Labrador Retriever

By Finn Nielsen

Labrador Retriever: En jagthund med masser af tålmodighed

 

Labrador Retrieveren er en ekstremt intelligent jagthund og bliver mere og mere populær. Dette fænomen kan ikke kun observeres blandt jægere, men også flere og flere familier ønsker at anskaffe sig en sådan race. Og med rette, for labradorhunden er en fremragende familiehund.

 

Du overvejer nu at anskaffe dig en hund, og du har sat dit kryds ved en labrador? Men du er stadig ikke sikker på, om det er den rigtige hunderace for dig og din familie? Så er du godt hjulpet af denne vejledning.

 

Lær alt om den smukke Labrador. Hvordan ser han ud? Hvilken adfærd har han? Hvad har han brug for? Hvordan kan du beholde ham?

 

Desuden får du oplysninger om, hvordan du holder en labrador retriever beskæftiget på den mest fornuftige måde, da denne race er meget aktiv og også gerne vil udfordres mentalt. Der gives forslag til forskellige spil og aktiviteter.

 

Bogens indhold er:

• Hunderacen Labrador Retriever
• Uddannelse og træning af en Labrador Retriever
• Sundhed og ernæring
• Pasning af labrador retrieveren
• Karakter, uddannelse og meget mere
• Mange illustrationer

Sundhed og dermed ernæring spiller også en stor rolle. Du vil få en introduktion til forskellige sygdomme, der især rammer labradorer, så du kan genkende sundhedsproblemer hos din hund på et tidligt tidspunkt og træffe foranstaltninger. I det videre forløb af denne vejledning vil du få forskellige ernæringsmuligheder. Og hvis du er interesseret i en mere utraditionel kost, vil du også lære noget om det. Sidst men ikke mindst er der også emnet "godbidder". Det er svært at forestille sig at opdrage og træne en hund uden dem, men er de sunde? Hvis du er bekymret over ingredienserne i forskellige godbidder, hvorfor så ikke bare lave dem selv? Hvordan? Intet problem ... du finder nogle opskrifter i denne guide til at give din labrador en godbid.

 

God fornøjelse med læsningen.

• Language: Dansk
• Publisher: Finn Nielsen
• Release date: Nov 8, 2022
• ISBN: 9798215541531

Book preview

Labrador

Retriever

Finn Nielsen

Indhold

Labrador

Retriever

Indledende

Labrador Retriever

Oprindelse og historie

Den tålmodige jæger

Portræt af en race

En hvalp flytter ind

Opdragelse af en labrador retriever

Uddannelse i respekt

Manglende respekt over for andre hunde

Udisciplin, gøen og aggressiv adfærd

Staldtræning hos hvalpe og hunde

Det generelle træningsudstyr

Halsbånd eller brystsele?

Valg af den rigtige snor

Træk i snoren

Belønninger og godbidder

Hvalpens gestik og ansigtsudtryk

Vejledning om genfinding

De første kommandoer - Sit!, Ned!, Af!

Sådan træner du "Sit

Sted

Hentning

Indisciplinering

Overdreven gøen

Frygt for at køre bil

Stædighed

Mere information om de grundlæggende kommandoer

Uddannelse af labrador retriever

Klikkertræning

Hunde sport

Mantrailing

Lydighedstræning

Treibball

Hundedans

Trækhundesport

Canicross

Positiv forstærkning som et gennemprøvet middel  Metode

Godbidder og belønninger

En hunds behov

Stuepasser

Uddannelse i respekt

Høj intelligens - det rigtige erhverv

Hvor meget motion har labradoren brug for?

Vinteraktiviteter

Beskæftigelse uden motion?

Kapitlet om sundhed

Sundhedsproblemer hos Labrador Retriever

Sygdomme i øjet

Sygdomme i skelettet

Muskelsygdomme

Raceuafhængige sygdomme

Diarré

Opkastning

Betændelse i ørerne

Forgiftninger

Feber

Medicinskabet

Sygesikring til hunden?

Vaccinationer

Kastration eller sterilisation

Pleje af pels, poter & co.

mere info om den rigtige pleje

11. tips til anskaffelse

Den rigtige kost til den  Labrador Retriever

Tørfoder eller vådfoder?

Hjemmelavet mad

Tørfoder eller vådfoder?

Kød, fisk eller veganer?

Tørret eller vådt foder

Variation i fodringen

Ændring af kost

Den rigtige dosis

Givning af godbidder

Enkle opskrifter på hundegodbidder

Afsluttende ord

Kilder

Om denne serie: Min hund for livet

Indledende

Denne hunderace er nok bedre kendt under navnet Labrador. Det korrekte navn er dog Labrador Retriever. Dog deler denne hund den anden del af sit racenavn med flere andre racer. Navnet Retriever er en fællesbetegnelse for i alt seks andre hunderacer.

Den mest kendte ud over Labrador Retrieveren er Golden Retrieveren. Mindre kendt er de fire andre retrieverracer: Chesapeake Bay Retriever, Curly Coated Retriever, Flat Coated Retriever og Nova Scotia Duck Tolling Retriever.

Men de har alle én ting til fælles: de er glade for at hente. Det er herfra navnet retriever kommer, fordi ordet to retrieve bruges på engelsk. Alle retrieverracer er jagthunde, der er avlet til at opspore skudt vildt og bringe det til jægeren.

Labrador Retrieveren er en vidunderlig race blandt de firbenede venner, som er så elsket af mennesker. Find ud af, hvorfor det er sådan, og hvilken slags hund labrador er, i denne guide.

Labrador Retriever

Du har allerede lært, hvorfor labradoren er en retriever: Han skal finde det vildt, som jægeren har dræbt, og bringe det til ham så uskadt som muligt. Derfor kaldes denne race også for en jagthund og er avlet med netop disse egenskaber. Der er ofte en misforståelse, især i Tyskland, at en labrador retriever er en krydsning mellem en labrador og en golden retriever. Dette udsagn er naturligvis ikke korrekt. Når man taler om en labrador, er der tale om Labrador Retriever. Betegnelsen Labrador angiver blot dens oprindelse.

Oprindelse og historie

Labrador Retrieverens historie kan rekonstrueres meget godt, fordi den er blevet dokumenteret i detaljer. Labrador har sin oprindelse i Canada. Her blev han opdrættet og trænet som en jagtkammerat. I moderne tider er denne race dog også meget populær som familiehund. Newfoundland-racen er nært beslægtet med Labrador Retriever. Dette er den korte version af historien, som vi nu vil gå lidt mere i dybden med:

Selvfølgelig stammer labrador retrieveren, ligesom alle andre hunderacer, oprindeligt fra ulven. Udviklingen sikrede, at mange forskellige racer kunne udvikle sig. De spænder fra små hunde i lommestørrelse til kæmpestore eksemplarer, der næsten kræver en trailer for at blive transporteret.

Labradorhunden har sit oprindelige levested i Canada. Dens hjemsted er i den nordøstlige del af landet, nemlig i Newfoundland eller Labrador. Deraf navnet Labrador Retriever. Den er dog stadig opført som en britisk hunderace. Hvorfor er det sådan? Canada var engang en del af de britiske kolonier og tilhører stadig det britiske Commonwealth, og derfor betragtes labrador retrieveren som en britisk hunderace, selv om den aldrig har set de britiske øer i sin udvikling.

Da Labrador-halvøen desuden delvist er en del af Newfoundland, er denne race også nært beslægtet med den indfødte Newfoundland-hund, selv om sidstnævnte og Labrador-hunden kun har ringe lighed med hinanden.

Newfoundland/Labrador-halvøen blev opdaget i 1497 af en italiensk navigatør, der sejlede rundt i verden på vegne af den britiske krone. På det tidspunkt havde landet imidlertid allerede været befolket af mennesker og deres hunde i tusindvis af år. Så hundene stammer herfra og blev ikke indført senere af de europæiske indvandrere.

På dette tidlige tidspunkt blev der imidlertid ikke skelnet mellem de to hunderacer Labrador Retriever og Newfoundland, der fandtes kun Newfoundland, selv om Newfoundland og Labrador havde betydelige ydre forskelle. De store og tunge Newfoundlands af i dag blev brugt til at trække de til tider tunge slæder, og den meget mindre og lettere retriever (dengang kaldet vandhund) var ansvarlig for at hente det jagede vildt eller fiskenettene op af vandet. Forfædrene til den Labrador, som vi kender i dag, blev således allerede brugt til jagt. De senere engelske besættere af landet nød denne yderst alsidige og venlige hund. De tog nogle af dyrene med hjem og avlede dem videre, og i 1814 blev racen St. John's Dog officielt introduceret. På det europæiske kontinent blev denne race hurtigt populær som jagthund, og allerede i 1873 blev St. John's Dog til Labrador.

Men også i dette år forsvandt Labrador næsten fra jordens overflade. Desværre kender man ikke de nøjagtige omstændigheder, men det antages, at det enten skyldtes en epidemi eller overavl. På det tidspunkt var der kun meget få avlshunde tilbage, som racen blev genopbygget på. Blandt disse overlevende var den sorte labradorhankat Avon, født i 1885. Det menes, at alle labradorer i verden i dag stammer fra denne hund. Så de kunne alle være relateret til hinanden gennem flere hjørner.

Den første officielt anerkendte gule labrador er hannen Ben of Hyde. Han levede fra 1899 til 1910 og var sikkert ikke den første med en lys pels, men i hvert fald den første registrerede avlshund. I 1903 blev labrador retrieveren for første gang optaget på udstillinger og præsenteret for offentligheden. Fra da af steg dens popularitet mere og mere. Det var således, at labradoren blev opdrættet i to varianter. Den ene linje var beregnet til udstillingsformål og var udstyret med en kompakt figur. Den anden linje blev opdrættet med henblik på arbejde som jagthund med en slank figur og en lettere vægt. Det første kuld labradorhunde blev officielt registreret hos VDH i Tyskland i 1966.

Labrador Retrieveren er nu en af de mest populære hunderacer i verden. Denne smukke hund er endda kommet ind i Det Hvide Hus som første hund.

Den tålmodige jæger

Indtil for nogle få årtier siden var labrador retrieveren knap nok kendt i Tyskland. Kun meget få hundekyndige kendte til denne race og var bekendt med denne vidunderlige hunds egenskaber. Heldigvis er tidevandet vendt, og labradoren har nu fundet sin rolle som familiehund i mange husholdninger.

Som jagthund måtte Labrador Retriever dog først bevise sin værdighed, fordi jagtsamfundet snarere havde stor respekt for tradition og tilknytning til den hunderace, de tidligere havde haft. Det var svært for mange at skifte jagthundrace, når en bestemt race allerede havde været i familien i mange generationer.

Men før eller siden gik labradorens fremragende kvaliteter igennem til jægerne, og den ene eller den anden prøvede denne hund til sidst. Retrievere er generelt ekstraordinære specialister, når det gælder om at bringe det skudte vildt til jægeren. Målet her er at finde byttet og bringe det tilbage så uskadt som muligt. Især når hunden skal i vandet, er Labrador Retrieveren yderst villig til at arbejde, for den er absolut ikke bange for vand.

Men indtil den firbenede ven kommer i aktion, skal han vente tålmodigt ved siden af sin herre, og han må naturligvis ikke give lyd fra sig, da han i så fald ville skræmme vildtet væk, der nærmer sig. I denne ventetid observerer labradoren imidlertid opmærksomt sine omgivelser og husker således, hvor det jagede vildt befinder sig eller er landet.

Labrador Retrieveren er også i stand til at opspore såret vildt. Han vil følge færten, indtil han finder den. Desuden skal en retriever være veltrænet af sin fører. Det betyder, at jægeren leder sin hund hen til det jagede vildt med bestemte auditive og visuelle signaler.

Alle typer retrievere, ikke kun labrador retrievere, er meget velegnede til alle disse opgaver, fordi de alle har den egenskab at behage deres mennesker. Denne vilje til at behage gør samarbejdet mellem mennesket og hunden meget lettere. Desuden er retrievere udstyret med en såkaldt blød mund. Denne omstændighed gør det muligt for dem at hente det jagede vildt uden bidemærker.

Som jagthund er Labrador Retriever blevet meget populær, fordi der næppe findes bedre kvaliteter, som en sådan hund kan bringe med sig.

Portræt af en race

Labrador Retrieveren er ikke kun velegnet som jagthund, men også som familiehund, fordi denne race er ekstremt menneskeorienteret og børnevenlig. Han er også meget aktiv og ivrig efter at lære.

De fleste labradorer findes faktisk i private husholdninger. Inden du vælger denne race, skal du dog huske, at den er avlet til at leve et aktivt liv med mange opgaver.

Labrador Retrieveren opdrættes i tre farver. Den oprindelige pelsfarve er sort. Dette er også at foretrække, hvis hunden skal bruges til jagt. Ellers er der gule og chokoladebrune labradorer. Alle tre farver kan være til stede i et kuld af denne race.

Dens korte, tykke pels har en god underpels, der kan modstå alle vejrforhold og beskytte hunden. Pelsen er hård at røre ved og kaldes derfor stick coat. Denne pelsstruktur er typisk for labradorracen.

Labradoren er mellemstor og har en stærk bygning med et bredt hoved. Skulderhøjden skal være mellem 56 og 57 cm for mænd og mellem 54 og 56 cm for kvinder. Begge køn er derfor næsten lige store og kan ikke umiddelbart skelnes fra hinanden. Et meget typisk racekendetegn er den såkaldte odderhale. Den er særlig tyk i bunden og bliver tyndere mod spidsen. Den har også en kort, men tyk pels.

Ifølge den officielle racestandard findes der kun én labrador, men der er alligevel udviklet to linjer gennem årtier. Ud over den klassiske Labrador Retriever findes der også Labradorhunde, der kun avles til udstillingsformål.

Som allerede beskrevet i begyndelsen er disse dyr mindre og har en mere kompakt kropsbygning. Dette gør dem meget mere muskuløse og stærkere. Benene er kortere i denne udstillingslinje, hovedet er bredere, og det såkaldte stop, overgangen fra næse til kranie, er klart mere udtalt. Når man avler denne linje, er man mere opmærksom på det racetypiske udseende end på de evner, som en konventionel labrador skal have. De er også meget mere rolige end deres kolleger i arbejdslinjen, og de er næppe begejstrede for nogen aktiviteter.

Labrador Retrievere fra arbejdslinjen er større og klart mere højbenede. De er slanke af statur, hvilket gør deres arbejde i jagten meget lettere, for de er mere smidige, hurtigere og ikke nær så sløve, men deltager i livet i deres omgivelser med stor aktivitet. Hovedet på en labrador fra arbejdslinjen er smallere og snuden længere, men stop er kun lidt udtalt. Ryggen er længere end hos udstillingshundene, mens brystets dybde er mindre.

Naturligvis skal disse hunde opfylde de racetypiske krav til deres ydre udseende, men her tæller også hundens præstationer, som skal bevises ved forskellige egnethedsprøver.

Labrador Retrieveren har en fremragende lugtesans, hvilket gør den til en af de bedste hunde til at søge, hente og apportere. Hans karakter er overbevisende med en rolig og venlig natur, og han er også yderst hjælpsom. Disse egenskaber er til gengæld de bedste til at finde en anvendelse som terapi- eller redningshund, for eksempel.

Denne race er meget ivrig efter at arbejde og altid aktiv. Labradoren er også fremragende som familiehund, fordi den er meget glad for børn. Aggression af enhver art er en fremmed gøen (-ord) for ham. Labradorhunden er meget omgængelig, tillidsfuld og venlig. Desuden har han en meget udtalt vilje til at behage sin herre eller elskerinde. Denne vilje til at behage er også fastlagt i racestandarden. Et udpræget vagt- og beskyttelsesinstinkt er dog ikke ønsket. Desuden hører skarphed ikke hjemme hos labradorer. Derfor kan en labrador også holdes godt af nybegyndere. På grund af sit rolige sind tilgiver han også små fejl ved træning eller håndtering af ham. Labradoren skal dog have en god og meningsfuld beskæftigelse, så han ikke keder sig. Tilstrækkelig motion er førsteprioritet, da han stadig er en jagthund. Du skal selvfølgelig være opmærksom på at holde jagtfeberen i skak. Labradorhunden er dog mere interesseret i at apportere og mindre interesseret i at løbe efter potentielle byttedyr. Lange gåture i naturen kombineret med nogle få opgaver for hovedet er præcis, hvad labradorhunden længes efter. Og hvordan kunne det være anderledes - der findes naturligvis også en miniudgave af Labrador Retrieveren. Nu spørger du sikkert dig selv: Har vi brug for sådan noget? Dybest set nok ikke, men sådanne såkaldte modehunde bliver mere og mere populære, og derfor bliver de også opdrættet. Desuden kan disse små labradorer også holdes i mindre lejligheder, da de kun bliver op til ca. 52 cm høje og vejer ca. 20 kg.

For at kunne producere et kuld Mini Labradorhunde er det først og fremmest nødvendigt at have særligt små forældre. Desuden krydses en anden race, som også er betydeligt mindre. Denne procedure er ikke særlig let, fordi labradorens oprindelige karakter naturligvis skal bevares og ikke gå tabt ved parring med en anden race. Det er kun affiniteten for jagt, der ikke er ønsket. Det ydre udseende af en labrador spiller også en stor rolle i den lille udgave og må naturligvis ikke afvige. Selvfølgelig er der også forskellige avlsmål foreskrevet for labradorhunde. Labradoren skal være sund, dygtig og temperamentsmæssigt sund, og den skal opfylde FCI-standarden. For at udelukke arvelige sygdomme eller i det mindste minimere dem, kræves der passende genetiske tests, før en hund kan bruges til avl. Hvis en sådan test er positiv, vil dette blive noteret, og det er ikke tilladt at avle med denne hund. Ligeledes vil forældrene sandsynligvis ikke længere være tilladt til selektiv avl. Formålet med denne metode er at udrydde arvelige sygdomme og genetiske defekter så vidt muligt. For at opretholde avlsmålet om retriever-typisk temperament skal fremtidige avlshunde bestå en temperamentsprøve efter det såkaldte schweiziske mønster. Det sker, når hunden er ca. 13 måneder gammel eller har nået kønsmodning. Da ikke kun de fysiske karakteristika videregives til afkommet, men også de psykologiske, skal denne temperamentstest bidrage til at bevare labradorens racetypiske karakteristika. På den ene side skal den være en social familiehund og på den anden side en god jagthjælper. Denne test er generelt gyldig til avl og er også genstand for konstant videreudvikling. Hvis du har til hensigt at få din hund til at deltage i denne temperamentstest, fordi du måske vil avle med den, bør du selv præsentere den, fordi den kender dig bedst. Din labrador vil ikke være i snor under denne test, hvilket betyder, at den vil bevæge sig helt frit. Du vil gå en tur med ham over en eng eller en mark. Turen går også gennem en gruppe af fremmede mennesker. Desuden kan du spille en velkendt leg med din labrador. Selv en person, der er fremmed for din hund, bør kunne lege med den uden problemer. Desuden skal din firbenede ven bevise sit værd i en stor menneskemængde. I det videre forløb af testen testes hans adfærd over for akustiske og visuelle stimuli. Her skal han opføre sig roligt og roligt og må ikke reagere frygtindgydende. Til sidst gennemføres en skydetest. Din firbenede ven skal løse en opgave, mens der skydes.

Mindst en af forældrene til en potentiel avlshund skal have bestået en jagtprøve eller en tilsvarende karakterprøve for labradorer, så den racetypiske præstationsvilje bevares