Forfædres ånder

By Alfred Bekker

Forfædres ånder

af Alfred Bekker

 

.

 

Der er sket mærkelige og uforklarlige ting i en ung advokat i Canada, siden hun begyndte at forsvare en indiansk shaman, der er anklaget for at have myrdet en forretningsmand, og hvis hotel og golfbane blev bygget på stedet for en gammel indiansk kult. Er hun forfulgt af hævngerrige indianske forfædreneånder, eller er hun snarere offer for en perfid sammensværgelse? Snart er der flere ofre...

• Language: Dansk
• Publisher: Alfred Bekker
• Release date: Mar 30, 2021
• ISBN: 9781393461920

Alfred Bekker

Alfred Bekker wurde am 27.9.1964 in Borghorst (heute Steinfurt) geboren und wuchs in den münsterländischen Gemeinden Ladbergen und Lengerich auf. 1984 machte er Abitur, leistete danach Zivildienst auf der Pflegestation eines Altenheims und studierte an der Universität Osnabrück für das Lehramt an Grund- und Hauptschulen. Insgesamt 13 Jahre war er danach im Schuldienst tätig, bevor er sich ausschließlich der Schriftstellerei widmete. Schon als Student veröffentlichte Bekker zahlreiche Romane und Kurzgeschichten. Er war Mitautor zugkräftiger Romanserien wie Kommissar X, Jerry Cotton, Rhen Dhark, Bad Earth und Sternenfaust und schrieb eine Reihe von Kriminalromanen. Angeregt durch seine Tätigkeit als Lehrer wandte er sich schließlich auch dem Kinder- und Jugendbuch zu, wo er Buchserien wie 'Tatort Mittelalter', 'Da Vincis Fälle', 'Elbenkinder' und 'Die wilden Orks' entwickelte. Seine Fantasy-Romane um 'Das Reich der Elben', die 'DrachenErde-Saga' und die 'Gorian'-Trilogie machten ihn einem großen Publikum bekannt. Darüber hinaus schreibt er weiterhin Krimis und gemeinsam mit seiner Frau unter dem Pseudonym Conny Walden historische Romane. Einige Gruselromane für Teenager verfasste er unter dem Namen John Devlin. Für Krimis verwendete er auch das Pseudonym Neal Chadwick. Seine Romane erschienen u.a. bei Blanvalet, BVK, Goldmann, Lyx, Schneiderbuch, Arena, dtv, Ueberreuter und Bastei Lübbe und wurden in zahlreiche Sprachen übersetzt.

Book preview

Forfædres ånder

af Alfred Bekker

.

Der er sket mærkelige og uforklarlige ting i en ung advokat i Canada, siden hun begyndte at forsvare en indiansk shaman, der er anklaget for at have myrdet en forretningsmand, og hvis hotel og golfbane blev bygget på stedet for en gammel indiansk kult. Er hun forfulgt af hævngerrige indianske forfædreneånder, eller er hun snarere offer for en perfid sammensværgelse? Snart er der flere ofre...

Copyright

En CassiopeiaPress-bog: CASSIOPEIAPRESS, UKSAK E-Books og BEKKERpublishing er et udtryk for Alfred Bekker

© af forfatteren / COVER STEVE MAYER

© af dette nummer 2021 af AlfredBekker/CassiopeiaPress, Lengerich/Westfalen

www.AlfredBekker.de

[e-mail]

1

Se der, Doug! Den figur! udbrød den kønne kvinde i de midaldrende år. Hendes øjne var vidt åbne. Hun bed sig ufrivilligt i læben og slugte.

Doug McAllister, en gråhåret mand i halvtredserne, rynkede panden. I den ene hånd holdt han en drink, mens hans blik gik gennem de store vinduer, som var så karakteristiske for Victory Hotel. Med øjnene søgte han ud over de bølgende bakker på den gigantiske golfbane, der strakte sig rundt om det lige så store hotelkompleks.

Hvor, Clarissa? spurgte McAllister utålmodigt.

Der! Clarissa McAllister, hans kone, rakte en af sine slanke arme ud, mens McAllister stirrede vantro mod horisonten og derefter lagde drikken til side. Han bevægede sig lidt tættere på vinduet.

Åh gud, hviskede han. Det her kan ikke være rigtigt...

McAllister slugte.

På en af bakkerne kunne man se en mærkelig skikkelse. På afstand lignede den en bizar blanding af en bison og et menneske. I første omgang virkede denne figur på McAllister som en dæmon i kød og blod fra indianske shamaners åndeverden.

Men han vidste selvfølgelig, at det ikke kunne være rigtigt. Han kneb øjnene sammen.

Figuren var en halvnøgen mand, hvis ryg var dækket af et bisonskind, og på hvis hoved det udhulede kranie var prydet som en krone - sammen med de buede horn.

Og figuren dansede i en mærkelig, trampende rytme.

Det er den galning igen! skældte McAllister ud.

Skal jeg ringe til politiet? spurgte Clarissa, hvis ansigtstræk afslørede bekymring.

Det gør du. Men hun kommer alligevel for sent. Saml alle de hoteldetektiver, der er til rådighed i øjeblikket!

Godt!

I det øjeblik trådte en ubeskrevet mand med halvskaldet hoved ind i rummet. Han var kraftig og bleg. Hr. McAllister, jeg har brug for at tale med Dem, forklarede han lidt forsigtigt.

Ikke nu, hr. Baring! hvæsede McAllister.

Men...

Baring afbrød brat, da McAllister vendte ansigtet mod ham, og han så udtrykket i den andens ansigt.

Baring slugte.

Og så stormede McAllister ud, gennem glasskydedøren ud i det fri.

Luften var fugtig og trykkende. McAllister åbnede sin skjortekrave og løsnede sit slips. Han trak vejret tungt.

Mens han så på den mærkelige skikkelse, der dansede på bakken, følte han, at en ukendt kraft kvalte hans luft.

McAllister knyttede sine næver ufrivilligt. Vreden vældede op i ham. Uhæmmet vrede blandet med navnløs frygt. Så kiggede han over på de elektriske vogne, som golfgæsterne kørte rundt i. McAllister traf en beslutning. Han satte sig ind i en af de elektriske biler og kørte direkte mod den dansende mand i bisonskindet. Det havde været en varm dag. Sveden stod på McAllisters pande, men i det fjerne havde skyerne hobet sig op til enorme tårne, der truede truende over landet. Der ville komme en storm.

Allerede nu blæste de første kølige vinde over bakkelandet.

Hr. McAllister, vent! råbte nogen efter ham. Vent på detektiverne, de smider ham ud.

Men McAllister lyttede ikke.

Han kørte videre.

Hans blik var fastlåst på den. I mellemtiden havde McAllister fået øjnene op for den mærkelige danser. Han kiggede ned fra sin høj på ankomsten. McAllister kendte ham - ikke af navn, men han havde mødt ham en gang før.

Den fremmede indianer havde flere gange tidligere overfaldet ham og forsøgt at skræmme og intimidere ham.

Endelig var McAllister nået op på bakken. Han sprang ud af elbilen og gik hen til danseren.

Hvad laver du her, skældte han ud. Hvor vover du at dukke op her!

Manden var høj, omkring et hoved højere end McAllister, og han var i forvejen ikke en lille mand.

Hans hud var bronzefarvet, hans øjne mørke og rolige.

Hans blik hvilede på McAllister.

Du befinder dig på fremmed jord her, sagde McAllister. Men det gjorde slet ikke noget indtryk på danseren.

Han stod der, næsten frosset i en saltsøjle, og kiggede bare på McAllister. Så sagde han langsomt med en mørk stemme: Du er forbandet, Doug McAllister.

Hvad er det for noget vrøvl, råbte McAllister. Gå ad helvede til!

Indianeren gik over i en sang. Han tog en pose fra sin hals og holdt den i Doug McAllisters retning.

Stop det, stop det nu bare.

Indianeren blev stille. Hans mørke øjne undersøgte McAllister nøje. Så vandrede hans blik til venstre. Hoteldetektiverne nærmede sig - tre kraftige mænd i grå jakkesæt. På lidt afstand fulgte Clarissa efter.

Det er den skøre indiske embedsmand igen, mente en af detektiverne. Jeg tror, han er harmløs.

Hvis du ikke tager fejl, knurrede McAllister. Han trådte lidt tættere på indianeren.

Du er forbandet, gentog indianeren med sin dystre trussel. Hans stemme lød mørk, og den frygtelige vished, der lød i den, fik McAllister til at gyse ufrivilligt.

Du prøver at true mig, råbte McAllister.

Jeg er ikke truende, sagde indianeren. Jeg giver dig bare besked om, hvad der vil ske.

Og hvad skulle det være?

Døden er sikker for dig. men ikke kun det. Din ånd vil vandre hvileløst over disse bakker, ligesom ånderne fra vores forfædre, der ligger under denne jord, der er vanhelliget af mænd som dig.

Med det vendte indianeren sig om og gik sin vej.

McAllister vendte sig mod de noget forvirrede hoteldetektiver.

Hvad er der i vejen? Vil du ikke gøre noget?

Hvad skal vi gøre, sagde en af dem, vi kender hans navn og adresse og har allerede overøst ham med snesevis af meddelelser.

I det øjeblik vendte David Three Hands, manden med bisonskindet, sig om og råbte: Du er så godt som død, McAllister!

2

Madeleine Dubois var en ung advokat, der havde bestået alle sine eksamener med udmærkelse. Hun var brunette og havde sit skulderlange hår sat op, hvilket gav hende et