Sagaen om Ridder Dane Bind 2: Tempelriddernes Hemmelighed

By Kenn Sørensen

Efter en lang rejse og kamp for hans kærlighed til en fyrstedatter vinder grev Victor Danefeldt endelig kampen om hans udkårnes hjerte. Han bliver endelig gift med sin Adelheid og alt er lykkeligt lige indtil bryllupsnatten hvor en Jaloux adelsmand forsøger at dræbe Adelheids Søster som blev gift med den unge Svend som var Victors våbner.

Mordet blev forhindret af Victors Far som han havde genfundet efter mange års uvished. Det blev Victors far som måtte lade livet. Så Victor og hans udkårne grevinde Adelheid måtte rejse med ligtog hjem til deres hjem, Danefeldt slot. Med sig har de Sir Otto van der Stern og hans mest betroede mænd. Men der er en mystisk stemning blandt dem. Og ikke længe efter deres hjemkomst sker der noget som gør at de må drage ud på nye eventyr. Et eventyr gennem en verden af mystisk, mødet med en hemmelig orden og en ukendt verden med trolddom og Guder. En rejse hvor også grev Victors opfattelse af verden må på en hård prøve.

For hvem har egentlig set hvad denne verden gemmer på helt i krogende?

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 4, 2019
• ISBN: 9788743035503

Kenn Sørensen

Jeg hedder Kenn Sørensen og jeg er 42 år gammel og har arbejdet med reenactment i 20 år Hvor jeg tager ud som Ridderen Grev Victor Danefeldt og laver børnefødselsdage og skatte jagter. En dag da jeg lavede en skattejagt kom en forældre hen og spurgte om jeg selv havde digtet historierne bag skattejagten. Og det havde jeg jo. Hvorfor jeg ikke skrev dem ned. Det tænkte jeg lidt over og så begyndte min saga om Ridder Dane. Og jeg er snart færdig med min fjerde bog. Jeg er en dygtig fortæller og laver podcast for Radio Haderslev og Spotify. Og har stor interesse i den danske middelalder og formidling af historien. Min Forening Ridder Dane Events støtter mange gode formål som Børnecancer fonden og Danske Hospitalsklovne. Jeg bruger meget tid på at hjælpe folk og gøre en forskel. Det at se at man har gjort en forskel og givet et andet menneske en oplevelse betyder meget for mig. En oplevelse som de kan leve længe på. Derfor begyndte jeg at skrive. I folkeskolen var jeg bagud og ikke særlig dygtig til grammatik og dansk. Men en lærer fortalte mig engang at man kan blive hvad man vil. Og derfor fik jeg modet og selvtilliden til at udføre mine drømme. At blive en forfatter.

Book preview

Indhold

Resume fra forrige Bind.

Kapitel 1

den 30. november Anno 1219

den 2. december Anno 1219

Den 5. februar Anno 1220

Kapitel 2

Den 3 marts 1220 Anno

Kapitel 3

DEN 10 marts Anno 1220

Del 2:

Kapitel 4

den 20. december Anno 1195

Kapitel 5

den 10. december Anno 1220

den 24. december Anno 1220

Kapitel 6

Rejsen til Island

Kapitel 7

Den 12. februar Anno 1221

Kapitel 8:

Vølvens spådom-Rejsen til Heksen Skade.

Kapitel 9

En Rejse i tiden.

Den 3. januar Anno 920

Den 4. januar Anno 920

Historien om Gram

Kapitel 10

Kapitel 11

Den 15. januar Anno 920. Island

Den rigtige Historie om Kong Salomons ring

Den 5. juni Anno 1222: Bagsiden af medaljen.

Den 6. juni anno 1222

Den 10. juni. Anno 1222

DEN UKENDTE RYTTER ANNO 1222

den 5. august anno 1221: spøgelses på Lindholm.

Rejsen hjem anno 1222

Kvinden ved søen den 17. oktober anno 1222

Historien om Haldis Holgers-datter

Den 3. januar Anno 1197- danefeldt slot.

Den 30. oktober 1222- gensyn med Danefeldt slots ruin

Bygmesterens hemmelighed

Ridder af den hellige Dane orden.

Forord.

Historien om Ridderen Victor

Danefeldt bygger på en fiktiv

person og er skrevet med historisk

frihed. Karakteren Adelheid er en

hyldest til min Kone Heidi

Sørensen. Som jeg første gang så i

en Middelalder kjole syet af min

mor, Hanne Sørensen. Stormester

Johan Frederik Danefeldt er en

hyldest til min far Finn Sørensen

som hjælper mig til

børnefødselsdage og events for

børn. Ideen til historien kom til

mig en dag hvor jeg ryddede op i

mit middelalderudstyr og opdagede

at jeg havde noget tempelridder

udstyr liggende fra da jeg havde en

middelalderforening i Haderslev.

Jeg fik ideen at lave underholdning

for børn. Altså børnefødselsdage og

skattejagter for børn. Da jeg til en

skattejagt blev kontaktet af en

forælder som synes det var nogle

fantastiske historier jeg fortalte

børnene og lavede mine

skattejagter på. Om jeg selv

Havde skrevet dem. Det havde jeg

jo. Da sagde at jeg burde skrive en

bog om Ridder Danes liv. Og nu et

år efter begyndte jeg at skrive

denne første bog i Året 2018.

Billederne er taget af min kone

Heidi Sørensen som også er

fritidsfotograf.

Der skal også lyde en særlig tak til

min Kone Heidi for sin

tålmodighed med mig når jeg har

sat og skrevet mine bøger.

Derfor dediker jeg mine bøger til:

Min Kone Heidi Sørensen.

Min Far Finn Sørensen

Min Mor Hanne Sørensen.

For historien om Haldis

Holgersdatter skal der lyden en

særlig tak til Gitte Skidzun.

Coverbilledet er taget af Heidi

Sørensen. Og hesten Cindy er lånt

af Vivi Maron, en stor tak til hende

og Cindy.

Rigtig god fornøjelse med bogen.

Kenn Viggo Sørensen.

Stifter af Ridder Dane og bogens

forfatter

Resume fra forrige Bind.

Da den unge Greve Victor

Danefeldt som 10 år gammel

mister sin far i Jerusalem under et

korstog. Bliver hans slot angrebet

af bønder anført af en ond

Ridefoged Sigurd Lorenssøn, Som

hævn for at blive smidt på porten

engang. Han vil nu få dræbt den

unge Greve så han selv kan

overtage slottet. Han stormer

slottet og han dræber alle på

slottet. Også den unge Greve, eller

det tror han! For Victors tjener

Viggo har byttet plads med ham.

Men det bliver Viggo der bliver

dræbt og brændt til ukendelighed.

De ledte også efter Danefeldts

slægtsring som er blevet væk for

dem. De tror at en bonde har

stjålet den. For alle beviser skal jo

væk. Da alle var væk igen kommer

Victor frem fra sit skjul og stikker

af på sin hest. Under navnet Viggo

søger han til et kloster og søger ly.

Der bliver han, til en dag klosteret

får besøg af en mystisk ridder. En

Otto Van der Stern. Han tager

Victor under sine vinger og træner

ham op til en dygtig ridder. Men

da Victor en dag opdager at hans

slot er blevet overtaget af hans

gamle Ridefoged under navnet

Sigfred Lorenstern. Beslutter han

at tage kampen op og opsøger

Kong Valdemar for hans hjælp.

Hvor efter han drager til Estland

og vinde hædre der. Da han vender

hjem igen til Danmark møder han

den skønne fyrste datter Adelheid

og en kamp for deres kærlighed

begynder. Bind 1 slutter med de

bliver gift til sidst. Men at nå dertil

har kostet mange tab af de

nærmeste af personer i Victors liv.

God fornøjelse med Bind 2

Kapitel 1

den 30. november Anno 1219

Det var ved at være meget kold at

ride på de ujævne veje. Vi måtte

stoppe et par gange for at få nye

hestesko på vores heste. Sir Otto

var meget tavs under hele turen.

Der var en sorg over ham. Og

forstod godt den sorg han bar, den

bar jeg jo også. Det var min far

som lå bag i vognen. Endelig havde

jeg fundet min far, for så at miste

ham igen. Adelheid græd også

meget. Hun havde ikke kendt ham

så længe, men nok til at hun var i

sorg. Jeg red op på siden af sir

Otto og spurgte ham:

"Du er meget tavs, mester, Er det

tabet af min far og din stormester

der plager dig? "

"Også det kære Victor, havde jeg

bare kunne redde ham den aften.

Var det bare sket på

tempelriddernes borg, var han i

live nu"

"Hvad mener du Otto? Han var jo

død da i fandt ham."

"Der er meget du ikke ved om

tempelriddernes magt, min ven.

Men det vil du snart blive indviet i

når den tid kommer"

Mere sagde han ikke. Jeg tænkte

meget over hvad Otto havde sagt.

"kunne tempelridderne bringe folk

tilbage til livet igen? Nej det ville jo

være et mirakel, og det var kun

Jesus, guds søn der kunne det,

måske var min gamle ven ved at

blive lidt skør på sine gamle dage"

Jeg red op til Torsten og snakkede

lidt med ham. Han var blevet min

bedste ven igen. Og han var over

mig hvis nogen nærmede sig mig

og virkede truende mod mig. Han

sagde at hans opgave var at

beskytte os på rejsen som en

livvagt. Om to dage ville vi nå

Danefeldt slot igen. Og jeg glædede

mig meget til at se Ludvig og mit

kære hjem igen…

den 2. december Anno 1219

Da vi red ind af porten var der

mange mennesker samlet der. De

hilste allesammen med råb om

lykønskninger og beklagelse om

min fars pludselige død.

Ludvig havde fået ansat mange

nye folk på Danefeldt. Og borgen

var smuk som aldrig før. Han kom

hen til os og hjalp Adelheid ned fra

hesten og sagde:

"Hjertelig velkommen hjem kære

Grevinde til deres nye hjem. Håber

de har haft en behagelig rejse, og

kondolere med deres svigerfar"

"Tak kære Ludvig, det varmer mig

at få så dejlig en modtagelse fra

jer. I har sandelig gjort borgen til

en prægtig hjem for os"

Hun gav Ludvig et varmt knus, det

var han ikke lige helt forberedt på

og måtte vender hovedet væk så vi

ikke så den tårer han fældede.

Om aften holdte vi en stor minde

fest for min far, og alle var

inviteret. Næste dag blev far

begravet i slotskirken ved siden af

min mor og bror.

Sir Otto rejste videre efter 4 dages

ophold på Danefeldt og han lovede

at komme og hente mig en dag når

jeg skulle indvies rigtig i

tempelriddernes orden. Men han

synes lige jeg skulle nyde mit

ophold hjemme lidt med min nye

kone.

Adelheid elskede at gå rundt og

hjælpe til og uddelegere opgaver.

Hun var en rigtig lille dronning

på Danefeldt. Og alle elskede

hendes gode humør, men frygtede

også hendes temperament når

noget ikke gik efter hendes hoved.

Jeg havde tid til at få ordnet nogle

ting på borgen. Og en dag kom der

besøg fra en fremmed. Han kom

ridende ind på en gammel hest og

lignede en tigger, dem havde vi

haft mange af, men alle fik en lille

mønt og et måltid mad. Den

fremmed insisterede på at tale med

mig, selvom Ludvig havde sagt at

jeg ikke havde tid lige nu. Men til

sidst gik han op og hentede mig

ned. Jeg gik ned og hilste på ham.

"hvad kan jeg gøre for dig min gode

mand?"

"Du kan byde din gamle ven et

krus øl og en varm seng"

Kender vi to hinanden?

"ja for mange år siden rejste vi

sammen, Victor, da vi var med Sir

Otto, du reddede mit liv på den kro den dag"

"Edward, gamle ven, er det virkelig

dig? godt at se dig igen, troede du var død?"

"Nej min onkel hjalp mig i England

med at samle en hær, jeg er nu

Lord på et gods derovre. Og vi har

brug for hjælp til at få dem ned

med nakken, dem der vil skade

mig og mit krav på den Engelske trone"

"Puha Edward, det er et stort krav

at bede om lige nu. Jeg er lige

vendt hjem efter mange år på

landevejen og har ikke været

hjemme i over 20 år, og er lige

blevet gift. Kan jeg ikke låne dig

nogen soldater som start?"

"Min Gode Victor, det haster ikke,

det bliver selvfølgelig når du har

tid. Jeg regner med at blive her i

landet et halv års tid, så hvis du

kender et godt Sted jeg kan bo, må

du sige til"

"vær ikke fjollet, Edward du kan

bo her på Danefeldt så længe du

ønsker, Der er plads nok og så kan

vi få snakket lidt om hvad du har

lavet i alt den tid. Men troede ikke

du havde ret til den engelske

trone?"

"jeg er født uden for ægteskab,

men min far, kong Richard

Løvehjerte bekendtgjorde for de

nærmeste at jeg var hans søn, det

skulle have været proklameret for

folket, men så døde han."

jeg skal nok hjælpe dig min ven

Adelheid var glad for at endelig

møde Edward, hun havde jo hørt

meget om ham. Selvom Edward

var en Lord(En Engelsk titel for

Hertug)var han ikke for fin til at

hjælpe til med alt slags arbejde.

Han elskede at have noget mellem

hænderne.

En aften kom en budbringer med

et brev fra Adelheids forældre,

Fyrsten og Fyrstinden om at der

var lidt problemer med

overtagelsen af Lindholm slot. Den

daværende Baron der, mente at nu

Afdøde Katarina Løvenkrands

afgav sin arveret og titel som

Baronesse da hun stak af

dengang. Og derfor anmodet de om

hjælp til at få løst stridighederne

der. Det passede både Adelheid og

jeg godt for vi trængte til lidt

eventyr og oplevelser. Vi elskede

vores liv på Danefeldt, men både

Adelheid og jeg var skabt til

eventyr og ville gerne opleve noget

igen. Så vi pakkede det vi skulle

bruge på rejsen og bad Torsten og

Edward om at tage med os på

rejsen. Men vi ville først holde

vores Solhvervsfest(Jul) på

Danefeldt. Så vi udsatte rejsen til

februar, og det var også godt for en

dag kom der besøg fra Riberhus

hvor kongen opholdte sig. Han

havde sendt en gave som tak for at

havde hjulpet ham på hans rejser

og for min loyale støtte til ham og

hans søn, havde kongen sendt mig

20 af hans soldater til at bo fast på

Danefeldt.

Og hvis han fik brug for dem,

sendte han bud efter dem. For som

kongen sagde:

"Din sikkerhed, er min tryghed,

min kære ven"

Nogle gange savnede jeg virkelig at

være på missioner med kongen.

Han var en hjertelig mand og altid

i et strålende humør. Men vidste

også at jeg nok snart så ham

igen…

Den 5. februar Anno 1220

Det var lidt underligt at forlade

Danefeldt igen. Havde jo kun været

hjemme lidt over en måned.

Adelheid var i strålende humør og

havde iført sig en hvid kjole med

guldbroderinger på. Hun var

smukkere end nogensinde. Og jeg

måtte tage hendes hånd flere

gange og kysse hende. Jeg havde

ikke fortalt hverken Adelheid eller

de andre om at vi skulle en lille

omvej. Jeg savnede Sir Otto meget

og havde besluttet at besøge hans

borg og hilse på ham. Vi skulle jo

til Sverige, til Skåne, så hvorfor

ikke sejle til Bornholm først hvor

Tempelriddernes borg lå.

For jeg havde noget at spørger

ham om. Jeg havde flere gange

drømt den samme drøm. Den jeg

har omtalt før, hvor jeg var i en

stor borg med Tempelriddere og for

enden står en Tempelridder med et

langt skæg og en krone, han

lignede en konge fra en svunden

tid.

Kapitel 2.

Det er meget koldt endnu så vi var

afhængige af at nå til en gård eller

by hver aften. Men vi var også

mange der skulle sove et sted. Vi

havde kun taget 10 soldater med

os, men vi var i alt 14 personer der

skulle have et sted og sove. Så det

vakte jo grangivelig lidt opsigt når

vi kom med vores følge. Mange

steder vi kom hen troede folk vi var

kongen og hans Dronning

Berengaria. Men Adelheid blev lidt

fornærmet over at blive

sammenlignet med den beske

blomme. Jeg der imod havde intet

imod at blive sammenlignet med

Kong Valdemar, det var kun en

ære, men vi forklarede at vi kun

var af greve-stand. Det der havde

været grund til forvekslingen var at

vi havde kongens soldater med os.

Og der hvor vi kom ind for natten

blev vi behandlet som en konge og

dronning. Og det nød Adelheid,

hun kunne godt lide at blive

opvartet. Der var dog et sted der

gav lidt ballade.

Det var ved en kro ved en korsvej.

En aften hvor jeg havde bedt mine

soldater om at klæde i civils tøj. Og

feste med os andre. Også Adelheid

og jeg havde taget lidt mere

almindeligt tøj på. Vi ville ikke

virke for fine på den. Det var

Adelheids ide. Hun ville gerne

opleve hvordan stemningen