Albert og Monsterdrømmen

By Esther Rützou

Det er Halloween-aften. Albert er fanget i et mareridt: zombier forfølger ham, og nu er der et pelsmonster med sylespidse tænder, der har trængt ham op i en krog.

"Hjææælp!"

Farmor hører Alberts skrig helt over i sin drømmeverden. Men for at komme ham til hjælp, er hun nødt til at åbne porten mellem de to drømmeverdner.

Og så først går det rigtig galt ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 24, 2019
• ISBN: 9788743035398

Esther Rützou

Esther Rützou fortæller historier. Skriftligt - i form af børnebøger. Esther er forfatter til foreløbig 9 bøger foruden historier i diverse antologier. Mundtligt - som fortæller i børnehuse, skoler, højskoler, kirker, foreninger - ja, alle steder hvor mennesker samles og har lyst til at høre en god historie. Esther Rützou er desuden forfatter til alle historierne på platformen droemmehavet.dk Her vrimler det med lyd-fortællinger, som allesammen foregår ude på de magiske øer. Fortællingerne er indtalt af forfatteren selv, og de kan især lyttes til af børn i alderen 4 - 8 år.

Book preview

29

1.

Der stod en zombie ved siden af bilen. Den stirrede ondt mod huset.

Nu var der en, der bevægede sig derinde. Nogen kom hen mod døren. Og nu – nu blev den åbnet.

Et menneske!

Zombien snerrede.

Oh, gyselige zombie! Mennesket lo. Sæt dig bare ind i bilen. Vi har lidt travlt.

Mennesket gik hen til bilen og satte sig ind bag rattet.

Zombien skulle lige til at følge efter.

Så stivnede den.

En edderkop.

En stor, sort edderkop med hår på kroppen og tykke sorte ben. Den hang i sit spind lige ud for zombiens ansigt.

Et sekund stirrede edderkoppen og zombien på hinanden.

Så trak zombien sig langsomt baglæns.

Albert – hvor bliver du af? Vi skal køre!

Zombien svarede ikke.

Albert – helt ærligt! Far stod ud af bilen. Det er bare en edderkop. Er du ikke for stor til at blive bange for edderkopper.

Albert kunne mærke, at zombien faldt sammen inde i ham. Underlæben dirrede.

Far fejede med hånden, og spindelvævet forsvandt. Sådan. Nu er den væk. Han klappede Albert på skulderen. Hop nu ind. Så kører vi over til farmor. Hun bliver helt sikkert bange, når hun ser dig, tror du ikke?

Lidt efter holdt de foran farmors hus. Der var lys i køkkenet. De kunne se farmor stå og røre i en gryde.

Albert prøvede at føle sig som en zombie igen. Sådan. Op ad trappen. Hænderne frem. Lange, blodige fingre med sorte, skarpe negle. En af fingrene trykkede på ringklokken.

Der lød lyde fra den anden side af døren. Farmor var på vej.

Så blev døren åbnet.

Grrrhh!

Uh! Farmor lavede et lille hop baglæns. Det er jo en ... lad mig se, du må være en zombie!

Zombien tog et skridt frem. Aarrgh!

Farmor greb en bøjle og fægtede med den foran sig. Bid i den, usle zombie!

Zombien snerrede og spyttede bøjlen ud.

Og tag den her! Farmor tog en frakke og kylede den hen over zombien.

Så, mor! Rolig! Det er kun en lille zombie. Far kom ind gennem døren. Han havde Alberts taske i hånden.

Små zombier er også farlige. Hold den lige, så slår jeg den ned med stegepanden.

Zombien kæmpede hovedet fri fra frakken. Det er altså bare mig, farmor.

Ja, Mor, sagde far. Det er bare Albert.

Farmor kneb øjnene sammen og så tvivlende på zombien. Kan jeg nu stole på det?

Ja! Jeg er bare klædt ud, fordi det er Halloween. Albert viklede sig fri af frakken og smed den på gulvet. Og man kan ikke slå en zombie ihjel med en stegepande.

Nå, sagde farmor. Hvad skal man så bruge?

Man skal gennembore dem med en træpæl, sagde Albert.

Hm. Sådan en har jeg ikke. Men jeg har en grydeske. Farmor gik hen mod køkkenskuffen.

Far bøjede sig over Albert og gav ham et knus. Hun er skør, hende farmor.

Albert nikkede. Farmor var meget skør. Det var derfor, det var så sjovt at besøge hende. Hvad skal vi spise? spurgte han.

Rottetarme i blodsovs, sagde farmor.

Far rynkede på næsen. Er du helt sikker på, du vil sove her hos din skøre farmor?

Albert nikkede ivrigt. Gå bare.

Far gav også farmor et knus. Lad nu være med at skræmme livet af ham. Du ved, Albert får så let onde drømme.

Farmor så træt på far. Jeg skræmmer ingen. Vi leger bare. Farvel! Vi ses i morgen.

’Rottetarme i Blodsovs’ lignede Spaghetti med kødsovs. Det smagte også sådan.

Har I holdt Halloween hele dagen? spurgte farmor.

Albert nikkede. Malthe var vampyr, og Viggo var mumie. Og Julie var slimmonster.

Hvad er et slimmonster? spurgte farmor.

Det er sådan en stor klat. Det æder folk, sagde Albert.

Zombier æder jo også folk, sagde farmor.

Albert nikkede. Det gør alle monstre. Er der mere ketchup? Farmor rynkede panden.

Blod, mener jeg, sagde Albert hurtigt.

Farmor rakte ham flasken med ketchup. Dengang, jeg var barn, kaldte vi dem for ’uhyrer’. Der var f.eks. et, der hed en mare. Det var en slags heks. Hun kom om natten og satte sig på folk, der sov. Så fik de onde drømme. Det er derfor, det hedder mareridt.

Jeg får tit mareridt, sagde Albert.

Det gjorde jeg også engang, sagde farmor. Jeg har forresten købt et vampyrspil. Tør du spille det?

De spillede vampyrspil og spiste slik, indtil farmor sagde, at Albert skulle i seng.

Jeg er altså ikke sikker på, at jeg kan sove, sagde Albert. Hvad nu, hvis jeg får onde drømme?

Så kalder du bare på mig. Så kommer jeg og redder dig, sagde farmor.

Men du kan da ikke redde mig fra det, jeg drømmer om, sagde Albert.

Jo da. Jeg hopper bare fra min drøm over i din. Det er meget let. Skynd dig nu at børste tænder.

Albert børstede tænder og tog nattøj på. Farmor kom ind på værelset for at sige godnat.

Jeg vil gerne have lyset tændt, sagde Albert.

OK, sagde farmor. Sov godt.

Albert så efter farmor, da hun gik ud ad døren. Så gabte han og vendte sig om på siden.

Ude i køkkenet kørte opvaskemaskinen. En tallerken stod forkert. Det klirrede, hver gang vandstrålen ramte den. Sjask. Klir. Sjask. Klir. Sjask.

2.

Klir.

Albert stod i en skov med høje træer. Mellem træerne lå der store sten med mos på.

Der lugtede grimt. Råddent. Måske lå der et dødt dyr et sted.

Hiiv! Lyden kom fra et sted bag Albert.

Albert stivnede. Den lyd – og den lugt! Kunne det være ...

Hiiv!

Albert drejede langsomt hovedet. Ganske rigtigt. En zombie!

Den sad skjult bag en af de store sten. På siden af hovedet havde den et stort hul. Albert kunne se hjernen skvulpe rundt, hver gang zombien lænede sig frem.

Hvad var det, den lavede? Slikkede den på nogle tallerkner? Ja, zombien var i gang med at slikke dem rene for blodsovs. Sovsen farvede de rådne læber røde.

Pludselig løftede zombien hovedet og snusede i luften. Så vendte den sig. Den grinte ondt, da den fik øje på Albert. Tallerkenen blev smidt til side. Med en rullende bevægelse kom zombien op at stå.

Hiiv!

Albert snurrede rundt og stak i løb. Ind og ud mellem træerne. Et hurtigt hop hen over en sten. Videre rundt om en lille busk.