Dråby og omegn: Bind 3: Håndværk, handel, politik, skoler, fritid, socialforhold, udvandring, forbrydelser, krige m.m.
()
About this ebook
Mogens Møller
Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.
Read more from Mogens Møller
Grenaa i vikingetid og middelalder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGrenaa og omegn under fremmede herrer: Herremænd, konger, krige, oprør, præster og klostre Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsPræsten i Vejlby og hans søn - ofre eller mordere?: Skyldig ved tre retsinstanser og frikendt af 17 præster Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Related to Dråby og omegn
Titles in the series (3)
Dråby og omegn: Bind 1: Myter, sejlads, kirke, herregårde, Ebeltoft m.m. Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDråby og omegn: Bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m. Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDråby og omegn: Bind 3: Håndværk, handel, politik, skoler, fritid, socialforhold, udvandring, forbrydelser, krige m.m. Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Related ebooks
Dråby og omegn: Bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m. Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDråby og omegn: Bind 1: Myter, sejlads, kirke, herregårde, Ebeltoft m.m. Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGårdhistorier fra Arnborg Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBur Sogns Historie - 1: 1. del - en overordnet sognehistorie Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHistorier fra Brønderslev - Bind 1: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSølvkær: - en gård ved Agersted Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsKirstine og IP Hansen, Liv og Levned 1879 - 1960 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 10 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 4: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsLudvigsgave - en Arbejdsplads: Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier: Bind 8 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsMit Aarhus Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 3: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 7: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsUhrenfeldt: En oversigt over efterkommerne efter tre husmænd i Uhrenfeldt i Nørre Felding Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 6: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBur Sogns Historie - 2: Sognets historie fra midten af 1600taallet til sidst i 1900tallet Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 9: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBlandede "Historier fra Vendsyssel": Bind 2 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBlandede "Historier fra Vendsyssel": Bind 1 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsCanada - tur retur: Breve fra dem derhjemme 1927-29 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGrenaa i vikingetid og middelalder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsForskellige byer - forskellige skæbner Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVi var Funktionærbørn: Erindringer fra en svunden tid 1952 - 1974 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsTre historier fra Brande Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsFriisenfeldt – en Arbejdsplads.: Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVrensted Historier - Bind 5: En lokalhistorisk samling med fortællinger Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Reviews for Dråby og omegn
0 ratings0 reviews
Book preview
Dråby og omegn - Mogens Møller
INDHOLD
Indbo og personlige ejendele ved skifter og synsforretninger
Husflid – spinding, strikning, vævning og lysestøbning m.v
Husflid som selvforsørgelse
Husflid mest som fritidsinteresse – Draaby Husflidsforening fra 1887
Pottemageri
Håndværkere
Tilladte landhåndværk før næringsfrihedsloven 1857
Bysmeden
Hjulmænd og karetmagere
Møllebyggere
Tømrere og snedkere
Tækkemænd
Brøndgravere (brøndborere)
Stenhuggere og stenslagere
Murere
Cementstøbere
Malere
Vævere
Skræddere og syersker
Træskomænd
Skomagere
Barberer
Håndværkere i Dråby Sogn 1891 ifølge Vejviser for Randers Amt
Dråbys handlende med butik eller salgsvogn
Købmænd
Dråby Brugsforening
Bagerier
Mælkeudsalg – mælkehandler
Slagterbutik og -salgsvogn
Fiskehandlere
Gartnere
Omrejsende håndværkere, sælgere og genbrugssamlere
Skærslibere og andre farende svende
Klinkere
Ostehandler
Uldkræmmere
Bog- og støvsugersælgere, pottemagere samt omrejsende fotografer
Kludesamlere og skrotsamlere
Turisterhvervet
Pensionater
Turismens indtog på Dråby-egnen
Dansk Folkeferie
Feriebørn
Mols Camping grundlagt 1962 – med Molshytten, Molsbadet og Molsgalleriet
Dråby Strand Camping fra 1968
Strandret
Sommerhuse
Pengeinstitutter – spareforeninger
Draaby Sogns Sparekasse
J.A.K. – Fælleskassen Dråby Sogn – Andelskassen J.A.K. Ebeltoft
Julens Glæde
Landspolitik
Den rådgivende stænderforsamling i Viborg i 1830-erne
Landstinget – Folketinget – rigsdagsvalg fra 1849
De politiske partier Højre og Venstre
Politisk krise 1885-94 – gendarmeri – våbenkontrol – Demokratisk Forening
Sønderjyllands-sagen
Lokalpolitik
Standsfølelse og klasseforskelle
Fagforeninger – understøttelse og arbejdsformidling
Draaby Socialdemokratiske Forening
Dråby Kommune 1842-1970
Sognekommuner – ledet af sogneforstanderskab 1842-1867 og sogneråd 1867-1970
Kommunalvalg – avisomtale 1891-1954
Sognerådsformænd 1842-1970
Sognerådsformand Marinus Hansen 1908-1925 – en sognekonge
Kommunekasserer/kæmner 1944-1970
Det kommunale selvstyre begrænset af det folkevalgte amtsråd og statsamtmanden
Kommunestyret fra 1970
Skærsø-politikeren Lauritz Ulrik la Cour
Politikerfamilien Hansen fra gården Højvang
Beskatning
Privatskoler
Ebeltoft-skoler fra 1500-tallet – latinskole – skriveskole – kristendomsskole
Skærsø-herskabets børn med huslærere hjemme og på privatskole i Ebeltoft
Privatskole hos Elise og Mine Hansen i Ebeltoft omkring 1870
Pogeskole i Dråby 1878-98 hos Mette Marie Inger Rudkjöbing og Maren Thøger
Dråby skole med degne indtil 1814 og skolelærere til 1967
Degnens opgave med påtrykning af kristentro frem til 1814
Skoleordningen på landet efter almueskoleloven af 1814
Skolepligt – landbrugsarbejde – forsømmelser
Den gamle skole i Dråby 1722-1967 – bygning, lærere og undervisning
Skolebygningen fra 1722
Udendørs gymnastikplads efter almueskoleloven af 1814
Skolejorden til landbrugsdrift til degnens/lærerens husholdning
Enelærere og førstelærere i Dråby – oversigt
Vilhelm Kaas Berg 1788-1828
Jens Peter Petersen 1828-36
Jørgen Grønbech Kastrup 1836-1842
Peder Bentzon 1842-1863
Ole Karl Kristensen 1863-1911
Anders Nielsen 1911-1920
Anders Ole Hans Christen Hammershøj 1920-1963
Forskolen Dråby Bygade 17 i brug 1883-1955 – bygning og lærere
Forskolebygningen Dråby Bygade 17 anvendt 1883-1955
Andenlærerne (forskolelærerne) i Dråby – oversigt
Jens Christensen 1883-1885
Johannes Henrik Emil Larsen 1916-1920
Pauline Mikkelsen 1924-1934
Helga Schlosser, gift Hansen 1934(-36)
Margrethe Johansen, gift Pedersen 1934-1955
Skolegangen i Dråby i 1900-tallet
Klasseopdeling
Timeplan (skoleskema) for Dråby skoles 4. klasse i vinteren 1902-03
Ind- og udskrivning
Undervisningsplan for skolerne i Dråby 1931
Klassebilleder
Erindringer fra dråbygenseres skolegang i 1800- og 1900-tallet
Skoleforbund mellem Dråby Kommune og Ebeltoft Kommune fra 1955
Nedlæggelsen af Dråby skole 1967
Folkekarakter, sprog og personnavne
Folkekarakterer
Gammeldags skikke og viden på den afsidesliggende egn frem til omkring år 1900
Molboerne – Mols-begrebet tilstræbt udstrakt af smarte erhvervsfolk
Nationalpark Mols Bjerge fra 2009 – et helt andet område end Mols Bjerge
Sproget i lokalområdet
Fornavne – ved navneopkald
Efternavn afledt af faders fornavn
Tilnavne/øgenavne i Dråby og omegn
Kulturliv
Ebeltoft Folkehøjskole
Dråby Sogns Folkebogsamling
Forfatteren Lis Elkjær
Forfatter og skolelærer Søren Nielsen-Hovge i Handrup
Kunstmaler Svend Elkjær
Kunstmaler Ejnar Larsen
Kunstmaler Frands Frandsen
Kunstmaler Willy Dannerfjord
Dansk Folkekunstskole – med Svend Elkjær som underviser
Molsgalleriet – nu Galleri Smag & Kunst
Fritid – festligheder – begivenheder
Dråby Idrætsforening
Festarrangementer – skafferen
Dansetilladelser
Dråby Borgerforening
Festpladsen ved Skovfogedhuset i Storskoven under Skærsø
Sports- og festpladsen Dråby Bygade 22A ved søen neden for skovbørnehaven
Fest- og mødesal – eventuelt i Sahlhuset i 1860-erne
Fest- og mødesal hos familien Windelin i 1890-erne og fremover
Møllegårdens fest- og mødesal fra 1920-erne og frem til 1935
Dråby Forsamlingshus 1935-2018
Bålhytte Dråby Bygade 22A på sports- og festpladsen ved Dråby Sø fra 2014
Festpladsen på Lykkes Eng
– med tivoli og siden Sankt Hans bål
Markeder i Ebeltoft
Dråby-dilettanter med forestillinger i forsamlingshuset og udenbys
Krigsveteranforeninger – skytteforeninger
Fastelavn med optog, tøndeslagning, ringridning og fest i bl.a. forsamlingshuset
Påskeæg
Valgborgaften med bål og sammensætning af par med gadebasser og gadelam
Pinsegilde
Grundlovs- og folkefester i Ebeltoft Skov
Sankt Hans aften med bål 23. juni
Sommerfest i Ebeltoft
Dyrskuer i Ebeltoft
Børnedyrskuer i Dråby og Ebeltoft
Høstgilder i Dråby Forsamlingshus og Skovpavillonen i Ebeltoft
Julegilder
Nytårsaften
Skøjteløb på søen
Dråby Folkedanserforening
Danseskole
Huslig ungdomsskole
Dråby Foredragsforening og Dråby Sangforening
Ældreudflugter med kommunen
Druk og smugkroer – glædespige – kaffe – tobak-skrå-snus
Alkohol – druk – gadeuorden
Smugkro hos husmand Niels Pedersen i Dråby 1842-1843
Lund-Bedste (Luun-Bedste) – husholderske for graver m.m. Hans Andreasen Lund
Kuk Ane (Ane Jensen Ladefoged) og Jens Christian Sørensen Kukkebæk
Afholdsfolk i Dråby
Kaffe – røgtobak-skrå-snus
Særlige personligheder
Øllerøret – døbt Niels Peter (Rasmussen) Øllegaard (1861-)
Peter Baltzer i Brunmose (1910-1997) –i Nøset på Strandgården som Peter Molbo
Hans Peter Andersen født i Dråby 1892 og død 2000 i Odense – 107 år gammel
Jørgen Peter Hansen (1902-1958)
Familieliv
Kønsroller
Uægte børn
Plejebørns udlicitering til den for kommunen billigste plejefamilie
Aftægtskontrakter – generationsskifter på gårde
Aldersrente
Sundhedsvæsen
Pestepidemier 1602, 1619-20 og 1714 hærgede på egnen
Kopper
Koleraepidemier 1831, 1853 og 1857 – med kystvagter på Dråby-egnen
Tuberkulose
Selvmord
Kloge koner og kloge mænd
Læger
Hjemmesygeplejerske
Jordemødre
Draaby Sogns Sygehjælpeforening – Draaby Sygekasse
Fattigvæsen
Fattighjælp
Fattigforsørgelse fra det offentlige
Stodderfogeden (Stodderkongen
) og senere sognefogeden
Fattiglemmers tab af borgerlige rettigheder – tilladelse til ægteskab
Fattiglegater
Fattigblokken i kirken
Almisser fra gårdejere
Fattighuse og fattiggård
Kommunernes fattighuse og fattiggårde
Fattiglemmers huse og andre ejendele inddraget af kommunen
Fattighuse i Dråby opstået ved overtagelse af fattiges huse eller oprettet ved lejemål
Fattighus i Dråby planlagt opført af kommunen 1852 – opgivet efter protester
Fattighuset i Lyngsbæk 1852-1881
Fattighuset i Egsmark 1879-1881
Fattighuse i Boeslum 1846-1881
Fattighuset i Holme 1865-1881
Fattiggården Holme Asyl 1881-1937
Plejeforsorg
Privat plejehjem på Dråby Bygade 6 i 1930-erne – ved Anna Jensen
Anstalten Dråby Bygade 28 – ved Kathrine Sørensen og Minika Bak Pedersen 1925-75
Privatejet plejehjem 1925-1954 – ved Hans Peter Andersen i flere huse
Offentlige alderdoms- og plejehjem i Ebeltoft
Handicappede
Pleje- og Arbejdsanstalten ved Mariager
Udvandringer – fra problemer og/eller til nemme penge
Flugt eller drøm om rigdom og arbejdsfrihed ved andres arbejde – Amerikasyge
Deportering af forbrydere og politiske modstandere
Rederier med skrupelløse agenter udnyttede folks uvidenhed
Indvandrerkontrol i USA fra sidst i 1800-tallet
Udvandrerdatabasen – lægdsruller
Julius Vægter (Georg Julius Jensen) – til Amerika for skatteborgeres regning 1872
Jens Rasmussen Vægter – tyvagtig og betalt for udvandring til Canada 1878
Anders Peter Andersen – doven og drikfældig slagsbror på enkeltbillet til USA 1879
Niels Andersen og Herman Andersen – til USA og retur
Laura Kirstine Jensen – til USA og tilbage til Dråby
Seks børn af Jens Jensen Kannegaard og Dorthe Marie Sørensdatter
De udstødtes hævn – USA påtrykker nu hele verden den primitive amerikanske livsstil
Sognefogeder 1791-1973
Forbrydelse og straf
Straffemidler
Afskrækkelsen
Arresten i Ebeltoft Rådhus
Kag og gabestok ved tinghuset på byens torv
Bygalgen på Galgebakken i Ebeltoft også kaldet Spendserbakken
Galgen ved Egsmark Strand – måske til forebyggelse af overgreb på skibbrudne
Bøddelen (skarpretteren)
Nogle lokale straffesager fra ældre tid
Søren Jensen i Dråby pålagt bøde for vold 1605-1606
Jens Volborg i Dråby pålagt bøde for ulovlig skovhugst 1605-1606
Tyveri fra fattigblok og alterskab i Dråby Kirke 1732
Tøger Nielsen og Maren Sørensdatter i Holme forgav hendes første mand i 1740
Lærer/kirkesanger Jens Peter Petersen gav Jens Rasmussens kone hug og slag 1829
Brødrene Spends henrettet for drab 1830
Tyveribeskyldning mod stenhugger Niels Peter Jensen Sakker i Dråby afvist 1870
Datter af fisker Hans Lund beskyldt for fødsel i dølgsmål og drab på barn 1870
Rasmus Nielsen Bonde, Dråby i Viborg Tugthus 1869-73 m.fl. for tyveri og tiggeri
Tyveri fra Søgårds spisekammer omkring ved 1920
Oversigt med udvalg af lokale straffesager i slutningen af 1800-tallet
Voldssamfundet
Økser som daglig bevæbning og ofte brugt
Husbonds revselsesret overfor børn, hustru og tyende
Oprør og borgerkrige i stort antal gennem 500 år
Oprørenes baggrund
Adelsborge som værn mod oprør og som magtfaktor mod kongen/folket
Oversigt over middelalderens oprør og borgerkrige
Oprør og borgerkrige på Djursland og omegn eller med forbindelse hertil
Kong Harald Blåtand skudt ca. 986 – på Helgenæs ifølge en beretning
Kong Svend Grathe landet 1157 med sin hær i Djurså ved Grenaa
Kong Erik Klipping udsat for bondeoprør 1262-63 og myrdet 1286
Borgerkrig med de for kongedrabet fredlyste 1286-95 og herunder Marsk Stig
Oprør med skattenægtelse på Djursland 1313 førte til opførelsen af Kalø slot
Oprør af bønder og herremænd 1340 med drab på den tyske långiver Grev Gert
Oprør 1357-60 – drab på Offe Stigsen 1358 og ødelæggelse af Essendrup (Gl. Estrup) 1359
Oprør 1368 under ledelse af Stig Andersen (Hvide) på Bjørnholm
Oprør 1441 mod bl.a. Eske Brock til Essendrup (Gl. Estrup)
Nordjysk oprør 1534-36 mod bl.a. Mogens Gøye på Clausholm
Hr. Tidemand dræbt – evt. 1534 – af bønder på Djurs Sønder Herreds ting
Ridefoged på Skærsø hængt i et træ efter lokal overlevering
Krigsberedskab og krige
Krigsberedskabet
Forsvars- og angrebskrige med forskellige forpligtelser i 1200-tallet
Strandvagter og vagtbåde ved Djurslands kyster
Vagtbakker og vagttårne
Budstikke til varsling af fjendeangreb og oprør
Bauner til alarmering med båltænding ved fjendeindfald
Alarm med stormklokker og kirkeklokker
Adelens rustningspligt og rostjeneste
Rytterbønder, ryttergods og ryttere på Dråby-egnen 1670-1712
Soldaterudskrivning 1742
Lægdsrullen for Dråby og Ebeltoft sogne 1792 – med vedtegninger om højde m.m.
Stillepladser – eksercerpladser
Borgerbevæbningen i Ebeltoft
Almindelig værnepligt
Sognets dragonhest til landmilitsen
Minedepot Dråby i Skærsø Skov nordvest for Dråby fra 1970
Fjendeindfald i middelalderen
Kampe mod nordmænd ved Helgenæs, Gudenå, Hornslet og Aarhus 1045-48
Søslag i Djurså ved Grenaa 1060 mod den norske konge Harald Hårderåde
Søslag ved Djurså 1165 eller 1167 mod den norske konge Erling Skakke
Vendernes angreb ved Djursland-området op til 1100-tallet
Krige i 1600-tallet med besættelse af Hasnæs
Den Store Nordiske Krig 1700-21
Englandskrigene 1801 og 1807-14
Treårskrigen mod Tyskland 1848-50
Tysklandskrigen 1864
1. Verdenskrig 1914-18 med dansk mobilisering
2. Verdenskrig 1940-45 – med Djursland besat af tyskere og modstandsfolk
Nazistpartiet DNSAP
Tyske soldater indkvarteret i forsamlingshuset
Tysk flyver nødlandet i Gungerne
Allierede bombetogter – staniolstrimler – ukendt engelsk flyver begravet i Dråby
Tyske skibe bombet ved Hjelm
Krav om aflevering af private våben til politiet
Afmægtige mænd førte sig frem som om de var befriere og frihedskæmpere
Danskere dræbt af modstandsfolk under krigen og henrettet efter disses krav derefter
Skamfulde modstandsfolk med mod til at overfalde deres landsmænd
Pigeklipning
Maskinsmed Vagn og Louise Petrine Johanne Gyes fra København tog livet af sig
Befrielsesfest i Dråby Forsamlingshus på grundlovsdagen 5. juni 1945
Tyskvenlighed og englænder-skepsis vendt til det modsatte gennem besættelsen
Varemangel og rationeringer
De fem gode besættelsesår i Dråby
Møntskatte og andre værdier nedgravet i urolige tider
Nedgravning af værdier i krisetider
Ebeltoft-skatten som dråbygensere var med til at finde i 1792
Billedliste
Indbo og personlige ejendele ved skifter og synsforretninger
Når en beboer på en fæsteejendom døde, blev ejendelene skiftet af godsejeren og d.v.s. i praksis af hans fuldmægtig. Skærsøs skifteprotokol findes 1748-1817 og uddrag af protokollen 1717-1754 er tinglyst i herredets justitsprotokol for 1754. (Nu på Landsarkivet i Viborg.)
Før i tiden havde folk ikke mange ejendele sammenlignet med vore dages overflod. Op i 1950-erne stod de forholdsvis få ting i et almindeligt hjem ofte og råbte
til hinanden.
Nogle fik dog bjærget rigtig meget jordegods. Man får indblik i forholdene gennem synsforretninger ved fæsteres til- eller fratrædelse af faste ejendomme samt ved bodeling.
Da Skærsøs ejer Christian Benzon i 1730 var død, fyldte skifteforretningen med fordelingen af hans ejendele en protokol på 909 sider (nu på Rigsarkivet.) Møllere var ofte velbjærgede, men også gårdmænd sad som regel godt i det, allerede medens de var fæstebønder.
Nedenfor bringes en liste over ejendele i et landbohjem i Dråby ved et dødsboskifte i 1812. Det valgte ægtepar var ved deres død i deres bedste alder og ejede usædvanlig meget. Dette skifte viser derfor et stort udvalg af typiske ejendele på den tid.
Søren Pedersen Kjeldsen blev født i 1767 i Boeslum. I 1794 blev han gift med Birthe Nielsdatter fra Holme med tilnavnet Skrædder. I 1794 afstod Birthes farbror Rasmus Rasmussen det halve af fæstet til gård nr. 11 i Dråby til det unge par. Søren overtog siden hele fæstet og købte i 1807 gården til selveje fra Skærsø. Gården lå på Dråby Bygade 6 skråt overfor forsamlingshuset. Den lå ind I Bakken
, så man burde vel snarere sige i hullet. Folk i denne gård gik under tilnavnene I Bakken
, Bakmand
eller noget tilsvarende. Der er nu opført et nyt bindingsværkshus på stedet.
Birthe afgik ved døden i februar 1807 og blev begravet den 11. Allerede 17 dage efter begravelsen blev Søren trolovet med den 23-årige Kirstine Nielsdatter fra gård nr. 13 lidt længere henne ad gaden. De holdt deres bryllup 2. maj. Folk blev for det meste ikke ret gamle dengang, så det gjaldt om at udnytte tiden.
Parret døde allerede 1812 – Søren døde 23. april og Kirstine blev begravet den 30. september. Boet skulle gøres op og da de afdøde var selvejere, hørte skiftet under herredsfogeden. Fra skifteprotokollen citeres nedenfor et uddrag, hvor prisansættelserne (i mark og skilling) for ejendelene er udeladt:
"Aar 1812, d. 2. Oct. mødte Herredsfoged Hornemann i Sterbboet efter afg. Kierstine Nielsdatter, Enke efter forhen afdøde Selvejer Gaardmand Søren Pedersen i Draabye, for at tage Boet under Behandling, til Skifte og Deeling ---. ---.
Det blev paalagt Formynderen nøjagtigt at opgive alt, hvad der kan beregnes Boets til Indtægt og Udgift, og der blev registreret og vurderet som følger:
I den første Stue:
1 Fur Bord
1 Fur Kiste
1 Eege Kiste
1 do
Deri
1 hvid Vadmelstrøje
1 do
1 do
1 kort Trøje, grøn og rødstribet
1 hvid Vadmelstrøje
1 blaa Trøje
1 blaa do
1 do Kjole
1 blaa Vadmels Trøje
1 rødstribet Trøje
1 par blaa Bukser
1 par do
1 Hat
l gl. do
1 gl. hvid Trøje
1 par Støvler
1 Fur Dragkiste med 4 Skuffer
I den øverste Skuffe
1 grøn borkens Kjole
1 rød og gulstribet Trøje og Skørt
1 grøn og rødstribet hiemgjort do do
1 stoffes Skiørt
1 blaa Uld Damaskes Kjole
1 rød og grønstribet Trøje
1 sort Fløjels Kyse
1 do
I den anden Skuffe
1 blaa, rød og gulstribet Trøje
1 Grøn og rødstribet Skørt
I den tredie Skuffe
6 Snipper med Kniplinger
3 stk do uden Kniplinger
4 stk Hughatte
1 blaa og hvidstribet hiemgiort Forklæde
1 hvid Kammerdugs Forklæde
1 mørk Kartuns Forklæde
1 rød og gul sirtses Tørklæde
2 blaa Huer med Stafering
1 do uden Baand
1 do
1 par linnets Handsker
I fjerde Skuffe
Intet uden Ragelse
___________
1 lidet Skrin lakeret
1 Jern Bilægger Kakkelovn
1 Eege Skrin gammel
1 Træe Stoel
1 do
1 do
1 do
1 do
1 do
1 Stoel Hønde
1 do
1 Sengested med graae Omhæng
1 blaastribet Olmerdugs Overdyne
1 par Blaargarns Lagener
1 blaastribet Underdyne
1 guulstribet Hovedpude
1 lang Hovedpude
1 kort do
1 gl. Vaar
1 Stolpe Sengested med graae Omhæng
1 graastribet Olmerdugs Overdyne
1 par blaargarnslagener
1 blaa og rødstribet Olmerdugs Hovedpude
1 do blaatavlet
1 do guul stribet
1 blaastribet Underdyne
2 Hylder
I den anden Stue
1 Eege Kiste deri intet
1 Eege Hængeskab deri intet
1 Eege Hængeskab deri intet
3 Psalmebøger
1 Fur Bord med Skuffe
2 do Benke
1 lidet Speil
1 Stolpeseng med grøn Omhæng
1 blaastribet Olmerdugs Overdyne
1 guulstribet do
1 do
1 guulstribet lang Hovedpude
1 gl. blaa og rødstribet do
1 do blaastribet
1 par Blaargarns Lagener
1 lang Hovedpudeblaatavlet Overtræk
1 Stolpeseng med grøn Omhæng
1 blaastribet Overdyne
1 par Blaargarns Lagener
1 Hovedpude blaatavlet
1 gl. hvid Underdyne
1 Eege Dragkiste med 4 Skuffer
I den første Skuffe: intet
I den anden Skuffe
1 Blaargarns Skiorte
1 do
1 do
2 Halsklæder
1 Blaargarns Skiorte
I den tredie Skuffe
1 Serk
1 do
1 gl Lagen
I den fjerde Skuffe: intet
1 Eege Kiste, deri intet
1 Klok Wærk
1 Mæssing Lysestage
1 Pyramide
1 Jern Bilægger Kakkelovn
1 Fur Hylde
1 liden Syekasse
1 Ølkande
I Kiøkkenet
1 Mæssing Kiedel
1 Kaaber Kiedel
1 liden Kaaber Kiedel
1 Jern Gryde
1 do
1 Jern Pande
1 Kaaber Gryde
1 Jern Riste
1 Ildtang
1 Jern Fyrfad
1 …………..
1 Fur Bord med 2 hylder
1 Kaaber Sie
1 Hylde og 1 Bord
1 Flød Bøtte
Skaaler af Træe
1 Eege Stavkar
2 røde Leer Potter
10 Leer Fade
1 Strip af Eeg
I et Kammer
1 Fur Benk
1 …………
1 Rond Stang
1 Karhylde m. 5 Hylder
4 Leer Fade
4 Potter
1 Flød Kruk
1 Smør Balle
1 lidet rund Fur Bord med Skab
1 liden Træe Skuffe med Jern Ralpte
1 gl Fur Luge blaa
1 Lys Klou
I Brygerset
1 Kaaber Kidel i Grue
1 Eege Kar
1 do med Jerngjord
1 Ballie
1 Øltønde
1 do
2 smaae Ballier
1 Haandqværn
1 Baggetrug
2 Sække
2 do
1 do
1 Kornsold
1 Løb
1 Trug
1 Bænk
1 Øsekop
1 Maalfiel
1 Sæde Løb
2 Stav Kar
2 Kierner med Behør
Paa Loftet
1 Timse
Nogle gl. Staver
6 Seeke Blaargarn
1 par Blaargarns Lagener
1 par do
1 par do
1 Fur Kiste
1 Løb
1 Theekande
1 gl Træebord
2 gl. Vinder
3 Høeleer
2 Draue
1 gl. Skriin
1 ……………
noget uarbejdet Hamp og Blaar
1 gl Selde
1 gl Gangvogn
1 Ølltønde med 5 Jerngiorde
1 Hakkebræt
1 Eege Anker og 3 Kar
1 Rok med Behør
1 Garn Vinde og en Hasp
1 Ørk af Eeg
1 Kasse
1 do
1 do
1 do
1 Kniv
1 gl. Halvtønde
I Stalden
1 graae Hest 5 Aar
1 sort Hoppe 8 Aar
1 sort Hest 15 Aar
1 hvid Hoppe 18 Aar hermed et Føl
1 Aarings Plag sort,
1 do brun
1 rød Kalv
1 sort grimet do
1 sort Koe
1 do
1 do 12 Aar
1 do 9 Aar
1 blakket do
1 sortbroget do
1 rød Koe
1 hvid Aarings Kald
1 blakket do
17 Faar
4 Lam
1 hvid Soe
1 Griis
I Gaarden
1 beslagen Vogn
1 halvbeslagen Vogn
Seeletøy til 2 Heste
do
Træeplov med Tilbehør
1 gl. Træe Harve
1 do
1 Tække Stoel
1 Hugstoel
Træe til to Hiul
2 Plouge Hoveder
2 Maalfiel
1 Øxe
1 Sauge
1 Baandkniv
1 Nauer
1 Hugjern
1 Spigerbord
1 par Lejere med Behør
1 par do
1 Fork
1 do
1 Hakkelse Kiste med Kniv
1 Sengested opslagen
1 Dyne
1 do
1 par Blaargarns Lagener
1 gl. Pude
1 gl. Slæde
1 Hiul Boar
2 Plejler og en Rive
4 Bistader hvoraf Stervboet ejer det halve
3 Slibesteene
4 Spade
1 Bærbaar
1 gl. Undervogn
3 Grebe
1 spand med Jerngiord
8 Stk Giæs
3 Høns og en rød Kok
1 jern Hakke
10 Tøyrer
Faartøyer
1 liden Stige
1 Svin Ballie
Ingen vidste mere at beregne Boet til Indtægt, undtagen Stervboegaarden, som staar for Hartkorn 3 Tdr og 3 Fjdk. og som ejes efter Skiøde af Major Bentzon til Schiersøe, dat. 23. juni 1808, tinglæst d. 31. Oct. samme Aar.
Ingen af de tilstedeværende vidste at forklare Gaardens Udsæd forrige Aars Efteraar og dette Aars Foraar, men den i Gaarden tienende Karl, som har været i den siden 1. Mai d.A., Rasmus Sørensen forklarede, at saa vit han veed, er der indavlet 5 Læs Høe, 25 Tdr. Rug, 56 Tdr. Byg, 40 Tdr. Havre, 5 smaa Læs Boghvede, 20 Læs Ærter, 2 Skp. Hørfrø skal være saaet, men det er endnu ej avlet, og Hamp l½ Fk.
I Gaarden findes Indavlet 2½ Stang Gulv Høe, 2 Gulv Rug, 2 Gulv Byg, og desuden paa Loen ialt 3½ Gulv, 2 Gulv Havre og 3 Gulv Erter, Tørv, store Læs 20. Gaarden tilligemed denne Indavl til Stedet blev ansat til 2500 Rdl.
Husflid – spinding, strikning, vævning og lysestøbning m.v.
Husflid som selvforsørgelse
Førhen var økonomien indstillet på, at man selv lavede næsten alt både inde og ude. Man skulle gerne samtidig kunne være bager, ølbrygger, slagter, snedker, rebslager, væver, lysestøber m.m. Der var heller ikke så meget andet at udfylde tiden med – ingen dårlige TV-programmer forstyrret af reklameforurening eller fotografering af hjemmebagværk til Facebook.
Arbejdet med fremstilling af klæder/stoffer fyldte tidligere meget. Fårenes uld blev spundet til garn og strikket eller vævet til klæder. Der blev spundet hør og blår til linned, lagner, dyner viskestykker og til fiskegarn. Hør- og blårgarn til finere brug hængtes udenfor til blegning. I nogle hjem havde man en væv, idet husmoderen vævede tvist, hør og blårlærred til linned, lagner og dyner. Der blev også spundet hamp til sække.
Ved folketællingen 1901 registreredes på matr.nr. 33b i Dråby Maren Sørensen, født 1830 og enke som: Husmoder. Husflidsarbejde. Lever hovedsagelig af Aldersunderstöttelse.
Husflid mest som fritidsinteresse – Draaby Husflidsforening fra 1887
Bønder havde førhen tradition for selv at fremstille og vedligeholde inventar og redskaber. Man havde et huggehus til træarbejde på lange vinterdage. De lige så lange vinteraftener tilbragtes også med husflid.
Fra 1870-erne opstod der en bredere social og undervisningspræget husflidsbevægelse. Frederik Andersen (1860-1938) fra Søgård havde f.eks. som ung et ophold på Askov Husflids- og Sløjdskole. Han var derefter i nogen tid husflidslærer for hjemegnens unge på aftenskole. Broderen Iver Andersen fik datteren Kjerstine, som ca. 1918 blev gift med Emil Larsen, der var lærer i Dråby 1916-1920. Han blev førstelærer på skolen i Revninge ved Kerteminde og tilsynsførende med egnens husflidsundervisning. På Søgårds gamle loft var der indtil branden 1961 bl.a. store kunstfærdigt udsavede lysestager af krydsfiner, som i sin tid var lavet ved husflidsarbejde.
Avisindeks på Grenaa Egnsarkiv refererer Grenaa Folketidende 25. april 1888 som følger:
Bestyrelsen for Dråby Husflidsforening afholder tombola søndag 4/5 kl. 16 hos gårdejer J. Andersen. I GF 3/5 omtale af udstillingen.
Arrangementet afholdtes altså hos gårdejer Jens Andersen på Søgård.
Referat i avisindeks på Grenaa Egnsarkiv af omtale i Grenaa Folketidende 23. maj 1888:
Dråby Husflidsforening oprettet marts 1887. Husflidsskole fra november 1887 til marts 1888. 3 ugentlige aftener á 3 timer undervistes i kurvemagerarbejde, børstenbinderi, udskæring i almuestil og udsavnings-snedkeri. 20 elever. 6/5 udstilling med 16 udstillere. Præmierede: ungkarl Fr. Andersen, mejeribestyrer A. Jensen, husmand Mads Andersen, husmand Laurs Andersen, Tombola med salg af de fremstillede genstande.
Ungkarl Fr. Andersen
var den ovenfor omtalte Frederik Andersen fra Søgård.
Avisindeks på Grenaa Egnsarkiv med referat af omtale i Grenaa Folketidende 27. april 1889:
"På Dråby Husflidsforenings vegne indbyder R. L. Hvidkjær til husflidsudstilling med tombola og dans 5/5 fra klokken 15 hos gårdejer J. Andersen i Dråby. I GF 13/5 referat fra udstillingen. Ca. 300 forfærdigede genstande.
Følgende af foreningens medlemmer præmieredes: bagersvend P. Pedersen, Iver Andersen, Joh. P. Rasmussen, Iver Hansen, Hans P. Jensen, Ras Bentsen, Karl Jensen, Jens P. Hansen, Jens Jensen, Antonius Mikkelsen, Niels Mogensen, Rasmus Sørensen Bak, Rasmus Sørensen Konge, Anton Nielsen, Rasmus Sørensen."
Det foregik altså hos Jens Andersen på Søgård, hvor Iver var søn i huset.
Referat af omtale i Grenaa Folketidende 27. maj 1890 i avisindeks på Grenaa Egnsarkiv:
Dråby kommune tildeler husflidsskolen i Holme (også de to i Dråby og Boeslum) 25 kroner.
Avisindeks på Grenaa Egnsarkiv refererer omtale i Grenaa Folketidende 27. maj 1892:
Dråby sogneråd yder tilskud til husflidsforeningerne i Dråby, Holme og Boeslum.
Referat i avisindeks på Grenaa Egnsarkiv af omtale i Grenaa Folketidende 4. december 1895:
Dråby sogneråd har på møde vedtaget at yde tilskud til sygekassen, Holme afholdsforening, Boeslum afholdsforening, og husflidsforeningerne i Handrup, Holme og Boeslum.
Pottemageri
Indtil op i 1800-tallet havde folk i almindelighed meget husgeråd af lertøj. Det var billigt – materialer kunne hentes i en lergrav og mange kunne lave noget uden ret megen uddannelse. Der er ikke bevaret mange lerting, da de var skrøbelige og ikke regnedes for noget.
På hjemmesiden http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Folkekunst/jydepotter berettes om de såkaldte jydepotter og andet simpelt lertøj:
"jydepotter, sorte potter, sortbrændt, uglaseret lertøj fremstillet i jyske landsogne ca. 1500-1900. Jydepotter blev solgt til brug i husholdninger over hele Danmark og i nabolandene.
Den klassiske jydepotte er rundbuget og forsynet med to ører og tre tæer; andre produkter var lysestager, pander, kakler til kakkelovne m.m. ---. Fremstilling af jydepotter var oftest sideerhverv til landbruget. Kvinderne stod for produktionen, som foregik uden brug af drejeskive; potterne blev banket ud af en klump ler på et bræt, der hvilede i skødet. Den sorte farve fremkom ved den iltfattige brænding, der som regel foregik i mile."
Ved brænding i mile byggede man en stabel med lag skiftevis af træ, halm og lerpotter afdækket med græstørv. Halmen antændtes og ilden blev lukket godt inde sammen med de ting, der skulle brændes. Pottemagere skulle førhen ligesom smede arbejde udenfor byen af hensyn til brandrisikoen.
Sydvest for gården Højvang (Storkhøjevej 3) ses på udskiftningskortet fra 1796 vest for Storkhøjevej et firkantet gravet hul påskrevet Luepöt Klepper
. Klepper betyder mark. En luepøt må være det samme som det, man tidligere kaldte en ildpøt og hvori man brændte lerpotter. Det passer med, at også lergraven efter udskiftningskortet lå ved Storkhøjevej – lidt nordligere.
Den 4. januar 1818 døde i Dråby Sogn en Maren Rasmus Datter eller Potte Maren
på 63 år, der boede udensogns som almisselem, men som havde været på besøg i Egsmark. Hun må efter sit tilnavn at dømme have lavet og/eller solgt lerpotter.
I bogen fra 1877 af Frederik Barfod Lavrits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine Poulsen. En lille Pennetegning
fremgår, at der i begyndelsen af 1800-tallet fandtes et teglværk med pottemageri på den vestre spids af Frederikkesminde jord
.
Håndværkere
Tilladte landhåndværk før næringsfrihedsloven 1857
Indtil midt i 1800-tallet støttede kongen købstæders erhvervsfolk ved forbud mod håndværk på landet. I kong Christian V’s Danske Lov
fra 1683 hed det i kapitel 3-13-23, at
ingen Haandværksmand maa bo paa Landsbyen undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Teglbrændere, Pottemagere som gøre sorte Potter, Hjulmænd, Murermestre, Skindere, Vævere, Skrædere som sy Vadmel og de Skomagere, som sy Bøndersko
.
Erhvervene blev først givet helt fri med næringsfrihedsloven af 1857. Før måtte der på landet kun være håndværkere af få slags – smed, tømrer, skrædder, pottemager, væver, hjulmand og træskomand. Landsbyhåndværkerne var ofte også husmænd. Folk tjente til føden ved det, de havde håndelag for og som der var brug for.
Bysmeden
Som undtagelse fra købstadens eneret måtte der være en grovsmed i enhver landsby. Dengang folk ellers lavede næsten alting selv, kunne smeden dog noget, som ingen andre kunne. Man var afhængig af ham til fremstilling og reparation af vogne og redskaber. Smeden havde i kraft af sit erhverv kontakt med mange. Hvis han var socialt anlagt, kunne smedjen udvikle sig til et mødested for beboerne. En smed kunne udvikle sit talent til lidt af hvert. Han kunne opnå en særlig status og fik ofte ry for klogskab og snilde.
Op til omkring ved 1900 ansatte Dråbys bymænd en bysmed, som fik stillet smedje, smedebolig og lidt agerjord til rådighed. Fhv. gårdejer og sognefoged Frede Pedersen (1889-1975) fortalte i sine erindringer: Bymændene havde Smedehuset, den gamle smedje og engen.
Bysmeden havde til sin rådighed smedjen Bysvinget 6, boligen i Smedehuset Dråby Bygade 12 og Smedeengen i lavningen mellem de to huse. Han havde måske også marken Smedebakken ved byens sydvestlige side. På udskiftningskortet fra 1796 er påskrevet Smede Bak
lige vest for gård nr. 12. Derudover var det sædvanligt, at en bysmed fik korn, hø, halm, brændsel samt penge.
Ved herredsfogedens syn og taksation 16. april 1844 ses Hyrde og Smede Haugen
i Dråby. Branddirektoratet for Landbygninger beskrev i Forsikringsprotokol 1858-74 i vistnok 1858:
"Fors.No. 42 48
Draabÿe
Smedebolig
Bÿemændene
Stuehuus"
(Smedjen nævnes ikke.)
Smedjer skulle førhen af hensyn til brandfaren ligge for sig selv i god afstand fra byens stråtage og det gjorde den også i Dråby. Den gamle bysmedje lå omkring ved Bysvinget 6 – nogenlunde der, hvor der endnu er smede- og VVS-værksted.
Fig. 1. Matrikelkort 1902 med Smedehuset
som bysmedebolig ved Dråby Bygade på matr. nr. 48, bysmedje på matr.nr. 6c og sti herimellem over Smedeengen på matr.nr. 48.
Smed
er som andre stillingsbetegnelser brugt som tilnavn. Så det kan være svært at vide, om det var mandens erhverv eller tilnavn. En smed ses i mange forskellige sammenhænge i Dråby:
I 1678 blev der foretaget indførsel for gæld i ejendomme ejet af Skærsøs ejer, Jørgen Høeg. Herunder i et gadehus i Dråby, som var beboet af en Jens Smid. Denne Jens Smed må være identisk med Jens Madsen Smed, som blev begravet i Dråby i januar 1679. Ebeltoft Kirkes regnskabsbog har under 27. januar 1679 en indtægt for Leje aff det eldste Liig Klede, som brugtis til grauffen over Jens Smed af Droebÿe
. Han efterlod sig tre sønner med samme tilnavn, som havde andre erhverv. Den ene af de tre var Rasmus Smed, der fæstede gård nr. 13 i Dråby i 1717, 1719 og 1722 og som begravedes i Dråby i 1724.
I 1685-86 pågik trolddomssagen mod Mette Nielsdatter for at have forgjort Boeslum-bøndernes heste. Det forklaredes af vidner, at hun i 1684 gik rundt og tiggede i Dråby. Inde hos smedens kone havde hun med skadefryd sagt: De Boeslum Mænd skal ej blive bedre körende end jeg er gaaende, for de ville ikke före Stakler af Bÿ
.
Da smeden Søren Rasmussen i Dråby døde 1748, stod Jens Poulsen på spring som efterfølger i både ægteskab og erhverv. Han nåede at blive nævnt i skiftet ved Skærsø gods:
"Skifte Forrætning efter forrige Grovsmed afgangne Sören Rasmusen udi Draabÿe.
Anno 1748 den 6te Maÿ indfandt sig --- Vurderingsmænd Jens Hansen Smid af Holme og Peter Elstrup af Draabÿ udi Stervboen efter afgangne Sören Rasmusen Smid ---. ---. Original – Skifte-Brevet --- tillige med gienpart afholdte auctionsforretning den 13de Juni 1748 er mig --- som sal: Sören Rasmusens Eftermand i Ægteskab, rigtig leveret ---.
Jens J.P.S. Pouelsen Smed i Draabÿ"
3. Februar 1795 var der skifte under Skærsø gods efter bysmeden Jens Christian Poulsen i Dråby, som da i sit andet ægteskab var gift med Anne Obsdatter.
Branddirektoratet for Landbygninger. Mols herred
har i Taksationsprotokol 1801-40
under Draabÿe Bÿe følgende indførsel af 20. september 1803:
"Bygninger tilhørende Stamhuset Schiersøe.
---.
32. Et hus bygget af bymændene og beboet af smeden Anders Jensen."
Og i selskabets Forsikringsprotokol 1800-1858
fremgår under Draabÿe Bÿe:
"Bÿmændene tilhörende ---.
Et Stuehuus
Julÿ --- 1803
Beboer Smeden Anders Jensen u: M: No."
Efter Søgårds brand på Korsbakken 9. juli 1808 afholdtes der to dage efter brandforhør ved herredsfogeden, som i protokollen Brandforhør
skrev:
VI. Deponent. Smeden Anders Jensen fremstod og blev forelæst hans forklaring i forhöret af 11te Juli ---. ---. Ildebrandens Aarsag kjender deponenten intet til
.
Smedjen må også dengang have ligget ved Bysvinget 6 ca. 200 m øst for Korsbakken med godt udsyn over til brandstedet.
Anders Jensen og Dorthe Marie Jensdatter i Dråby fik børn døbt 1816, 1822, 1824, 1827 samt 1829 og et barn begravet 1821 – han omtaltes hver gang som husmand og smed.
11. Januar 1840 døde Dorthe Marie Jensdatter, gift med husmand og smed Anders Jensen. 29. Juni 1841 døde bysmeden i Dråby Anders Jensen 68 år gammel.
Realregister ca. 1860 - 1905 til skøde- og panteprotokollen har under Umatrikulerede Huse med flere Eiendomme
i Draaby By som litra J:
"Smedehuus med tilliggende Haugeplads.
Adkomster
1. Skjöde til samtlige 13 Selveiergaardmænd i Draabÿe af 11 Junii 1813. M169."
Dråby Kommunes Forhandlingsprotokol 1842-68
har under 1. april 1857 protokollatet:
"Sognets Veie maalte og taxerede for at en Omfordeling blandt Sognets Hartkornsbrugere til deres Istandsættelse kan finde Sted ---. ---.
Fra 6 til 7 Jens Sakkers Enkes 300 alen.
Fra 7 til 7 ved Theil Annes Mark 450 alen.
Fra 8 til 9 vej til Smedehuuset 450 alen."
I 1862 var der i Dråby en smed Jens Christian Andersen kaldet Vinther, som var gift med Christiane Vilhelmine Jensen. De fik dette år sønnen Rasmus Andreas Andersen, som fik navnebevilling til at føre slægtsnavnet Vinther. Rasmus Vinther boede gennem årtier som fisker ved Dråby Strand.
Niels Peter Pedersen (1849-1906) var bysmed i Dråby 1873 - ca. 1898. Han var født i Dråby 4. juli 1849 som søn af husmand Thorvald Kjeld Pedersen og hustru Marie Kirstine Nielsdatter. Ved folketællingen 1890 var Niels Peter Pedersen smed og gift med Dorthe Marie Sørensen. Ved folketællingen 1901 nævnes han stadig som smed i Dråby og som tilflyttet 1873.
Niels Peter Pedersen tegnede 9. november 1903 brandforsikring for en smedje i gård nr. 11. Med næringsfrihedsloven 1857 stod det nu enhver frit for at slå sig ned som smedemester.
Ved skatteligningen 1898 var der også en Smed Sören Jörgensen
, der må have været bysmed. I årene ca. 1898-1906 var der altså i Dråby to smedemestre, selv om der kun var brug for én. Niels Peter Pedersen var ved konkurrentens ankomst i 1904/05 kun ca. 55 år.
Pedersen var da ophørt som bysmed og havde åbnet egen forretning. Bymændene havde i stedet ansat Søren Jørgensen som bysmed.
Niels Peter Pedersen boede med sin kone i den delvist nedlagte gård Dråby Bygade 6. Huset var ifølge brandforsikringsprotokol 1866-1956 beboet af Smed P. Petersen
eller Smed N. Peter Petersen
.
En indførsel 9. november 1903 i forsikringsprotokollen viser, at her også var Smedie
og den 2. februar 1914 står der: Smedien nedlagt
.
Ifølge Realregister nr. III 1927-1951
til skøde- og panteprotokollen var matr.nr. 11c en parcel af matr.nr. 11a med ejer 1. Smed P. Petersen. Fogedudlægssköde af 27 November 1901
.
Også folketællingen pr. 1. februar 1906 viser, at Niels Peter Pedersen og hans kone da boede på matr.nr. 11c (i gård nr. 11), hvor han var Smedemester og Landbruger
. Niels Peter Pedersen døde 25. oktober 1906 som Smed i Draaby
.
Protokollen for Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger. Ebeltoft Branddirektorat 1866-1956. Protokol nr. 2. Mols Herred. Dråby Sogn 1-582
(på landsarkivet) har indførslerne:
Matrikelnummer 11a var i 1914 efter frasalg af jord den resterende del af gård nr. 11 med de oprindelige bygninger beliggende på Dråby Bygade 6. Den omdøbtes til matr.nr. 11c efter yderligere frasalg.
Fig. 2. Foto 1910-16 af Dråbys gamle bysmedje m.v. fra SV med kirke og skole i baggrunden. Den i 1902 tinglyste sti fra smedehuset til smedjen kan ikke ses her. Den offentlige vej er ved telefonpælene mellem kirken og smedjen.
Aarhus Amtstidende havde 28. maj 1904 annoncen:
"En Smedeforretning
ønskes til Leje til Efteraaret.
P. A. Pedersen,
Exam. Beslagsmed,
5924 Draaby pr. Ebeltoft."
Anders Peter Pedersen var smedemester i Dråby fra 1905 og frem til omkring 1940. Han var søn af husmand og murer i Fuglslev Mathias Pedersen. Først var han af bymændene ansat som bysmed. Sidenhen købte han den gamle smedje og byggede en ny smedje med beboelseshus på Bysvinget 6 (matr.nr. 13d), hvor begge dele stadig ligger. De nye bygninger opførtes ifølge BBR-registeret 1922.
Ved folketællingen 1. februar 1906 boede smed Anders Peter Pedersen (født 1879) på matr.nr. 4d med sin familie. Ifølge tællingen 1. februar 1911 var de tilflyttet fra Ebeltoft Sogn i 1905 og boede på matr.nr. 48a. De boede i Smedehuset, som han købte af bymændene i sommeren 1906. Byens tidligere smed Niels Peter Pedersen døde 25. oktober 1906 som Smed i Draaby
.
Der synes ikke at have været noget slægtskab mellem smedemestrene Niels Peter Pedersen og Anders Peter Pedersen. Sidstnævnte må være tiltrådt efter aftale med bymændene og har derved fået rådighed over huset med smedjen, Smedehuset med boligen samt smedejorden.
Fig. 3. Foto fra NØ ca. 1910-20 af den første kendte smedje Bysvinget 6. Der foretages hesteskoning og der er markredskaber til reparation. I baggrunden t.h. ses Smedehuset med smedeboligen. Det var her, at der engang var en genvej i form af en sti tværs over engen mellem smedjen og Smedehuset, som sikredes ved tinglysning 1902.
Fig. 4. Foto fra ca. 1910 af Smedehuset tilhørende bymændene på Dråby Bygade 12.
Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger har noteret i Protokol nr. 2 1866-1956. Mols Herred. Dråby Sogn 1-582
(nu på landsarkivet):
Af denne skematiske indførsel kan aflæses:
At bysmedjen, stuehuset og et udhus på matr.nr. 48c i 1885 ejedes af bymændene, som lod det forsikre.
At smedemester A. P. Petersen pr. 11. juni 1906 overtog brandforsikringen.
At forsikringen ændredes 31. maj 1920, da der nu var elektricitet med motorblæser.
At motorblæseren 1. april 1922 registreredes som fjernet fra den gamle smedje. Det passer med, at motorblæseren vel nu var blevet flyttet over i den nybyggede smedje.
At Alfred Hansen pr. 1. oktober 1923 overtog forsikringen af stuehuset. Det passer med, at Alfred og Marie (Midde
) 1923 købte Smedehuset med smedebolig, som de nedrev.
Fig. 5. Foto af Dråby ca. 1922 taget fra Boeslum-bakken. Den gamle smedje Bysvinget 6 er der stadig. Bag den er nu opført det nye hus med smedebolig. Midt i billedet ligger foran kirken en bygning fra gård nr. 9, som var blevet udflyttet til Dråby Strandvej 3 og kaldt Lillelyst.
T.h. er Sakkerhuset. Møllen bagest t.v. har mistet toppen – vel p.gr.a. en skade på billedet.
Til realisering af Anders Peter Pedersens byggeplaner var der ikke plads på den gamle smedjes grund. Han købte 1914 matr.nr. 13d ved købekontrakt, der blev tinglyst som følger:
"Kjøbekontrakt
Imellem underskrevne Huseier Jörgen Sörensen af Draaby og underskrevne Smed A. P. Petersen sammesteds er afsluttet fölgende
Handel
1. Jeg Jörgen Sörensen sælger til Smed P. Petersen den mig ifölge Thinglæst Adkomst tilhörende Eiendom Matr. Nr. 13d af Draaby ---. ---.
Ebeltoft d. 4. April 1914."
Agnes Kannegaard Andersen, som er datterdatter af gartner Jens Olsen (1860-1949), fortæller:
I 1894 kom gartner Jens Olsen til Dråby, det bød sig at der var en lille ejendom til salg, et ældre bindingsværkshus og ½ Td. land til 1400 kr. Omkring år 1900 købte han en lod, som blev kaldt Smedeengen, idet den daværende bysmed benyttede engen til græsning af en ko. Skødet blev underskrevet af ikke mindre end 13 lodsejere.
Agnes’ mormor, Marie Rasmussen g. Olsen (1861-1936), skrev i et brev fra januar 1920:
"Smeden og tømrer Nielsen