Djævlerier: Digte
()
About this ebook
- Johannnes Møllehave
Digterjeget hos Claussen bærer billedet af kvinden ind i sjælen, hvor hun forvandler sig i en oversanselig form som muse og helligdom. ... Ønsket er at guddommeliggøre slangen, driftsymbolet over alle.
Sophus Claussen
Sophus Niels Christen Claussen (født 12. september 1865 i Helletofte på Langeland, død 11. april 1931 i Gentofte) var en dansk forfatter, søn af politikeren Rasmus Claussen og Hanne Sophie f. Henriksen. Hans Ekbatana fra 1896 er optaget i Danmarks kulturkanon.
Related to Djævlerier
Related ebooks
Fuglene og andre digte Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsPastor Sørensen & Co.: En Redegørelse Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsStilhedens sange: Udvalgte digte og gendigtninger 1977-2017 Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNiels Lyhne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHammerglimt: En cyklus af lige og skæve digte fra Vendsyssel og Hammer Bakker Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsKun ordene står tilbage Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsIsblink Digte fra den grønlandske Polarregion Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsAase Susanne Andersen: humoristiske digte fra landet Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsMelankoliens øjebliksbilleder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsPolardigte: Digte om Grønland og inuit-folket Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsElementære digte: 52 digte af Massachusetts-kvartetten Emily Dickinson, Robert Frost, Adelaide Crapsey og Jim Knowles Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsMordet på Grauballemanden: Erindringsdigte fra åens munding Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSamlede Værker, Tredie Bind Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsLykkefolket: Digte Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsOrdbilleder af et liv Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNye danske sange: til gamle tekster af Jeppe Aakjær Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHedevandringer: En kulturhistorisk selvbiografi Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsFra hytterne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBlomsternes bevogter: Kærlighedsdigte Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBondens søn Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNye mænd Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsTine Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsEnglemennesket: Sange ved indgangen til Den Nye Tidsaleder Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsAbsolut Dickinson: Emily Dickinsons 25 bedste digte udvalgt og oversat af Niels Kjær Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsStrandklange: En kunstbog med digte af Dan Ole Faaborg og motiver af Jørgen Hansen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGuds Fred Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsJylland - de klassiske sange Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBjørneæt Nationalhistorisk Roman Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSortebogspræstens Datter: En Lofoten-fortælling Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsOh Boy: Fem digte om litteratur og kunst Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Related categories
Reviews for Djævlerier
0 ratings0 reviews
Book preview
Djævlerier - Sophus Claussen
Indhold
Prolog
I
I min Ungdom
Brev fra Landet
Afsked
På de gamle Steder
Poeten og Naboersken
Parken og Staden
Djævlerier
II Trappen til helvede
III
Fanfare
Mødet
Skovvise
Flammen Kullet
Midt i den sommergrønne Skov
Demaskering
Trøst
Frokosthvil
Stævnemødet
IV Et Rimbrev
V Borgfrøknen
VI Afrodites dampe
VII
Hos Hexen i Endor
Visen om Himperigimpe
Havnestad
Pigen fra Cadix
Til En
Sorte Blomst
Længsel efter Neapel
Nætter
I Paris
Venezianske Fantasier
Giulietta i Gravkamret
Venedig
Il letto
VIII
Grave
Julebrev
Dansk Forår
Aftenandagt
Brev fra Landet
IX Mennesket
Det er ej stort, hvad vi fortæller her,
og ikke nyt og overmåde sælsomt.
Den bedste Dåre bli’r med Tiden tvær,
og grønne Indfald voxer ej på Træ’r.
Skærsommeræventyret skifter Scene,
og Slanger hænger ned fra Edens Grene.
I
I min Ungdom
Der var i min Ungdom
— ak Gud, hvor jeg længtes! —
så mange Porte,
hvis Låse stængtes.
Bag dobbelte Døre
og uhyre Skodder
jeg sukked mod Luft
som den fattigste Stodder.
Men Dagen skal gry,
da vi glemmer at sove
for Hestevrinsken
og hastende Hove.
Vi brækkede Skodderne,
sprængte Porten
og kaldte Tyrannerne
ud i Skjorten.
... Det var i min Ungdom,
de spærred mig inde.
Nu er jeg mer fangen
end nogen Sinde.
Og lidet nytter
at drømme og våse
om brudte Skodder
og åbne Låse.
Og lidet nytter
min Hexen og Gøglen.
Det var i min Ungdom,
da havde jeg Nøglen —
Guldnøglen, som åbner
de gråvejrs-våde
Paladsers Porte,
der gemmer en Gåde.
Og når jeg vinked,
da oplod sig Buret,
hvis stolte Tærskel
skinnede skuret.
En Dørvogterinde
stod blond og fager
og sænked sin Pande:
Som I behager!
Hun sænked sin Hånd
som en Lysengel Sværdet
(jeg skjalv ved at se mig
så skælvende æret) —
og førte mig tyst til
den Underskønne,
hvis Læber var smalle
og Øjnene grønne.
... Der vented en Fe
i en hemmelig Stue
ved Kobber-Fyrfadets
blålige Lue —
Mens Væggenes Tæpper
var vævede Fabler
med Lotus og Øgler
og Storkesnabler.
Der findes Asner, som vil have, at Nattergale med en Sæk hver Morgen skal til Mølle trave. Jeg kalder denne Fordring fræk, da ingen Nattergal forlanger, at noget Asen bliver Sanger. (Efter Burger)
Brev fra Landet
Evig den opblødte Muld,
de dødsorte Skove,
Livet er gået i Stå
og glemte dets Love.
Evig den dryppende Regn,
de skumrende Stammer,
mørkt som i Havdybets Skjul,
i Bølgernes Kammer.
Ja, som et dødmærket Land,
hvor Vandfloden hærged . . .
Fiske blandt Træernes Fletværk
Føden sig bjærged . . .
stiger det nu med sit Dynd
som en udtørret Sluse,
gaber det tomt med sin Tue,
hvor Guder ej huse.
Hærget er Livet i Mark.
Og på skovdunkle Steder
støttet til Træernes Bark
står Skygger og græder.
Mennesker kommer her vel,
men bøjede, bitre,
Væsner fortættet af Mulm,
som langsomt forvitre.
* * *
Min Ven er flyttet på Landet
og er i et Bondehus havnet
og har sine rigeste Timer
i Dyrkelsen af Savnet.
Han nyder som eneste Selskab
på hellige Dage og søgne
de kalkede, nøgne Mure,
fordi han elsker det nøgne.
Her har han sin rolige Grublen
til Selskab — fornøjet med Resten,
når Øret kun mærker den trolige
Rusken af Natteblæsten.
Selv Vinen frister ham ikke.
Fra Løjbænken, svøbt i sin Kappe,
han ønsker og venter kun Tagdryppets
Aftenbesøg på sin Trappe.
Men kommer der Gæster fra Byen,
er hele hans Adfærd en Gåde,
thi ærgerlig ved deres Tale
han drikker sig ør over Måde.
Han sværger: "Skal det være Sandhed,
som I med kold og med sober
Forstand erklærer for Sandhed,
vil jeg ikke være sober.
"Og skal de Meninger gælde,
hvortil efter rolig og ædru
Betænkning I synes at hælde,
vil jeg ikke være ædru.
"Jeg troed en Gang på Genier
og den Slags Djævlerier,
hvorom i Jert retskafne Samfund
med sund Fornuft I tier.
"Men tør man uden at standse
bekranse en ganske nøgtern
Æsel med Åndens Kranse,
vil jeg ikke være nøgtern.
"Jeg er for Resten til Hverdag
den sobreste af Misantroper,
men genta’er, hvis I er ædru,
vil jeg ikke være sober."
Afsked
Efter en Drøm uden Lige
skilles vi høflige, spydige
som to demaskerede Fægtere,
der erklærer hinanden for dydige.
Vi skilles som to Duellanter,
der hilser med sænkede Våben.
De krysted hinanden en Smule for tæt
Ansigt til Ansigt, Visiren åben.
Som Amazonen hilser sin Helt,
som Helten sin Amazone,
to stumme Fjender, der skued for dybt,
men genfandt en skæmtende Tone —
Vi hilser med sænkede Klinger
muntert, men ikke smittende.
Én var det nye Århundrede,
den anden forblev i det nittende.
På de gamle Steder
Alting skifter om, alt er byttet