Aladdin og den vidunderlige lampe

By Books on Demand

Denne fortælling findes ikke i de almindeligt forekommende oversættelser af Tusind og En Nat, men kun i Gallands franske oversættelse fra begyndelsen af forrige århundrede; det er også denne, som Oehlenschläger har benyttet som kilde. Det arabiske originalmanuskript til denne fortælling gik imidlertid senere tabt, og der var endog en tid, da man troede, at Galland selv havde lavet hele denne historie tillige med flere andre. Dette kom man dog snart bort fra, men trods alle efterforskninger fandt man ikke det håndskrift, som han havde benyttet. Først for nylig i 1887 er i Paris blevet fremdraget et håndskrift, der indeholder denne fortælling, og som synes at stemme med det, som Galland må have ejet; dog er dette ikke let at afgøre, da den franske oversætter for det meste behandler teksten meget frit og mere giver en parafrase end en oversættelse. Det har derfor syntes at kunne have interesse at give en ny og original oversættelse efter den ny udgivne tekst af denne, den bedste og berømteste af alle arabiske fortællinger.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 19, 2019
• ISBN: 9788743003939

Book preview

Aladdin og den vidunderlige lampe

Aladdin og den vidunderlige Lampe

Kolofon

Aladdin og den vidunderlige Lampe

---

oversat af J. Østrup

redigeret af Peter Eliot Juhl efter Arabiske Sange og Eventyr

efterlignede og oversatte af J. Østrup, 1889

Indledning

Denne fortælling findes ikke i de almindeligt forekommende oversættelser af Tusind og En Nat, men kun i Gallands franske oversættelse fra begyndelsen af forrige århundrede; det er også denne, som Oehlenschläger har benyttet som kilde. Det arabiske originalmanuskript til denne fortælling gik imidlertid senere tabt, og der var endog en tid, da man troede, at Galland selv havde lavet hele denne historie tillige med flere andre. Dette kom man dog snart bort fra, men trods alle efterforskninger fandt man ikke det håndskrift, som han havde benyttet. Først for nylig i 1887 er i Paris blevet fremdraget et håndskrift, der indeholder denne fortælling, og som synes at stemme med det, som Galland må have ejet; dog er dette ikke let at afgøre, da den franske oversætter for det meste behandler teksten meget frit og mere giver en parafrase end en oversættelse. Det har derfor syntes at kunne have interesse at give en ny og original oversættelse efter den ny udgivne tekst af denne, den bedste og berømteste af alle arabiske fortællinger.

ALADDIN OG DEN VIDUNDERLIGE LAMPE

Det fortælles, at der i en by i Kina en gang levede en fattig skrædder, som havde en søn ved navn Aladdin. Denne var lige fra lille af en doven og stridig knægt. Da han var ti år gammel, ville hans fader, at han skulle sættes i lære, men da han ikke havde råd til at betale for hans undervisning, tog han ham ind i sit eget værksted, for at han kunne lære skrædderhåndværket. Men sønnen var doven og vant til altid at løbe og lege med drengene på gaden, og så ofte som hans fader gik ud for at besørge nogle forretninger, løb Aladdin sin vej og tumlede sig ude omkring med sine ligesindede kammerater uden at bryde sig om sin faders befalinger og uden at tænke på at lære noget. Hans fader blev så bedrøvet over sin søns dårlige opførsel, at han blev syg og døde; men Aladdin vedblev alligevel på sin gamle maner. Da hans moder nu så, at sønnen ikke kunne være hende til nogen hjælp efter mandens død, solgte hun værkstedet med alt tilbehør og gav sig til at spinde for derved at fortjene føden til sig og sønnen; thi denne, der nu var sluppen for faderens strenge opsigt, fremturede stadig i sin dovenskab, færdedes altid ude og kom aldrig hjem, uden når han ville have noget at spise.

Dette varede nu ved, indtil Aladdin blev femten år. Da hændte det en dag, da han som sædvanlig løb ude og legede med sine kammerater, at der kom en dervish fra Afrika gående; da han så drengene, standsede han for at more sig over deres leg, men særlig tiltrak Aladdin sig hans opmærksomhed. Nu må man vide, at denne dervish var en stor troldmand, der ved sine magiske kunster endog kunne flytte bjerge, og som tillige kunne læse folks karakter i deres ansigt. Da han en tid lang havde betragtet Aladdin, sagde han til sig selv: »Nu har jeg vist fundet, hvad jeg behøver; en sådan knøs var det netop, som jeg ledte efter.« Derpå forhørte han sig hemmeligt hos en af drengene om, hvem Aladdin var, og om alle hans forhold, og da han havde fået tilstrækkelig besked, gik han hen og hilste på Aladdin og sagde til ham: »Hør, min søn, var din fader ikke skrædder?« »Jo,« svarede denne, »men nu er han død; Gud glæde hans sjæl.« Så snart dervishen hørte dette, kastede han sig om hans hals, kyssede ham og gav sig til at græde heftigt; Aladdin undrede sig derover, men den anden sagde med brudt stemme: »Du vil ikke undre dig, når du erfarer, at din fader, hvis død du nu fortæller, var min broder; jeg havde glædet mig så meget til nu efter min lange fraværelse at komme og se ham igen, og så hører jeg, at han er død. Men på dig kunne jeg straks se, at du var min broders søn, skønt han endnu ikke havde giftet sig, dengang da jeg drog bort. Da nu det håb, som jeg havde næret om at komme hjem og være en støtte for min broder i hans alderdom, er tilintetgjort ved hans død (uransagelig er Allahs visdom), så er du, Aladdin, min eneste glæde, og du skal være mig en erstatning for din fader.« Derpå gav han Aladdin ti denarer og sagde til ham: »Tag nu disse penge og giv dem til din moder med en hilsen fra mig, og fortæl hende, at din farbroder er kommet hjem efter en lang fraværelse, og, om Gud vil, skal denne dag, på hvilken jeg er kommet, blive den lykkeligste for hende.« Aladdin kyssede afrikanerens hånd og ilede glad hjem til stor forundring for hans moder, da han ellers aldrig plejede at komme hjem undtagen til spisetiderne; men nu kom han farende, åndeløs af henrykkelse, og sagde: »Å, moder, jeg har en glædelig efterretning at bringe dig; min farbroder er kommet hjem fra de fremmede lande, og han har bedt mig bringe dig en hilsen.« Men moderen svarede: »Hør, min søn, vil du holde mig for nar med den snak om din farbroder? Hvor skulle du vel få en farbroder fra?« »Ja, men moder dog,« vedblev Aladdin, »hvor har du kunnet sige, at jeg slet ingen slægtninge havde; denne mand er virkelig min farbroder; han har jo både kysset og omfavnet mig, og han græd, da jeg fortalte ham faders død.« »Ja, min søn, jeg vidste nok, at din fader havde en broder, men han er død, og jeg har aldrig erfaret, at han havde nogen anden.«

Aladdin vedblev imidlertid at forsikre hende om, at sagen virkelig forholdt sig således, og da han gav sin moder de ti denarer med anmodning om at tilberede et godt måltid og fortalte, at onklen agtede at bo hos dem, begyndte hun at tro på hans ord. Hun skyndte sig hen på torvet og købte alt, hvad hun behøvede, lånte kar og potter inde hos naboerne og gav sig til at tilberede måltidet. Da spisetiden var kommet, sagde hun til Aladdin, at han skulle gå ud for at hente farbroderen, da denne vel næppe kendte gaderne i byen, men lige da Aladdin skulle af sted, bankede det på døren, og ind trådte den afrikanske troldmand, fulgt af en slave, der medbragte vin og frugter. Afrikaneren gik hen og hilste på Aladdins moder og bad hende derpå om at vise ham det sted, hvor hans broder havde plejet at sidde, når han arbejdede. Da hun havde gjort dette, knælede han ned og kyssede gulvet på det sted,