Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

En lille bog om Slesvig-Holsten
En lille bog om Slesvig-Holsten
En lille bog om Slesvig-Holsten
Ebook721 pages6 hours

En lille bog om Slesvig-Holsten

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Denne bog handler om Tysklands nordligste delstat Slesvig-Holsten. Mange danskere kører bare igennem den for at komme videre ned i Europa, de handler i de mange grænsebutikker eller besøger et af områdets julemarkeder. Delstaten har dog rigtig meget at byde på året rundt, og jeg brugte mange af mine fridage og ferier igennem 5 år på at udforske området.

Resultatet er denne bog, der omhandler langt over 1000 små og store seværdigheder, begivenheder, byer og steder som legepladser, offentlige toiletter, butikker og overnatningssteder. Jeg har så vidt muligt skrevet både adresse, koordinater og hjemmeside ved hvert emne, ligesom jeg har illustreret bogen med cirka 200 af mine billeder fra området.
LanguageDansk
Release dateJun 13, 2023
ISBN9788743021827
En lille bog om Slesvig-Holsten
Author

Jan Sørensen

Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder i nogle år, og jeg er stadig glad for at rejse. Jeg er begyndt at skrive bøger om nogle af de steder jeg besøger. Jeg har tidligere skrevet En lille bog om Irland.

Related to En lille bog om Slesvig-Holsten

Related ebooks

Related articles

Reviews for En lille bog om Slesvig-Holsten

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    En lille bog om Slesvig-Holsten - Jan Sørensen

    Indholdsfortegnelse

    Om denne bog

    Kilder og inspiration

    Slesvig-Holsten

    Emner der ligger i flere kredse

    Dithmarschen

    Flensburg

    Kiel

    Lauenburg

    Lübeck

    Neumünster

    Nordfriesland

    Ostholstein

    Fehmarn

    Pinneberg

    Plön

    Rendsburg-Eckernförde

    Schleswig-Flensburg

    Segeberg

    Steinburg

    Stormarn

    Sønderjylland

    Hamburg

    Indeks

    Om denne bog

    Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder og er i den forbindelse kommet lidt i Schleswig-Holstein. I 2017 købte jeg en bil og jeg besluttede hurtigt at skrive en bog om delstaten og siden, har jeg kørt området tyndt og besøgt så mange steder som muligt.

    Adresser og koordinater

    De nævnte adresser er fundet på emnernes hjemmesider, på Google Maps og i mit ruteplanlægningsprogram Microsoft AutoRoute.

    Jeg har prøvet at afmærke stederne, så koordinaterne peger på veje man kan køre på i nærheden af stedet eller på stedets P-plads. Jeg har selvfølgelig prøvet at ramme så præcist som muligt, men nogle steder er koordinaterne en lille smule upræcise, da min GPS nogle gange »klæber« til vejen i stedet for P-pladsen eller sidevejen, jeg er drejet ned ad. Jeg fik også en ny GPS på et tidspunkt, så nogle koordinater har 5 cifre og andre 6 efter kommaet.

    Nogle gange siger min GPS, at destinationen er på venstre hånd, selvom den er på højre og omvendt. For det meste synes jeg ikke, det er et problem, men det kan være en smule irriterende i en by så kør langsomt, når du nærmer dig et emne.

    Vil man se på nettet, hvor de forskellige steder ligger, kan man f,eks. gå ind på www.bing.com/maps og taste koordinaterne ind i søgefeltet. Bemærk, at der skal komma efter 54 og 10 og imellem længde- og breddegrad-koordinaterne. F.eks. skal Straussenfarm Ostseeblick indtastes sådan: 54,37489, 10,52116.

    Vil man i stedet taste koordinaterne ind i Google, skal der punktum efter 54 og 10, men stadig et komma imellem længde- og breddegrad altså 54.37489, 10.52116.

    Skulpturenpark Osterstedt

    Billederne i bogen

    Da det er dyrt at trykke farvebilleder, har jeg valgt at bruge en del sort/hvide billeder i bogen, for at kunne illustrere flere emner. For en sikkerheds skyld har jeg valgt ikke at bruge billeder, der er taget indendørs på museer og lignende, da jeg ikke har spurgt om tilladelse til at bruge mine billeder kommercielt.

    Jeg har også hjemmesiden filmogbilleder.info, hvor jeg vil lægge så mange billeder op som muligt.

    Emnerne i bogen

    Jeg har fundet emnerne i bogen på tre måder. Jeg har læst en del bøger, se under Kilder

    og inspiration, og jeg har kigget på Google Maps, hvor man kan finde alt fra seværdigheder til spisesteder og butikker. Sidst, men ikke mindst, har jeg kørt Slesvig-Holsten tyndt igennem 5 år. Jeg har fra starten registreret, hvor jeg har kørt på min GPS, så jeg har kørt på så mange veje som overhovedet muligt. Da jeg gik i gang, afmærkede jeg næsten alt, jeg kom forbi. Jeg holdt dog hurtigt op med at afmærke steder som gårdbutikker, campingpladser, kirkegårde og krigsmindesmærker, der stort set findes overalt. Ligeledes er det heller ikke alle fortidsminder, jeg har afmærket, da de også findes i stor stil jævnt fordelt i området. Jeg har også kun afmærket nogle af delstatens mange friluftsbade og svømmehaller, og jeg har ikke besøgt dem.

    For at få så mange emner som muligt med har jeg besøgt museer og andre steder, jeg ellers ikke ville have besøgt, hvis jeg bare havde været på ferie. Det er ikke alle disse steder, jeg selv synes var så interessante, og det afspejler sig måske i hvor meget eller lidt, jeg har skrevet om dem. Da smag og behag jo er forskellig, regner jeg med, at læserne kan se, om de enkelte emner er interessante for dem. Det samme gælder for de steder, jeg kun har set udefra.

    Mange museer har meget begrænsede åbningstider, så det er en god ide at tjekke åbningstiden på forhånd, hvis der er et, man gerne vil besøge.

    Da bogen er skrevet over fem år, kan der selvfølgelig være steder, der ikke eksisterer mere, ikke mindst på grund af coronaen, og nye steder, jeg ikke har besøgt, kan være kommet til.

    Jeg har ikke skrevet så meget om entrépriserne, men generelt set synes jeg, de er lavere end i Danmark. Mange steder har familierabat og et sted var billetprisen næsten den samme for mig som for 2 voksne og to børn tilsammen.

    Hvis der er to eller flere emner i og omkring en by, har jeg samlet dem under bynavnet.

    Ellers har jeg ikke skrevet om ret mange byer, og det er måske i virkeligheden fordi, jeg synes, at mange af delstatens byer har noget at byde på med gamle huse og gårde.

    Nogle steder har jeg kun afmærket eller set udefra. Det kan være steder, der har en begrænset åbningstid, steder jeg ikke har nået at vende tilbage til, da jeg valgte at stoppe efter cirka 5 år eller steder der er beregnet på børn.

    Overnatningssteder

    Jeg har skrevet om nogle få af de steder, jeg har overnattet, men jeg skal understrege, at jeg normalt går efter de billigste steder med enkeltværelser med eget badeværelse, gerne en god placering tæt på en by og helst egen P-plads. Jeg tilkøber sjældent morgenmad, så det er ikke mange steder, jeg har prøvet den.

    Jeg bruger tit www.trivago.dk, når jeg skal finde et sted at sove enten hjemmefra, når jeg planlægger en tur eller samme dag, når jeg ikke gider køre længere. Bemærk, at man nogle gange skal betale et rengøringsgebyr, hvis man lejer en ferielejlighed. Beløbet er det samme, om man har booket en eller flere nætter, så tjek det med småt, når du booker.

    Jeg har også booket gennem Risskov Bilferie en del gange, og de tilbyder overnatning i flere prisklasser med og uden aftensmad i delstaten. Jeg har også bare kørt ind, når jeg er kommet forbi et sted, og nogle gange, kan man få en god pris på et sted, der ikke er tilknyttet de store booking-portaler.

    Jeg har afmærket nogle få campingpladser, men jeg har ikke boet på nogen af dem, og der er et meget stort antal i Slesvig-Holsten.

    Høherberger

    Rundt omkring i delstaten findes flere høherberger hvor man, så vidt jeg ved, sover i en høstak i en lade eller lignende. Jeg har ikke prøvet at overnatte et sådant sted, men jeg har afmærket flere af dem, og jeg har fundet hjemmesiden www.heuherberge.de, hvor man kan læse nærmere om stederne.

    Spisesteder

    Jeg har omtalt meget få spisesteder, da jeg selvfølgelig ikke har spist i alle delstatens restauranter, og smag og behag og er forskellig. Jeg går for det meste efter billige spisesteder, og jeg har også købt en del overnatninger, hvor aftensmaden har været inkluderet.

    Langbettgrab Wulfen på Fehmarn

    Fed skrift

    Hvis et navn eller sted er skrevet med fed skrift betyder det, at det er omtalt andetsteds i bogen.

    Kørsel i Tyskland

    Jeg synes, der er to store forskelle på at køre i Danmark og Tyskland. De har ikke fletteregel på tilkørsler til motorvejene og de har mange kryds med højrevigepligt især i de små byer.

    I mange byer er der skolezoner, hvor man kun må køre 30 km/t en stor del af dagen i hverdagene. De er markeret med hastighedsskilte med undertavler med tidspunkterne.

    Jeg har også lagt mærke til, at mange af de steder, hvor min GPS ikke kender den tilladte hastighed er den kun 30 km/t.

    Når man skal parkere skal man være opmærksom på, om der på skiltet på P-pladen står Parkschein, der betyder, man skal købe en billet eller Parkscheibe, der er en blå og hvid parkeringsskive, der kan købes billigt f.eks. i kæden T€DI.

    Man skal medbringe registreringsattesten til bilen og kører man på motorveje, skal man medbringe en gul vest. Jeg blev stoppet en dag og fik at vide, jeg skulle medbringe en førstehjælpstaske, og jeg har også en med, men jeg googlede mig frem til, at en dansk indregistreret bil ikke skal medbringe en.

    På landet finder man mange grusveje og cementveje med græs i midten, og hvis der ikke er indkørsel forbudt, kan man køre på de fleste af dem uden problemer.

    Til sidst vil jeg nævne, man skal være opmærksom på, at der kan være cyklister eller fodgængere på selv de mindste veje langt ude på landet.

    Mine andre bøger

    Jeg har tidligere udgivet to udgaver af En lille bog om Irland.

    Jeg er også i gang med at skrive to om oplevelser i Region Sjælland og på Fyn.

    Tak

    Tak til min far Børge og min søster Trine for at have gjort mig selskab på mange af mine rejser og endagsture samt for hjælp med korrekturlæsning og råd om bogens endelige udformning.

    Jeg vil også gerne takke alle de engagerede mennesker, jeg har mødt på museer, i butikker og på overnatningssteder i delstaten. Det er meget få gange, jeg har fortalt, jeg var i gang med at skrive denne bog så den gode behandling og de mange fortællinger, jeg har fået undervejs skyldes, der er en masse mennesker, der brænder for at give de besøgende en god oplevelse.

    Kilder og inspiration

    Når jeg besøger en seværdighed, tager jeg oftest billeder af skiltene på stedet, så jeg kan læse dem i ro og mag senere. Her vil der f.eks. stå, hvor lang en afmærket vandretur i området er, vigtige årstal eller navnet på seværdigheden. Jeg bruger også Wikipedia meget f.eks. for at finde indbyggertallet i en by og for at se, hvilken kreds en by eller et sted ligger i. Mange overnatningssteder og seværdigheder har brochurer for andre seværdigheder stående, og her har jeg også fundet nye steder. Sidst, men ikke mindst, har jeg kigget i nedenstående bøger, der omhandler alt fra begivenheder over mindesten til butikker, museer og en enkelt hundekennel.

    Bøger

    Jeg har lånt nogle af de nedenstående bøger på biblioteket, og jeg har også købt nogle på mine mange rejser, da de tyske boghandlere af og til har gode tilbud på guidebøger. De fleste har jeg dog købt brugte forholdsvis billigt på www.amazon.de.

    Mange seværdigheder går igen fra bog til bog, men serien 111 Orte... lægger i høj grad vægt på lidt mindre eller ukendte seværdigheder som butikker, mindesten, gamle bygninger og mange andre ting, man måske ikke lige selv ville komme forbi. En del af de omtalte steder i nedenstående bøger har meget begrænsede åbningstider eller man skal kontakte ejeren for at se dem, og disse steder har jeg kun omtalt få af.

    99 x Nordsee zwischen Sylt und Cuxhaven wie Sie sie noch nicht kennen.

    Christine Lendt

    99 steder, begivenheder og meget andet i den vestlige del af Slesvig-Holsten og den nordlige del af Niedersachsen.

    99 x Ostsee Zwischen Flensburg und Lübeck wie Sie sie noch nicht kennen.

    Christine Lendt

    Beskrivelse af 99 steder, skulpturer, overnatningssteder og meget andet.

    111 Deutsche Die Man Kennen Sollte. Bernd Imgrund

    Omhandler 111 meget forskellige personer f.eks. Albert Einstein, Marlene Dietrich, Thomas Mann og Otto von Bismarck.

    111 Orte Am Nord-Ostsee-Kanal Die Man Gesehen Haben Muss. Jochen Reiss

    Omtale af 111 steder som Dithmarscher Gänsemarkt og Whisky Krüger. Jeg synes nu, nogle af de omtalte steder ligger langt fra Kielerkanalen.

    111 Orte An Der Ostseekuste Die Man Gesehen Haben Muss.

    Alexandra & Jobst Schlennstedt

    111 steder fra BorderShoppen i Puttgarden til slotte og mindesten.

    111 Orte In Kiel Die Man Gesehen Haben Muss. Jochen Reiss

    Omtale af 111 steder som butikker, fyrtårne og spisesteder i og omkring Kiel. Selvom jeg har været i byen mange gange, er der mange af stederne, jeg ikke har set.

    111 Orte In Lübeck Die Man Gesehen Haben Muss. Alexandra & Jobst Schlennstedt

    111 meget blandede emner fra parker over restauranter til butikker og museer. Selvom jeg har været i Lübeck mange gange, er der en del af dem, jeg ikke har set.

    111 Orte In Nordfriesland Die Man Gesehen Haben Muss. Jochen Reiss

    Mange beskrivelser af seværdigheder på de små øer langs vestkysten, men også en del fra fastlandet f.eks. i Husum og en god håndfuld fra Danmark.

    111 Orte In Und Um Flensburg Die Man Gesehen Habe Muss. Jela Henning

    God bog med omtale af 111 meget forskellige emner som Istedløven, kirkemalerier og Museumsberg. Der er også beskrevet, hvordan man kommer til de forskellige steder med offentlig trafik.

    111 Orte Zwischen Lübeck & Kiel Die Mann Gesehen Haben Muss.

    Vito Von Eichborn

    Omtale af forskellige steder fra en chihuahua-hundekennel til en tidligere KZ-lejr.

    111 Steder i Sønderjylland og Slesvig som du skal se. Mona Østerlund

    Denne bog udkom i 2020, og jeg kendte nogle af stederne i forvejen. Emnerne fra Slesvig er fra flere af de andre bøger i serien 111 Orte, men det er rart, at have teksterne på dansk.

    1000 Ausflugziele in Schleswig-Holstein. Verlag Peter Dreves

    Kort omtale af 1000 museer, kirker, bygningsværker, dyreparker og meget andet.

    1000 tipps für einen schönen Tag in Schleswig-Holstein. Eller & Richter Verlag

    I denne bog har man delt Schleswig-Holstein op i 21 områder med 44-55 tips i hvert område. Der er mange gode tips, men også mange, jeg ikke synes er så interessante f.eks. begivenheder der kun finder sted en gang om året.

    ADAC Reiseführer Sylt.

    Bogen omhandler overvejende øen Sylt, men bagerst i bogen er der også omtale af øerne Amrum, Föhr, Helgoland og Hallig Hooge.

    An der Schlei. Ein Reisebegleiter. Horst-Dieter Landeck

    Omtale af seværdigheder og forslag til vandre- og cykelture ved Slien.

    Berge in Schleswig-Holstein. Kurt-Dietmar Schmidtke

    Omtale af omkring 20 »bjerge« i Slesvig-Holsten f.eks. Boxberg og Bungsberg.

    Blick auf Schleswig-Holstein. Joachim Eicke

    Gammel bog med luftfotos og nogle få informationer om de afbillede steder.

    Danmark syd for grænsen. Hans Christian Davidsen

    Beskrivelser af mange seværdigheder som Hedeby, Schloss Gottorp og Carlshütte.

    Danske Spor i Schleswig-Holstein. Jørgen Hansen

    Om den danske og tyske fælles historie.

    Die Schlei - Ein Porträt. Edition Temmen

    Lille bog med dansk tekst med beskrivelser og billeder af steder langs fjorden Slien.

    Die Schlei. Grüner Arm der Ostsee von Schleswig bis zur Mündung.

    Schöning Verlag

    Hæfte med omtaler af mange steder langs og nær Slien.

    Die Scönsten Städte Schleswig-Holsteins. Werner Scharnweber

    Beskrivelse af 18 små og store byer som Arnis og Kiel.

    Eckernförde. Ein Porträt, A Portrait, Un Portrait. Edition Temmen

    57 billeder og beskrivelser af seværdigheder i og omkring byen Eckernförde.

    Ejderen. Hans-Thyge B.T.T. Haarløv

    Bogen følger Ejderen fra udspring til munding, og der er mange gode tips i den.

    Det er en af de få bøger, jeg har nævnt, der er skrevet på dansk.

    Gartenführer Schleswig-Holstein. Urte Schlie & Anke Werner

    Omtale af mange haver og parker i Schleswig-Holstein.

    Geheimnisvolles Kiel. Eva-Maria Karpf

    Lille bog med lidt historie og beskrivelser af mange steder i byen.

    Heide. Markstadt im Nordseewind. Theodor Lübbe og Günter Pump

    Omtale og billeder af mange steder i og omkring Ditmarskens hovedby Heide.

    Histour-Dithmarschen

    Omtale af cirka 300 steder i Ditmarsken. Så vidt jeg kan se, er teksterne i bogen de samme som dem, der står på tavlerne på stederne.

    Husum gestern und heute. Jutta Kürtz

    Der er mange billeder og oplysninger om stort og småt i Husum og nærmeste omegn.

    Kulturkarte Schleswig-Holstein. Wachholtz Verlag

    Korte beskrivelser af 1000 bygninger, kirker, museer m.m.

    Kulturlandschaft Nord-Ostsee-Kanal. Martin Becker & Gert Kaster

    Beskrivelser og billeder af bygninger, mindesmærker, fortidsminder og andre steder langs Kielerkanalen.

    Landeshaupstadt Kiel und die Kieler Förde. Schönning Verlag

    Mange billeder fra Kiel og omegn med korte beskrivelser af stederne.

    MERIAN guide Schleswig-Holstein entdecken

    Omtale af 350 steder, begivenheder og ruter i Slesvig-Holsten.

    Mit Kindern unterwegs In Schleswig-Holstein. Renate Nuppenau

    Denne bog omhandler cirka 40 børnevenlige steder jævnt fordelt i hele delstaten.

    Museen in Schleswig-Holstein. Wachholtz Verlag

    Omtale af flere hundrede små og store museer, gallerier, dyreparker og meget andet.

    Nordfriesland. Schöning Verlag

    I dette hæfte er der mange billeder og omtaler af steder i kredsen Nordfriesland.

    Ostseeküste Schleswig-Holstein. Forlaget Marco Polo

    Lidt historie og korte omtaler af mange seværdigheder, spisesteder og overnatningssteder.

    Ratzeburg, Mölln und der Naturpark Lauenburgische Seen. Hans-Dieter Reinke

    I denne bog finder man bl.a. en del forslag til vandreture i den syd-østlige del af kredsen Lauenburg.

    Rendsburg Mit der Welt verbunden. Roland Pump

    Omtale og billeder af godt 50 bygninger og steder i Rendsburg. Der er f.eks. billeder af flotte detaljer som døre og små figurer på gavlene.

    Schleswig. Ein Porträt, A Portrait, Et Portræt. Edition Temmen

    Billeder og beskrivelser af seværdigheder i og omkring byen Schleswig.

    Schleswig-Holstein Erleben. Christine Lendt

    Omtale af 100 seværdigheder og begivenheder som karneval i Schleswig-Holstein.

    Schleswig-Holsteins Schlösser, Herrenhäuser & Palais. Hans und Doris Maresch

    Beskrivelse af cirka 150 slotte, herregårde og palæer i Slesvig-Holsten.

    St. Peter-Ording und die Halbinsel Eiderstedt. Roland Pump

    Lille bog med mange billeder fra Eiderstedt.

    Tyskland er et land for voksne. Henriette Harris

    Journalisten Henriette Harris bor i Berlin, og i denne bog har hun skrevet om 6 tyske byer bl.a. Lübeck.

    Mittelpunkt von Schleswig-Holstein

    Links

    Jeg har så vidt muligt prøvet at finde en hjemmeside til hvert emne. Nogle adresser er dog så lange, så det er nemmere bare at google emnet. De nedenstående links er nogle få af dem, der omhandler forskellige emner i Slesvig-Holsten.

    Bimmelbahner

    En Bimmelbahn er et lille turisttog, og der kører nogle stykker i området.

    Jeg fandt følgende hjemmeside:

    bimmelbahn.sh

    Generelt

    www.oplev-sydslesvig.dk

    www.sh-tourismus.de/da

    Historie

    Under punktet SH von A bis Z kan man læse en masse små artikler om bygningsværker, personer, begivenheder og meget andet.

    www.geschichte-s-h.de

    Legepladser

    Omtale af 16.699 legepladser i hele Tyskland.

    www.spielplatztreff.de

    Mindesteder

    Denne hjemmesider omtaler mange forskellige steder som Gedenkstätte Gudendorf og Neulandhalle.

    gedenkstaetten-sh.de

    Museer

    Her kan man læse om mange forskellige museer som artefact, Industriemuseum

    Kupfermühle og Eulenspiegel Museum.

    www.museen-sh.de

    Natur

    Naturschutzbund Deutschland, NABU, er en forening, der arbejder med natur og miljø.

    De driver bl.a. Wasservogelreservat Wallnau.

    schleswig-holstein.nabu.de

    Schleswig-Holstein Musik Festival

    Siden 1986 har man afholdt en af verdens største klassiske musikfestivaler i Slesvig-

    Holsten:

    www.shmf.de

    Skateparks

    På denne hjemmeside kan man finde skateparker i hele Tyskland, og jeg kan se, der er en del i Slesvig-Holsten.

    www.skatemap.de

    Schönberger Strand

    Mikado Teehaus ved Timmendorfer Strand

    Slesvig-Holsten

    Slesvig-Holsten, eller Schleswig-Holstein som delstaten hedder på tysk, er knapt 16.000 km² stor, eller godt 1/3 af Danmarks størrelse, og den har næsten 3 millioner indbyggere. Hovedbyen hedder Kiel, og det er en stor by med omkring 250.000 indbyggere. Delstaten er delt op i 11 kredse og 4 kredsfri byer, og jeg har brugt den samme opdeling her i bogen. Jeg har også et kapitel med emner, der ligger i flere kredse som f.eks. fjorden Slien.

    Vi danskere er måske tilbøjelige til bare at køre igennem delstaten på vej sydpå, eller vi besøger en af de mange grænsebutikker. Blandt tyskerne er det et meget besøgt område, da havet og strandene lokker mange mennesker til. Der er derfor et stort antal campingpladser, hoteller, sommerhuse og ferieboliger i Slesvig-Holsten, og jeg har kun afmærket og skrevet om nogle få af dem. Jeg har til gengæld skrevet om mere end 1000 andre steder, byer, butikker og begivenheder fordelt over hele området, og jeg synes, Slesvig-Holsten byder på oplevelser for besøgende i alle aldre.

    Naturen er meget varieret. I vest er der meget fladt, og store dele af området er inddæmmet. Her finder man også det laveste punkt på land i Tyskland, Tiefste

    Landstelle Deutschlands. Længere østpå er der mere kuperet, og her finder man området Holstensk Schweiz med delstatens højeste »bjerg« det knapt 170 meter høje Bungsberg.

    Der er også en del søer i den østlige del af Slesvig-Holsten og man kan bade i mange af dem.

    Personer med tilknytning til Slesvig-Holsten

    Der er en del kendte mennesker, der er blevet født i eller på anden måde har haft tilknytning til Slesvig-Holsten, og jeg har skrevet om nogle få af dem nedenfor.

    Heinrich der Löwe

    Heinrich der Löwe, eller Henrik Løve på dansk, var en tysk fyrste, der levede fra 1129 eller 1130 til 1195. Han grundlagde bl.a. byerne Lübeck og Braunschweig i delstaten Niedersachsen. Her producerer man i dag MAN busser og lastbiler, og det er hans løve, fabrikken bruger som logo. Den kan også ses foran Dom Ratzeburg.

    Heinrich Rantzau

    Heinrich Rantzau blev født i 1526. Han blev født ind i en adelig slægt og på nogle hjemmesider, jeg har kigget på, ser det ud som om, han blev født på den gamle borg Steinburg. Han studerede mange emner som sprog, medicin, jura og astrologi, og man mener, han deltog i sammenkomster hos Martin Luther.

    Han var den danske konge Frederik II´s stedfortræder i mange år, og de to blev gode venner. I 1580 fik han tildelt Elefantordenen, en orden der var i fokus i TV-serien Jagten på Elefantordenen, der blev sendt, da jeg var i slutspurten med at skrive denne bog.

    I dag støder man på hans navn mange steder f.eks. på mindestenen Rantzaustein, der står i kredsen Segeberg, hvor han var amtmand.

    Klaus Groth

    Klaus Johann Groth blev født i Heide i 1819, og hans hus er i dag en del af museet Museumsinsel. Han var forfatter og blev kendt for at skrive bøger på plattysk.

    I dag støder man på hans navn mange steder f.eks. i gadenavne.

    Otto von Bismarck

    Otto von Bismarck blev født i delstaten Sachsen-Anhalt i 1815, men han boede den sidste del af sit liv på et slot i Friedrichsruh, som han fik som gave efter den Den franskpreussiske krig, der varede fra 1870-1871. Efter krigen blev han den første rigskansler i det tyske kejserrige fra 1871-1890.

    Der blev bygget omkring 250 tårne og monumenter til ære for ham. Der skulle være cirka 175 tilbage, og jeg har omtalt et par stykker her i bogen.

    Theodor Storm

    Hans Theodor Woldsen Storm var en forfatter, der blev født i Husum i 1817.

    Han skrev på et tidspunkt digtet Die Stadt, Byen, hvor han kalder Husum en grå by ved havet. Det er en beskrivelse, der ikke passer i dag.

    Han blev advokat, men i 1852 tog den danske regering hans bestalling, da han nægtede at aflægge troskabsed til kongen. Herefter praktiserede han i Preussen og Thüringen og kunne først efter det danske nederlag i 1864 vende tilbage til Husum, hvor han blev udnævnt til dommer. Han døde den 4/7 1888 i Hanerau-Hademarschen.

    Helgoland set fra søsiden

    Emner der ligger i flere kredse

    Her har jeg omtalt de emner, der ligger i flere kredse som f.eks. de mange kanalfærger og fjorden Slien.

    Bargener Fähre

    Jeg har kun set denne lille passagerfærge, der krydser Ejderen vest for Erfde, på afstand, da den ikke sejler hver dag. Jeg vil gætte på, den har plads til cirka 20 personer, og den medtager også cykler. Sejltiden kan ikke være meget mere end et par minutter, og den sejler fra starten af maj til slutningen af september weekender og helligdage fra 10-19.

    www.bargener-faehre.de

    Entré.

    P-plads øst for enden af: Eiderstrasse, 24803 Erfde

    P-plads øst: 54,298054 * 9,272514

    P-plads vest Zur Alten Fähre, 25788 Delve

    P-plads vest: 54,298071 * 9,266126

    Broen ved Timmdorf

    Syd for landsbyen Timmdorf udgør en lille bro grænsen mellem kredsene Ostholstein og Plön. Tager man med på sejlturen 5-Seen-Fahrt fra Bad Malente eller Plön, sejler man under denne bro, og jeg har set, rederiet bruger billedet af passagen i deres reklamer.

    Så vidt jeg husker, kan man også stå af og på ved broen.

    Gratis adgang.

    Bro lige syd for Dorfstrasse 74, 23714 Malente

    Bro: 54,16787 * 10,49430

    Deutsche Ferienroute Alpen–Ostsee

    Der findes mange afmærkede ruter i Tyskland. Nogle af de mest kendte er Romantischer Strasse og Deutsche Alpenstrasse, der begge løber i det sydlige Tyskland. Deutsche Ferienroute Alpen-Ostsee er godt 1700 kilometer lang, og den starter i det syd-østlige Tyskland omkring Berchtesgaden, hvor Deutsche Alpenstrasse ender, og den slutter på Fehmarn. Undervejs passerer den bl.a. Lübeck. Jeg har ikke fulgt ruten, men jeg har flere gange set skilte, der markerede, jeg kørte på den.

    Elbe-Lübeck-Kanal

    Denne godt 60 kilometer lange kanal løber, som navnet antyder, fra Elben i syd til Lübeck i nord, hvor den løber ud i floden Trave.

    Den blev anlagt omkring år 1900 og erstattede Stecknitzkanalen, der blev anlagt i middelalderen.

    Den lille færge Fähre Siebeneichen krydser kanalen nær landsbyen Siebeneichen, men ellers har jeg ikke indtryk af, der er så meget kommerciel sejlads på den.

    Elben

    Elben er en knap 1100 kilometer lang flod, der udspringer i Tjekkiet. Den løber syd for Slesvig-Holsten fra Lauenburg i øst gennem Hamburg til Brunsbüttel i vest. Da det syd-vestlige Slesvig-Holsten er meget fladt, er der diger ud til floden mange steder, så ofte kan man ikke se den, selvom man kører langs med den.

    I Glückstadt og Brunsbüttel krydser to færger floden og sejler til Niedersachsen og i Lauenburg kan man komme med på en sejltur med en gammel hjuldamper. I Hamburg er der et utal af muligheder for at sejle på Elben.

    Ejderen

    Floden Ejderen, eller Eider på tysk, er cirka 180 kilometer lang. Den udspringer syd-vest for Kiel, og den løber ud i Vesterhavet ved Eidersperrwerk.

    I dag danner den grænse mellem Slesvig og Holsten, men fra 811 til 1864 dannede den grænse mellem Danmark og Tyskland.

    Floden løber bl.a. igennem Rendsburg, hvor der er en lystbådehavn i centrum af byen.

    Jeg ved, man kan komme med på en sejltur fra Tönning, men det er ikke noget, jeg har prøvet.

    Hohner Fähre

    Denne lille færge, der krydser floden Ejderen øst for Pahlen, sejler kun i weekenderne og på helligdage fra maj til september, men det er heller ikke ligefrem et befærdet område, den ligger i. Jeg har ikke selv sejlet med den, men jeg tror, man skal se den som en museumsfærge og ikke en færdselsåre.

    www.hohnerfaehre.de

    Entré.

    Øst: Hohner Fähre, 24799 Friedrichsgraben

    Vest: Eiderdeich 43, 25794 Tielenhemme

    Vest: 54,28630 * 9,39563

    Øst: 54,28632 * 9,39766

    Holstensk Schweiz

    En del af området mellem Kiel og Lübeck kaldes Det Holstenske Schweitz. Det er selvfølgelig en smule overdrevet at sammenligne et område, hvor det højeste punkt er knapt 170 meter højt med Schweiz, men det er helt sikkert et dejlig område.

    I området findes ca. 200 søer og Schleswig-Holsteins højeste punkt det cirka 168 meter høje Bungsberg.

    www.holsteinischeschweiz.de

    Kanalfærgerne på Kielerkanalen

    Der er 12 bilfærger, 1 passagerfærge og 1 svævefærge, der sejler over Kielerkanalen. De tager alle et par minutter, sejler stort set uafbrudt i dagtimerne, og de er i skrivende stund gratis. Den eneste jeg ikke har prøvet er passagerfærgen, der krydser kanalen lige ved sluserne i Kiel.

    Svæve- og bilfærgerne er her nævnt i rækkefølge fra Kiel til Brunsbüttel.

    De to første krydser kanalen mellem Kiel og Rendsburg.

    Kanalfähre Landwehr

    Nord: L46, 24214 Neuwittenbek

    Syd: Am Fährberg, 24107 Quarnbek

    Nord: 54,34602 * 9,98486

    Syd: 54,34443 * 9,98664

    Kanalfähre Sehestedt

    Nord: Fährstrasse, 24814 Sehestedt

    Syd: Bovenauer Strasse, 24814 Sehestedt

    Nord: 54,36502 * 9,81944

    Syd: 54,36200 * 9,81946

    De næste to sejler omkring Rendsburg.

    Kanalfähre Nubiskrug

    Dette overfartssted ligger lige øst for Rendsburgs centrum, og det kan f.eks. bruges, hvis man skal fra Rendsburg til Kiel. Det er nok den mest befærdede rute, jeg har været med,

    og der er også to færger her, der sejler uafbrudt.

    Vest: Kielerstrasse 119, 24768 Rendsburg

    Øst: Kielerstrasse, 24790 Schacht-Audorf

    Vest: 54,30866 * 9,70716

    Øst: 54,30847 * 9,71383

    Svævefærgen i Rendsburg

    Denne lille færge er meget speciel, da den ikke sejler på vandet, men hænger i kabler under byens flotte højbro.

    I januar 2016 kolliderede den tidligere svævefærge med et skib, hvorefter den blev fjernet og den var væk indtil marts 2022, hvor en ny blev sat i drift. Den »sejler« frem og tilbage 4 gange i timen fra klokken 5 til klokken 22.

    Nord: Am Kreishafen, 24768 Rendsburg

    Syd: Fährstrasse 77, 24783 Osterrönfeld

    Nord: 54,29456 * 9,68201

    Syd: 54,29273 * 9,68319

    De næste seks er jævnt fordelt mellem Rendsburg og Brunsbüttel

    Kanalfähre Breiholz

    Nord: Fährstrasse, 24797 Breiholz

    Syd: L126, 24797 Breiholz

    Nord: 54,20868 * 9,57046

    Syd: 54,20650 * 9,57396

    Kanalfähre Oldenbüttel

    Nord: L308, 25557 Oldenbüttel

    Syd: Fährstrasse, 25557 Oldenbüttel

    Nord: 54,17627 * 9,44940

    Syd: 54,17382 * 9,45122

    Kanalfähre Fischerhütte

    Ved den sydlige kaj ligger forgængeren for de nuværende færger. Det var en kabelfærge, der blev styret ved hjælp af kabler på hver bred. Den er i dag omdannet til en udsigtsplatform.

    Nord: L131, 25767 Bunsoh

    Syd: Hauptstrasse, 25557 Steenfeld

    Nord: 54,15455 * 9,37264

    Syd: 54,15216 * 9,37541

    Kanalfähre Hohenhörn

    Vest: Hohenhörner Strasse, 25725 Schafstedt

    Øst: Hohenhörner Strasse, 25584 Holstenniendorf

    Vest: 54,06293 * 9,30876

    Øst: 54,06241 * 9,31296

    Kanalfähre Hochdonn

    Fra denne færge har man udsigt til den flotte togbro syd for byen.

    Vest: Hauptstrasse, 25712 Hochdonn

    Øst: Südseite 4, 25712 Hochdonn

    Vest: 54,01904 * 9,29573

    Øst: 54,01867 * 9,30030

    Kanalfähre Burg

    Vest: Hafenstrasse 51, 25712 Burg

    Øst: Fähre-Süd, 25712 Burg

    Vest: 53,98384 * 9,27729

    Øst: 53,98217 * 9,28115

    De sidste tre færger sejler fra eller tæt på Brunsbüttel.

    Kanalfähre Kudensee

    Vest: Hauptstrasse, 25715 Averlak

    Øst: Dörpstroot 22, 25572 Kudensee

    Vest: 53,93168 * 9,20666

    Øst: 53,92989 * 9,21025

    Kanalfähre Ostermoor

    Vest: Fritz-Staiger-Strasse, 25541 Brunsbüttel

    Øst: Ostermoorweg, 25541 Brunsbüttel

    Nord: 53,91196 * 9,17539

    Syd: 53,90961 * 9,17964

    Kanalfähre Brunsbüttel

    Brunsbüttel er en større by, og det er et af de to steder, hvor der er to færger, der krydser kanalen. De er også lidt større end færgerne på de andre overfarter.

    Vest: Kautzstrasse, 25541 Brunsbüttel

    Øst: Fährstrasse, 25541 Brunsbüttel

    Vest: 53,89758 * 9,14721

    Øst: 53,89664 * 9,15719

    Kanalfähre Hochdonn

    Kielerkanalen

    Den cirka 98 kilometer lange Kielerkanal, eller Nord-Ostsee Kanal som den hedder i Tyskland, løber igennem Schleswig-Holstein fra Kiel til Brunsbüttel, hvor den løber ud i Elben. Navnet Nord-Ostsee Kanal forkortes ofte til NOK. Når man benytter kanalen, kan man undgå turen nord om Skagen og derved spare op til 500 kilometer. Det er verdens mest befærdede kanal, og den kan tage skibe, der stikker op til 9,5 m. i dybden og er op til 40 meter høje. Fragtskibe betaler pr. tons gods de medbringer og lystsejlere bliver afregnet efter længden på deres båd.

    Der er 8 vejbroer og omkring 12 bilfærger, der krydser kanalen, og de er alle gratis at benytte.

    Kielerkanalen løber flere gange sammen med floden Ejderen, der før i tiden dannede grænsen mellem Tyskland og Danmark.

    Sejlture på kanalen

    Jeg har endnu ikke selv prøvet det, men jeg ved, det er muligt at komme ud at sejle på kanalen mellem Kiel og Rendsburg.

    Man kan selvfølgelig sejle med skibene på egen hånd, hvis man er i nærheden, men der er også flere rejseselskaber, der arrangerer rejser fra Danmark, hvor sejlturen er inkluderet.

    På et tidspunkt så jeg også et tilbud på en af nettets mange dealsider, hvor man købte to overnatninger på Hotel Pelli Hof og samtidig fik en sejltur til Kiel.

    www.adler-schiffe.de

    Käsestrasse Schleswig-Holstein

    Der ligger flere små ostemejerier og gårdbutikker, der sælger ost i Slesvig-Holsten og mange af dem er med i dette samarbejde, der blev startet af ejeren af meierhof Möllgaard.

    www.kaesestrasse.sh

    Lindaunisbrücke

    Den nuværende bro er indviet i 1927, og det er en af to, der fører over Slien. Den er cirka 120 meter lang og har kun en vejbane, og den fungerer samtidig som togbro, så trafikken er reguleret med et trafiklys.

    Den har været fredet siden 1997, og den åbnes flere gange om dagen, så skibene kan passere.

    I 2022 så det ud som om, der var ved at blive bygget en ny bro, så når denne bog er udkommet, er det måske en ny bro, der krydser Slien.

    Gratis adgang.

    Lindaunisbrücke, 24392 Boren

    Bro: 54,58340 * 9,82007

    Milchtankstellen

    Jeg har efterhånden set en del af disse mælketankstationer, hvor man kan tanke mælk på flaske rundt omkring langs vejene, og jeg har afmærket nogle af dem. Mange af dem står i et lille skur ud til vejen, mens andre står i en lade eller lignende.

    I skrivende stund findes der cirka 240 af disse steder rundt omkring i Tyskland, og der er også nogle få i Holland og Østrig.

    www.milchtankstellen.com

    Monumenter over de faldne i første og anden verdenskrig

    Jeg har kun omtalt nogle få af disse mindesmærker, der findes i stort set alle byer og landsbyer i forskellig størrelse.

    Nogle gange findes de på den lokale kirkegård, andre gange ved indkørslen til byen eller som i Park Wilhelmshöhe i Hohenwestedt i en park.

    Milchtankstelle Hof Krummbek

    NOK

    Se Kielerkanalen

    Nord-Ostsee Kanal

    Se Kielerkanalen

    Oksevejen

    Oksevejen løb oprindeligt fra Viborg til Nordtyskland og var omkring 245 kilometer lang. Som navnet antyder, drev man bl.a. kvæg sydpå ad vejen og flere steder i rundkørslerne omkring Flensburg og i Niehuus, kan man se store skulpturer forestillende kohorn.

    I Danmark kaldes vejen også hærvejen.

    Regiomater

    En regiomat er en automat i stil med dem man kan købe slik og chips i. Her er de fyldt med lokale fødevarer som kød, æg og most. De står bl.a. i mange Milchtankstellen. De er døgnåbne, og man kan betale med mønter og sedler i dem alle og med kort og Google og Apple Pay i nogle få af dem.

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1