofte i brug
Var Grenaa befæstet med volde, grave og palisader?
Opkrævning af bytold og omslutning af byen med vandløb samt diger med byporte
Angreb fra landets ydre fjender
Fjendeindfald i forhistorisk tid ifølge overleveringer
Kampe mod nordmænd ved Helgenæs, Gudenå, Hornslet og Aarhus 1045-48
Kamp mellem nordmænd og danskere i 1060 i Djurså – det gamle navn på Grenåen
Den norske konge Erling Skakke 1165/1167 i eller ved Djurså
Vendiske sørøveres angreb på Djursland-egnen 1159, 1165-66 og 1200
Oprør og borgerkrige i stort antal gennem 500 år
Oprørenes baggrund
Adelsborge som magtfaktor mod bønder og konge
Oversigt over middelalderens oprør og borgerkrige
Kong Harald Blåtand skudt ca. 986 muligvis på Helgenæs
Svend Grathe landede i 1157 med sin hær i Djurså
Kong Erik Klipping udsat for bondeoprør 1262-63 og myrdet 1286
Borgerkrig med de for kongedrabet fredlyste 1286-95 og herunder Marsk Stig
Oprør med skattenægtelse 1313 medførte opførelsen af Kalø
Oprør af bønder og adel i 1340 med drab på den tyske panthaver Grev Gert
Oprør 1357-60 – drab på Offe Stigsen 1358 og ødelæggelse af Gl. Estrup 1359
Oprør 1368 under ledelse af Stig Andersen (Hvide) på Bjørnholm
Oprør 1441 mod bl.a. Eske Brock til Essendrup (Gl. Estrup)
Nordjysk oprør 1534-36 mod bl.a. Mogens Gøye på Clausholm
Hr. Tidemand dræbt – evt. 1534 – af bønder på Djurs Sønder Herreds ting
Møntskatte og andre værdier skjult i urolige tider
Adeliges bjærgsomhed fra lokale herregårde
Stændersamfundet med social opdeling i fire samfundslag
Adelige som frie
og d.v.s. fri for hensyntagen til andre
Friheden på andres bekostning
Adelens privilegier med ejendomsbesiddelser, skattefrihed og statsembeder
Adeliges og andre godsejeres varehandel i strid med købstadsborgernes monopol
Offentlige ejendomme overdraget til adelige
Adelens besættelse af kirkens embeder
Adeliges pral til understregning af hvem der bestemmer
Kampen mod adelsvældet
Adelsgårde i Grenaas nærhed eller med anden særlig tilknytning til byen
Dolmergård i Dolmer – med Peder Gødesen (Bild)
Kærsgård i Dolmer – med Agnete Mikkelsdatter (Hvas)
Åstrupgård – med Jep Nielsen Kirt (Kirth), Peder Gødesen (Bild) og Ebbe Udsen
Debild Hede – Kirial (Kildal) – med Peder Gødesen, Uth Ebbesen og Svend Udsen
Robstrupgård – med Peder Gødesen og adelsslægten Marsvin
Enslevgård – med Stig Andersen (Hvide)
Fannerupgård – med bisp Thyge, Anders Udsen, Hans Lykke og Peder Lykke
Hessel – med Kaas, Olufsen (Godow), Rud, Marine Bertelsdatter og Niels Krabbe
Ingvorstrup – med slægterne Skeel og Rosenkrantz
Fævejle – med ridderen Andreas Eyson og derefter Otte Nielsen (Rosenkrantz)
Bjørnholm (nu Høegholm) – med slægterne Hvide og Rosenkrantz
Obdrup – sammenhørende med Bjørnholm
Præsters styring af andres tanker og handlinger
Primitive præstemiljøer med druk og vold
Danskernes trællesind skabt af præsterne ifølge Robert Molesworth
Hævnkulturen og helvedestruslerne i kristendommen
Hekseforfølgelser ud fra Bibelen ved konge og godsejere vildledt af præster
Trolddomsbeskyldninger til unddragelse af ansvar for skibsforlis
Trolddomsanklage mod rivaliserende politiker
Trolddomsanklage mod uønsket retsvidnes kone
Trolddomsanklager mod andre rivaler og uvenner
Heksetro til hinder for opklaring og standsning af forbrydelser
Præster dræbt af menigheden ifølge overleveringer
Klostres faste ejendomme og velyndere på Grenaaegnen
Munke og nonner som foregangsmænd eller bagstræbere
Munkes og nonners snylteri – grådighed og tiggeri
Essenbæk kloster ved Assentoft syd for Randers Fjord
Gråbrødreklosteret i Randers
Glenstrup klosters ejendomme på Grenaaegnen
Mariager klosters tilknytning til Grenaa-egnen
Øm klosters virke på Grenaaegnen
Klosterets grundlæggelse og vækst ved munkes grådighed fremmet af helvedestrusler
Munkenes taktisk kloge falske beskedenhed og fortsatte kampe for jordegods
Klosteranlægget i Øm – hvad djurslændinges penge medgik til
Hvidklædte munke med mottoet bed og arbejd
– bad selv og havde tyende til arbejde
Øm klosters ejendomme på Grenaaegnen
Nedlæggelsen af Øm kloster – omdøbt til Emborg
Ring klosters besiddelser
Helligåndshuset i Randers
Helligåndshuset i Aarhus
Aarhus Stift med domkirke, biskop og kannikker
Djursland under Aarhus Stift
Sankt Nikolaj Domkirke ved Klostertorv
Sankt Clemens Domkirke ved Bispetorv
Biskopperne i Aarhus
Domkapitlet med domkirkens kannikker
Stiftslensmanden for inddraget kirkegods fra 1536
Billedliste
Litteratur og kilder
Bøger
Årbøger
Tidsskrifter
Hjemmesider
Aarhus Universitet
Rigsarkivet i København
Rigsarkivet i Viborg (tidl. Landsarkivet for Nørrejylland)
Det Kongelige Bibliotek i København
Statsbiblioteket i Aarhus
Oversigtskort over Grenaa og omegn
Forord
Det har været en spændende udfordring at udforske Grenaas historie i sammenhæng med oplandet. Min arbejdsmæssige baggrund er en uddannelse til jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag. Og derefter til advokat samt senere arbejde indenfor dette fag. Sideløbende har jeg gennem årtier dyrket historie og arkæologi som amatør.
Jeg har tidligere medvirket ved redigeringen af den historiske årbog Grenaa og Omegn − før og nu
. Forskningen gav sig først udslag i artiklerne Bom- og Bleghuset ved Sønderbro
samt Hattemager i Grenaa
, begge bragt i Grenaa og Omegn − før og nu 1987
.
Med hensyn til mine andre bøger henvises til litteraturlisten sidst i bogen.
En stor tak bringes til alle, der har hjulpet med projektets gennemførelse, herunder til medarbejderne på Grenaa Bibliotek for god hjælp med at finde og skaffe bøger med kildetekster. Desuden til venlige og hjælpsomme medarbejdere på Grenaa Egnsarkiv, landsarkivet i Viborg, Rigsarkivet i København samt Nationalmuseet.
Museet i Grenaa har omfattende interne samlinger af genstande, fotos og papirer. En del af det skriftlige materiale findes også på Nationalmuseet og her er man meget indstillet på at ville dele det med interesserede borgere.
Tak til min kone, Jytte Nielsen, for hyggelige arkivture og gode råd om layout, billeder og tekst. Bogen giver i den sidste ende udtryk for mine egne synspunkter.
I alle direkte citater samt bogtitler er som udgangspunkt bibeholdt den oprindelige retskrivning.
Mogens Møller
Indledning
Denne bog handler om de udefrakommende vilkår, som beboerne i Grenaa og omegn var undergivet i middelalderen og den nærmeste tid herefter. Ved middelalderen forstås perioden fra omkring år 1050 til 1536, hvilket svarer nogenlunde til den tid, hvor den katolske kirke var statskirke i Danmark. Der trækkes lange linier frem til nyere tid.
I konsekvens af bogens emneområde fokuseres der på grundlæggende fænomener som frihed, magtudøvelse og modtryk. Grundlæggende findes der to slags frihed. Den ene form for frihed er almindelige menneskers adgang til frihed for sig selv uden utidig indblanding. Den anden er snævre gruppers frihed til at nyde meget og yde lidt i kraft af uhæmmet adgang til økonomiske overgreb på andre. Gennemførelse af øget frihed er typisk populært, fordi man optimistisk tror at få den første form for frihed, medens det i virkeligheden ofte handler om den anden form.
I middelalderen og frem til midten af 1800-tallet havde en lille kreds af enkeltpersoner en betydelig (og i høj grad medfødt) frihed på andres bekostning. Staten blev derefter i stigende grad garant for det brede folks frihed. Det hedengangne politiske parti Dansk Samling udtrykte i 1930-erne tankegangen bag dette i sit slogan Staten stærk og folket frit
. Gennem den senere årrække har stærke interesser svækket statens rolle som det enkelte menneskes værner.
Op i 1500-tallet var der danskere, som gjorde væbnede oprør mod adel, konge og kirke. Men i 1694 kunne den tidligere engelske ambassadør Robert Molesworth notere, at danskerne havde et trællesind og udviste blind lydighed.
Drivkraften bag bogen har ligget i udfordringen i at kaste nyt lys over nogle sammenhænge, som bedst kunne fastholdes ved at blive nedskrevet. Det er mit håb, at andre kan have glæde af at dele oplevelserne.
Begivenhedsoversigt i tidsfølge
Djursland-halvøen
Fig. 1. Udsnit af kort over Aarhus Stift tegnet af I. Haas 1767.
Landområderne nord og syd for Kolindsund hed fra gammel tid Djurs. Navnet blev i kong Valdemar Sejrs Jordebog fra omkring 1240 stavet Dyursæ. I vikingetiden sejlede man ind i landet ad Djurså (Dyrså), som godt en km sydvest for Grenaa gik over i Jyllands største indsø, Djursø (Dyrsø), med en længde på 25 km og en bredde på ca. 3 km helt ind forbi Kolind. Søen ses i 1600-tallet også omtalt som Grimsund og sidenhen som Kolindsund.
Dengang der ikke fandtes gode landeveje, var det særlig praktisk at færdes til søs. Som et udslag heraf er det ved sprogvidenskabelige undersøgelser påvist, at Djursland tidligere med hensyn til visse sproglige træk havde mere tilfælles med det sydlige Sverige end med fjernere egne af Jylland. Stednavnet Djursland har lighed med nutidens svenske sprog, hvor man endnu anvender ordet djur som betegnelse for dyr. Op til nyere tid er både Dyrs og Djurs brugt i flæng om halvøen. Endelsen land
er først kommet til i slutningen af 1800-tallet.
Kongsgården med kongens repræsentant i lokalområdet
Et landsdækkende net af kongsgårde til centralmagtens udøvelse
Kong Harald Blåtand (958-986/87) pralede på mindestenen over sine forældre fra omkring år 965 af sin egen indsats. Han hævdede på denne, at han selv havde samlet Danmark. Samlingen af hele landet fra at have været styret af mange lokale småhøvdinge til at blive underlagt en fælles landshersker krævede en synlig stærk repræsentation i lokalområderne. Fra den sidste halvdel af 900-tallet kendes fem store ringborge fordelt over landet: Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Aggersund, Nonnebakken ved Odense og Vallø Borgring ved Køge. Omkring ved denne tid blev også Danmarks forsvarsvold mod syd, Danevirke, udvidet. I år 968 befæstede Harald Blåtand sit kongesæde i Jelling med træpalisader.
Det fra senere tid kendte landsdækkende system af kongsgårde stammer sandsynligvis helt tilbage fra Harald Blåtands regeringsperiode. Kongsgårdene lå med passende afstand som statslige magt- og administrationscentre. De var placeret på strategisk vigtige steder ud fra hensyn til kontrol af lokalområdet samt varsling af og værn mod fjendtlige indfald fra havet. Befolkningen gjorde mange gange oprør og kongsgårdene havde også en funktion til undertrykkelse af undersåtterne, ligesom sidenhen lensborgene.
Fra Djursland er overleveret omtale af to kongsgårde, der omtales med brugen af betegnelsen kongsgård
, nemlig i Grenaa og på halvøen Helgenæs og begge havde et vist jordtilliggende. Kongsgården på Helgenæs var fra 1600-tallet opdelt i to store bondegårde kaldet Kongsgårde. Kronens gård Æbelsøgård ca. 5 km sydøst for Ebeltoft har tilsyneladende haft en tilsvarende funktion som kongsgården ved Grenaa, dengang Ebeltoft opstod og blev købstad. Æbelsøgård havde jord helt ind til Ebeltoft, hvis bynavn samt marknavnet Toftevang endnu vidner herom. At denne gård ikke kaldes kongsgård, kan skyldes, at den i stedet var kendt under stednavnet Æbelsøgård i stedet for funktionsbetegnelsen kongsgård
.
Æbelsøgård lå ud til farvandet mellem Hassens-halvøen og Hjelm. Dens voldsted omtales i nyere tid som Rane Ladegård. Hvitvedgård ved Thorsager har vistnok også haft funktion som kongsgård. Fra det nordlige Djursland kendes ingen gårde, som menes at have haft rollen som kongsgårde.
Kongsgården i Grenaa
Ved Grenaa lå kongsgården formentlig oprindelig på øerne Kongsholm og Borholm, hvor vandvejens krydsning med landevejen var et vigtigt trafikknudepunkt. Stedet ved indsejlingen til Djursø var velvalgt i henseende til såvel sejlbarhed som overvågning. Fra denne post kunne krigskarlene på kongsgården beskytte byen og kontrollere skibstrafikken til og fra Kolindsund. Kongen må fra den ældste købstadstid have ejet jord til vejbro, skibsbro, vandmølle og spedalskhedshospital. Broområdet må oprindelig have udgjort en del af kongsgårdens tofter.
Man skal ikke forestille sig den første kongsgård som en pompøs grundmuret borg med takket murværk i røde teglsten. I hvert tilfælde ikke fra først af. Brændte teglsten blev først anvendt i Danmark fra omkring år 1200 og langt de fleste huse blev bygget i bindingsværk helt op i 1800-tallet. I en brandtaksationsforretning fra 1801 står der: Raadhuset er Byens eneste grundmurede Bygning undtagen Kirken.
Den første kongsgård ved Grenaa må have været bygget af træ og kan have ligget på pæle på de fra 1572 omtalte Grinduholme – Kongsholm og Borgholm –, hvis navne næppe er kommet af ingenting. På de to holme kan have ligget kongsgårdens borggård (burgård) og ladegård, sådan som man normalt havde det opdelt.
Kongsgårdens bygninger kan i tidens løb have ligget forskellige steder. Den kan efter at det oprindelige træværk er gået til grunde være blevet genopført i tegl på mere fast grund umiddelbart nord for åen, hvor Kongs-Gaards Toft
på kortet tegnet ca. 1672 til Resens Atlas blev indtegnet mellem åen og Storegade. En toft var et stykke jord stødende direkte op til selve gården, hvorfor kongsgården må have været placeret på eller ved den nævnte Kongs-Gaards Toft.
Hvis