Rejseskribenten Rejser Til... Wiens gader og stræder

By Linda Nielsen

Rejseskribenten Rejser Til... Wiens gader og stræder er den tredje bog i Rejseskribentens rejsebogsserie om Wien. Rejseskribenten ligger i denne rejsebogsserie op til at få folk til at opleve den østrigske hovedstad på en anden måde, og turde opleve andre steder end de mest turistede steder.

I Wien er der 6.800 gader, stræder, gyder og pladser med en samlet længde på godt 3.000 km. Det er nærmest en umulig opgave at skrive om dem alle sammen, så jeg har forsøgt at vælge dem ud, som har en historie, som er værd at fortælle videre. Så hvad har Franklin D. Roosevelt, Theophilus E. von Hansen, Hans Christian Andersen, Charles Darwin, Heinrich Heine, Wolfgang Amadeus Mozart, Ludwig van Beethoven, kejserinde Maria Theresia, kejser Franz Joseph, Otto Wagner, Franz Schubert, Sigmund Freud og Tycho Brahe til fælles med kejserinde Sisi? Svært spørgsmål? Måske... men svaret er simpelt og lige til... de har nemlig alle fået en vej eller plads opkaldt efter sig i netop Wien.


Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten:
'Spændende fortælling og meget informativ bog!'
'Høj detaljeringsgrad... positiv ment!'
'Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...'
'En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'

• Language: Dansk
• Publisher: BoD - Books on Demand
• Release date: Jun 13, 2024
• ISBN: 9788743023272

Linda Nielsen

Linda Nielsen - REJSESKRIBENTEN (født i 1975) er tidligere rejseleder med en passion for fotografi og gode historier der fortælles med et glimt i øjet. REJSESKRIBENTEN elsker at rejse, primært i Europa, undervejs på rejserne bliver der taget mange billeder og mindre kendte steder bliver fundet. Efter rejserne, bliver billederne og historierne uploadet til blog, Facebook og Instagram. Debuterede med e-bogen 'Harzen - Heksenes Land' i 2015. Dette er hendes bog nummer 10.

Book preview

1. BEZIRK - INNERE STADT

1. Bezirk kaldes for det geografiske indre by (Innere Stadt) eller den historiske bykerne. Indre by har beholdt sine små skæve gader og stræder, som romerne anlagde dem, da de havde magten over byen. Indre by er i dag optaget på UNESCOs liste over Verdenskulturarv, hvilket man godt kan forstå, hvis man går lidt væk de turistede steder. Det er netop her i indre by, man finder en skøn blanding af brede boulevarder, caféer, palæer, kirker og klostre og historiske bygninger som Hofburg, Den Spanske Rideskole, Stephansdom, Wiener Staatsoper, Ringstraße, talrige museer, palæer og meget mere. Der er en god blanding af stilarter som barok, gotik, renæssance og Jugendstil.

ABRAHAM-A-SANCTA-CLARA-GASSE

Abraham-a-Sancta-Clara-Gasse blev i 1903 opkaldt efter den katolske prædikant og forfatter Abraham a Sancta Clara, som oprindeligt var døbt Johann Ulrich Megerle. Johann Ulrich Megerle, eller Abraham a Sancta Clara, blev født i juli 1644 i den tyske by Kreenheinstetten i Baden-Württemberg. Faderen var en af fyrst von Fürstenbergs livegener, men havde også kroen Zur Traube. Trods faderens livegen med fyrsten, blev han betragtet som en af egnens rigeste mænd.

Johann, eller Abraham, var komponist og domkapelmester i Salzburg i en periode, inden han i 1662 ankom til Kloster Maria Brunn, som i dag er en del af 14. Bezirk, Penzing, hvor han blev en del af Augustiner munkeordenen, hvor han fik sit navn Abraham a Sancta Clara. Men før Johann kunne indtræde i munkeordenen, måtte der betales 12 Gulden for at blive befriet fra fyrstens ejendom.

Livegen

En livegen er en person, som var ’ejet’ af en godsejer eller en adelig, lidt som en fæstebonde.

Efter sine teologiske studier i Wien, Prag og Ferrara (en by i den italienske region Emilia-Romagna), kom han retur til Wien og blev i Augustinerkirche indviet til præstegerningen. I 1686 blev han præst i klostret Kloster am Münzgraben i Graz, men virkede også som prædikant i andre klostre, samt fandt tid til at skrive. I 1690 kom han retur til Wien, hvor han fortsatte med sine gerninger, trods gigt. Han gik bort i december 1709 og blev efterfølgende begravet i munkeordenens krypt i Augustinerkirche. Han nåede at skrive godt 600 værker, og blev betegnet som en af de mest betydningsfulde tysksprogede katolske prædikanter og poeter i baroktiden. Desuden finder man i 14. Bezirk, Penzing, en anden gade som er opkaldt efter ham, nemlig Abraham-a-Sancta-Clara-Straße. Læs mere på side 344 i denne bog.

AKADEMIESTRASSE

Akademiestraße fik sit navn i 1862, og er opkaldt efter det nu tidligere Handelsakademi, som lå i gaden. Handelsakademie Wien blev grundlagt i 1857, som det andet handelsakademi i det Østrig-ungarske rige, der lå ligeledes et handelsakademi i Prag. I akademiets første år var der fem lærere ansat, som underviste 59 elever. Mellem 1860 og 1862 blev akademiets bygning i Akademiestraße opført, arkitekten bag var Ferdinand Fellner den Ældre. Der undervises stadig i den gamle akademibygning, da det huser Wiens Business School. Akademiestraße var indtil 1862 en del af Wiens Glacis. Den nordligste del af gaden hed indtil 1881, Walfischplatz, mens delstrækningen mellem Mahlerstraße og Kärntner Ring siden 2003 har heddet Max-Weiler-Platz.

ALBERTINAPLATZ

Albertinaplatz er beliggende foran museet Albertina i hjertet af Wien. Pladsen blev opkaldt efter museet i 1934. Pladsen blev udvidet i 1947, hvoraf en del af pladsen blev omdøbt til Helmut-Zilk-Platz i 2009. Pladsen er et trafikknudepunkt, hvor i alt 6 gader og stræder mødes, det er gaderne Augustinerstraße, Tegetthoffstraße, Maysedergasse, Philharmonikerstraße, Operngasse og Hanuschgasse. Pladsen har en lang historie bag sig. På Albertinaplatz lå der oprindeligt et kloster, kloster Sankt Clara og tilhørende kirkegård, opført i 1303, samt bymuren. En bymur som i det 16. århundrede blev flyttet længere ud. Mellem klostret og bymuren blev der i 15. og 16. århundrede markedsdage her.

Nord for Staatsoper blev der i 1708-1709 opført et teater, Kärntnertortheater, på den anden side af pladsen blev palæet Palais Silva-Tarouca, som senere blev til Albrechtspalais, opført. Pladsen hed i 1776 Platz am Kärntner Tor. I slutningen af 1700-tallet blev klostret revet ned, senere forsvandt teatret samt bymuren også og pladsen ændrede karakter. I 1861-1868 blev den nuværende Staatsoper opført. I 1877 blev pladsen omdøbt til Albrechtsplatz efter det hertuglige palæ. I 1896 blev det store Mozart-mindesmærke, skabt af Viktor Tilgner, opsat på pladsen, et mindesmærke der siden 1953 har stået i Burggarten. I 1920 skiftede pladsen atter navn til Revolutionsplatz inden det i 1934 blev ændret til dets nuværende navn, Albertinaplatz.

Anden Verdenskrig var ikke blot hård ved Wien, også Albertinaplatz blev hårdt ramt af en fuldtræffer og en tragedie skete. I Philipphof, et beboelses- og erhvervsbyggeri fra 1883-1884, var der indrettet et stort beskyttelsesrum, hvor mange wienere havde søgt tilflugt i under bombealarmerne. Men den 12. marts 1945 blev ikke blot Wien, Albertinaplatz, men også Philipphof ramt af en bombe. Godt 300 mennesker, som havde søgt tilflugt i kælderen blev dræbt ved bombeangrebet. Samtidig udbrød der brand i bygningen, og mange blev dræbt af nedsivende vand, da brandvæsnet forsøgte at slukke ilden, senere kollapsede beskyttelsesrummet. Ud af de godt 300 mennesker der havde opholdt sig i beskyttelseskælderen, kunne man kun bjerge cirka 150-180 lig.

Efter krigen besluttede man, at der aldrig skulle bygges på pladsen. De mange døde mindes med en mindesten på pladsen. Området blev i 1947 til en del af Albertinaplatz, og i 1973 blev det til at grønt område, som i 2009 blev til Helmut-Zilk-Platz. På pladsen man finder den østrigske kunstner Alfred Hrdlickas skulptur mod fascisme. Læs eventuelt mere om pladsens skulpturer i bogen Rejseskribenten Rejser Til… Wien. En anden skulptur på Albertinaplatz er bronzestatuen af den gamle jøde, der vasker fortovet. Bronzeskulpturen skal minde os om, hvordan jøder blev tvunget til at vaske fortovene og gaderne i Wien i dagene efter Krystalnatten den 9. november 1938.

AM GESTADE

Gaden Am Gestade fik sit navn i 1862. Navnet er afledt af den oprindelige benævnelse, Gstetten. Begrebet Gstetten betyder wienerdialekt noget i retning af et forsømt og ubebygget område eller et område med vilde gødningsforekomster. Ordet er endda bekrevet i wienerdialekt ordbog fra 1929 som et øde sted, et opbevaringssted eller grusgrav. Gaden går fra Tiefer Graben op mod kirken Maria am Gestade. Tidligere, det vil sige omkring 1360, hed gaden Bei unserer Frau auf der Stetten, der henledede til kirken, hvorfra gaden drejede mod nord, hvor den skiftede navn til Salzgries An der Frauen Stiegen, en gade som i dag bedre kendes som Marienstiege. Netop her gik bymuren, og stedet blev indtil 1558 også kaldt for Beim Werdertor. Det er svært at nævne alle de navne gaden har haft gennem tiden, da den ofte skiftede navn.

AM HOF

Am Hof var allerede under romerne en betydningsfuld plads, som senere udgravninger har vist. Senere blev Am Hof turneringsplads for alt fra fægtning til sangkonkurrencer. I 1300-tallet flyttede hoffet til Hofburg og pladsen, Am Hof, blev til en markedsplads, hvor man solgte grøntsager, levende dyr, i dag benyttes pladsen hver lørdag til loppemarked. Bygningerne omkring pladsen er en god blanding af Jugendstil og barok. Det var her hertugen Heinrich Jasomirgott havde sit slot. På bygningen i nummer 11, Zum Goldenen Kugel, den gyldne kugle, finder man i husfacaden en gylden kanonkugle, som stammer fra krigene mod tyrkerne. Collatopalais, i nummer 13, var stedet hvor den unge Wolfgang Amadeus Mozart optrådte for første gang, ung… ja, det var han, blot 7 år gammel.

Midt på pladsen finder man en bronzesøjle, Mariasøjle, som blev rejst i 1648 til minde om Trediveårskrigen og ikke mindst i taknemmelighed for at svenskerne ikke plyndrede Wien. Pladsens kirke, Kirche am Hof, eller De Ni Engles Kor, stammer fra 1200-tallet. Siden 1600-tallet har kirkens store altaner været benyttet til offentlig optræden, eksempelvis i forbindelse med besøg af selveste paven. I 1662 blev kirken ombygget til dets nuværende udseende af Eleonora Gonzaga.

Elbiler er ikke en ny opfindelse, faktisk kom de første elbiler på gaden omkring år 1900. Det var vognbyggeren Ludwig Lohner der i 1898 steg ind i den første eldrevne bil, som havde den fordel, at den var nemmere at starte og styre, fremfor den benzindrevne bil. Den unge Ferdinand Porsche var med til at udvikle ideen til et Lohner-Porsche-køretøj. Bilens elektromotor var akkumulatorer med 60-80 Volts spænding og en kapacitet på 170-300 Amperetimer. Rækkevidden med 35 km/t var cirka 50 km. Bilen blev præsenteret på Verdensudstillingen i Paris i år 1900. Hvorfor skriver jeg om dette? Jo, for Brandvæsnet i Wien, som havde og stadig har deres hovedvagt her på pladsen, bestilte 40 eldrevne køretøjer.

ANNAGASSE

Første gang man hørte om Annagasse var i 1290, dog som Pippingerstraße, opkaldt efter familien Pippinger. Efter familien uddøde skiftede gaden navn til Annagasse, helt præcis hvornår det skete findes der ingen kilder på, men første gang Annagasse blev nævnt var i 1548. Gaden er opkaldt efter den hellige Anna, eller på hebraisk Hannah, som var Jomfru Marias mor og bedstemor til Jesus. I gaden finder man Annakirche, som siden 1906 har tilhørt ordenen Oblaten des Heiligen Franz von Sales.

AUERSPERGSTRASSE

Auerspergstraße blev i 1862 opkaldt efter fyrst Johann Adam von Auersperg (1721-1795). Johann Adam von Auersperg var en af kejser Franz den Første Stephan og kejserinde Maria Theresias tætteste betroede. I 1777 købte han palæet Rosenkavalier-Palais i Wien, som senere blev opkaldt efter ham, nemlig Palais Auersperg. Gaden, som tidligere hed Am Glacis samt Am Paradeplatz, opstod i forbindelse med nedrivningen af den befæstede bymur og anlæggelsen af Ringstraße opstod der på ydersiden af den tidligere Glacis en anden ringgade, som blev kaldt for Lastenstraße og i dag kaldes den ofte for Zweierlinie, som var den del af Ringstraße, der i 1862 fik navnet Auerspergstraße. Gaden går fra krydset Josefstädter Straße/Stadiongasse til krydset Lerchenfelder Straße/Schmerlingplatz.

AUGUSTINERBASTEI

Augustinerbastei var oprindeligt navnet på en af de ti bastioner i Wiens befæstede bymur. En bastion hedder på wienerdialekt en Bastei. Navnet stammer fra den nærliggende kirke, Augustinerkirche. Gaden lå mellem de nuværende gader Goethegasse og Operngasse. Gaden lå direkte bag bymuren netop der, hvor man i dag finder museet Albertina, Palais Erzherzog Albrecht. Hanuschgasse, som er rampen op til Albertina, er de sidste rester af den oprindelige befæstede bymur, som blev revet ned i 1858.

AUGUSTINERSTRASSE

Augustinerstraße er navngivet efter kirken, Augustinerkirche, som er beliggende i denne gade. Kirken blev opført i 1330-1339, som senere blev en del af Hofburg. Kirke og gade er opkaldt efter filosof og kirkelærer Augustinus von Hippo (ca. år 354-430). Gaden hed, omkring 1357, Hochstraße gegenüber den Augustinern. Omkring år 1547 blev navnet ændret til Augustinergasse, inden gaden i 1862 skiftede navn til Augustinerstraße. Augustinerkirche blev i øvrigt i 1634 til hoffets kirke, det var denne kirke der blev benyttet til den kejserlige families bryllupper, blandt andet da den senere kejserinde Maria Theresia blev gift med Franz von Lothringen i 1736, da Marie-Antoinette, datter af kejserinde Maria Theresia, blev gift med den senere franske kong Ludwig den 16., samt brylluppet mellem kejser Franz Joseph den Første og prinsesse Elisabeth, den senere kejserinde Sisi.

Huset, hvor koen spiller brætspil

Huset, hvor koen spiller brætspil

AUWINKEL

Gaden Auwinkel er en forbindelsesvej mellem Postgasse og Dominikanerbastei, i nærheden af Franz-Josefs-Kai, Schwedenplatz og Donau. Her lå der oprindeligt et svineslagteri, området var sumpet på grund af svineavl. Området blev i mange år også kaldt for Im Sauwinkel, man formoder, at navnet blev ændret til Auwinkel i det 19. århundrede.

BABENBERGERSTRASSE

Babenbergerstraße er opkaldt efter adelsslægten Babenbergerne, som var den første østrigske adelsslægt. De flyttede deres residens fra Klosterneuburg til Wien i årene 1155-1156, hvorefter Wien blev til Østrigs hovedstad og residensby.

BÄCKERSTRASSE

Bäckerstraße, som går fra Lugeck til Universitätsplatz, er den gade i indre by, hvor man finder de fleste bygninger som blev opført i renæssancen. Bäckerstraße er opkaldt efter de mange bagere, som lå her fra det 14. århundrede og frem. Særlig beundringsværdig er bygningen i nummer 12, det skyldes nu ikke fordi huset stammer fra første halvdel af 1300-tallet, men på grund af vægmaleriet af en ko med briller der spiller backgammon med en ulv. Vægmaleriet stammer fra 1700-tallet og huset kaldes i dag for Allwo die Kuh am Brett spielt, Huset hvor koen spiller brætspil. Der har gennem årene været mange fortolkninger af dette vægmaleri, men det formodes at være en satiretegning over protestanterne, som på et tidspunkt var et uønsket folkefærd i den katolske verden. Man formoder, at fresken oprindeligt blev malet i 1600-tallet, men forsvandt i slutningen af 1700-tallet, hvor den blev dækket af et lag puds. I forbindelse med en renovering af huset omkring år 1980 fandt man fresken, desværre er dele af fresken forsvundet med tiden. Området mellem Bäckerstraße og Sonnenfelsgasse var oprindeligt en stor markedsplads, men blev bebygget i middelalderen.

BALLGASSE

Ballgasse er opkaldt efter det tidligere etablissement Boyersches Ballhaus, som kan spores tilbage til cirka år 1628, og måske tidligere end det. Omkring år 1547 hed gaden Auf der Dacken. Huset blev anvendt til diverse boldspil, som tennis og andre sportsaktiviteter der benyttede en bold. I slutningen af det 17. århundrede kunne det bedre borgerskab også more sig over italienske og tyske komedier. Ballhaus forsvandt i 1701, da prins Eugen fik opført sit Stadtpalais.

BALLHAUSPLATZ

Ballhausplatz er beliggende i 1. Bezirk, mere præcis mellem Volksgarten, Bundeskanzleramt, Hofburg og Heldenplatz. Ballhausplatz i Wien er, hvad Downing Street er i London. I mere end 286 år har Østrigs Udenrigsministerium resideret på pladsen. Navnet, Ballhausplatz, stammer fra de mange sportshaller der var her i mellem 1741 og 1903, hvor man blandt andet kunne spille tennis og andet sport der indebar en bold. Allerede i 1521 blev boldsporten introduceret til adelen og aristokraterne af den senere kejser Ferdinand den Første. Blandt andet var forgængeren til nutidens badminton et yndet boldspil for aristokraterne. På pladsen lå også Minoriterklostrets bageri, provinshuset samt en af kejserens gårde. I dag danner pladsen ramme for det politiske centrum i Østrig, Bundeskanzleramt blev opført i 1717-1719, som det hemmelige Hofkancelli, af Johann Lukas von Hildebrandt. Bygningen fungerede indtil 1918 som Udenrigsministerium. Da pladsen er centrum for den politiske magt, betyder det også, at der med jævne mellemrum er demonstrationer og protester på pladsen, men man fejrer også glædelige begivenheder her, blandt andet i forbindelse med fejringen af OL-medaljer.

På hjørnet op til Volksgarten finder man mindesmærket Denkmal für die Verfolgten der NS-Militärjustiz, mindesmærket kaldes også for Deserteurdenkmal, desertørernes mindesmærke, som er til minde om de der blev forfulgt af nazisternes militærdomstol, det kunne være krigsfanger, personer der ydede modstand mod nazisterne samt desertørerne fra militæret. Det menes, at mindst 30.000 blev dræbt efter de var blevet dømt i den militære domstol i Wien. Mindesmærket blev afsløret den 24. oktober 2014. Det var den tyske kunstner Olaf Nicolai der skabte betonskulpturen, som ovenfra former et X. Skulpturen er i tre niveauer, og øverst oppe kan man læse ordene All Alone, dansk: helt alene. Desuden er der to informationstavler, på engelsk og tysk.

BANKGASSE

Bankgasse er en gade mellem Löwelstraße, som er gaden bag Burgtheater og Volksgarten, og Herrengasse, blev i 1862 opkaldt efter den kongelige og kejserlige privilegerede østrigske nationalbank, K. u. K. privilegierten österreichischen Nationalbank, som fra 1821 til 1860 lå på hjørnet af Bankgasse 1 og Herrengasse 17. Nationalbanken hed fra 1878 Österreichisch-ungarische Bank, siden 1923 Österreichische Nationalbank. Nationalbanken eller Bankpalais, bankpalæet, som det også blev kaldt, blev opført mellem 1820 og 1821, er tegnet af Charles de Moreau og Paul Sprenger. I 1860 flyttede Nationalbanken over på den anden side af Herrengasse, ind i den nye nationalbankbygning, som arkitekt Heinrich von Ferstel tegnede. Bankgasse hed mellem 1301 og 1314 Schenkenstraße, opkaldt efter Heinrich Schenk von Haßbach, fra 1452 hed gaden Vordere Schenkenstraße. I øvrigt hed den nuværende Schenkenstraße tidligere Hintere Schenkenstraße.

Desertørernes mindesmærke

Desertørernes mindesmærke

BARBARAGASSE

Barbaragasse blev i 1862 opkaldt efter kirken, Barbarakirche, som er den ukrainske sognekirke i Østrig og centrum for det byzantinske trossamfund i Østrig. Kirken blev i øvrigt opført i 1652-1654 på resterne af kapellet Barbarakapelle som blev opført i 1573.

BARTENSTEINGASSE

Bartensteingasse var tidligere en del af Wiens Glacis, læs eventuelt mere om Glacis på side 6 i denne bog. I 1873 fik gaden her navnet Bartensteingasse, opkaldt efter statsmand og diplomat Johann Christoph von Bartenstein (1689-1767). Johann Christoph von Bartenstein var en indflydelsesrig person og en klog mand. Han arbejdede for den østrigske kejserfamilie, var leder af den østrigske udenrigspolitik samt kejser Karl den Sjettes rådgiver, senere også kejserinde Maria Theresias rådgiver. Desuden spillede Bartenstein en nøglerolle i forbindelse med udbruddet af den syvende tyrkiske krig samt i den østrigske arvefølgekrig.

BAUERNMARKT

Bauernmarkt strækker sig fra Hoher Markt via Brandstätte til Petersplatz. Man ved ikke præcis, hvornår gaden fik sit navn, men den blev registreret i Wiens administrative registre i 1862. Der har været en markedsplads i århundreder, første gang man hørte om markedspladsen var i 1440. I modsætning til ugemarkederne, hvor bønderne solgte deres producerede produkter, så var bøndermarkedet et mere traditionelt marked, hvor bønderne kom ind for at købe og sælge, eksempelvis, dyr. Dele af gaden hed tidligere også Münzerstraße, Hühnergässel, Hühnerbühel, Hühnerlucke, Taschnergasse, Unter den Taschnern, Refellucke og Alter Bauernmarkt. Da man i 1913 opførte Ankerhof, blev gaden forlænget fra Hoher Markt til Fleischmarkt.

BEETHOVENPLATZ

Mellem Schubertring og Lothringerstraße, ikke langt fra Stadtpark, finder man Beethovenplatz, en plads der i 1880 blev opkaldt efter den tyske komponist Ludwig van Beethoven (1770-1827). På pladsen finder man desuden en skulptur af Beethoven. Pladsen opstod i 1860erne, da man rev den tidligere bymur ned og opførte Ringstraße, pladsen havde indtil 1880 ingen navn.

BELLARIASTRASSE

Bellariastraße forbinder Museumsplatz og Burgring og forløber forbi Naturhistorisk Museum og Palais Epstein. Gaden er opkaldt efter forgængeren til den nuværende Leopoldiniske fløj, Leopoldinischer Trakt, på Hofburg, Bellaria, som blev opført efter ønske fra kejserinde Maria Theresia i 1740. Herfra var der en direkte indkørsel til Heldenplatz, som gjorde, at kejserinden kunne blive kørt direkte ind i sin private bolig uden at skulle stige ned fra sin hestevogn. Bellaria er det italienske ord for dejlig, behagelig luft, som i det 18. århundrede ofte blev benyttet for repræsentativt arkitektur.

BERMUDA-DREIECK

Bermuda-Dreieck, Bermuda-trekanten, er ikke blot et område mellem Bermuda, Florida og Puerto Rico, det er også et område i Wien. Nærmere præcis i området mellem Hoher Markt, Rudolfsplatz og Rotenturmstraße. Wiens Bermuda-trekant er lige så berygtet som dets navnesøster i Atlanterhavet, dog er det ikke skibsforlis og flystyrt som sker her. Men nok mere menneskers forsvinden… dette skyldes, at gaderne, i dette område, er temmelig smalle og hvor bygningerne hælder en anelse ud over gaden. En anden grund til navnet kan også skyldes, at der netop her befinder sig talrige små beværtninger, og i Seitenstettengasse 6 skulle der eftersigende være et spøgelseshus. Tilbage i historien var området her omkring Tuchlauben og Rotenturmstraße hjemsted for kludehandlere og jødiske tekstilforretninger. Det er også i Seitenstettengasse 4, at Wiens hovedsynagoge er beliggende. Synagogen er i dag det eneste synlige tegn på, hvor vigtigt området engang var for den jødiske menighed.

BLUMENSTOCKGASSE

Blumenstockgasse blev i 1862 opkaldt efter den tidligere kro Zum alten Blumenstock, som oprindeligt havde tilhørt nonnerne på klostret Zur Himmelpforte, men i 1702 kom kroen på private hænder. Det var netop på denne kro, hvor det litterære selskab Ludlamshöhle blev grundlagt i 1819. Komponist Ludwig van Beethoven var desuden en hyppig gæst på kroen.

BLUTGASSE

Blutgasse samt gaderne, stræderne og gyderne omkring (Domgasse, Grünauergasse, Singerstraße) har et tilfælles, bygningerne stammer alle fra perioden fra 1300-tallet til 1600-tallet. Gaderne eller stræderne her er så smalle, at ingen køretøjer kan komme rundt. Der er kun få forretninger i dette område, og ejendommene er for det meste boligejendomme. Indgangen til områdets såkaldte labyrint finder man i Blutgasse 3. Gaden har heddet Blutgasse siden engang i det 16. århundrede, årsagen til dette navn er ukendt. Mellem 1368 og 1392 hed gaden i øvrigt Kothgässel og senere Chorgässlein.

BOGNERGASSE

Bognergasse er opkaldt efter der i middelalderen boede bueskytter, pileskærer og sværdfejere i gaden. Bueskytterne var håndværkere der fremstillede buer til bueskydning, pileskærerene skar pilespidser til bueskytternes pile og sværdfejerene var smede, der færdiggjorde sværd, sabler, dolke og andre våben. Bognergasse har også heddet Unter den Bognern, og den østlige del af gaden hed indtil 1732 for Am Peilertor.

Labyrinten, Blutgasse 3

Labyrinten, Blutgasse 3

BÖRSEGASSE

Börsegasse er opkaldt efter Børsen, som i 1874-1877 blev opført her. Børsens arkitekt var den danske arkitekt Theophilus E. von Hansen. Børsen lå fra 1821 til 1860 i Stadtbancogebäude, på hjørnet af Bankgasse og Herrengasse. Mellem 1860 og 1877 lå Børsen i Palais Ferstel i Herrengasse. I år 2000 flyttede Børsen til Palais Caprara-Geymüller i Wallnerstraße.

BÖSENDORFERSTRASSE

Bösendorferstraße blev i 1919 opkaldt efter klaverbygger Ludwig Bösendorfer (1835-1919), som i 1859 overtog klaverfabrikken Bösendorfer efter faderens, Ignaz Bösendorfer, død. I mange år var Bösendorfers klaverfabrik den bedste klaverproducent i hele Østrig. Gaden var oprindeligt en del af Glacis, men efter bymuren blev revet ned, blev gaden anlagt. Fra 1861 til 1919 hed gaden Giselastraße, opkaldt efter ærkehertuginde Gisela, som var datter af kejser Franz Joseph og kejserinde Sisi.

BRANDSTÄTTE

Gaden Brandstätte blev oprindeligt nævnt første gang i 1373 som Brandstatt efter Heinrich an der Brandstatt. Gaden opstod efter de to store brandkatastrofer i 1276 og 1327, som efterlod en ubebygget ledig plads. I 1874 blev der på pladsen opført palæagtige udlejningsbygninger, og gadens navn, Brandstätte, blev registreret i Wiens administrative registre i 1876. Boligerne blev delvist ødelagt under Anden Verdenskrig og erstattet af andre bygninger. Dog bevarede man bygningen i nummer 6, Zacherlhaus, som blev opført af Josef Plečnik i 1903-1905.

BRUNO-KREISKY-GASSE

Bruno-Kreisky-Gasse der forbinder Ballhausplatz med Minoritenplatz, var indtil 1991 navneløs, men blev navngivet Bruno-Kreisky-Gasse efter den østrigske forbundskansler Bruno Kreisky (1911-1990). Han var socialdemokrat, og måtte under naziregimet emigrere. I 1945 blev han østrigsk diplomat i Sverige og i 1951 blev han statssekretær og udenrigsminister. I 1967 blev han formand for det østrigske socialdemokrati, SPÖ. I 1970 blev han desuden forbundskansler i Østrig, en post som han sad på frem til 1983, og blev dermed den længst regerende forbundskansler i Østrigs historie.

BURGRING

Burgring er en del af Ringstraße, og opkaldt efter Hofburg, som er beliggende i umiddelbar nærhed. Hofburg var fra det 13. århundrede og frem til 1918, med afbrydelser, adelsslægten Habsburgernes residens i Wien, og ikke mindst residens for kejserfamilien. Fra 1946 og til med i dag er dele af Hofburg residens for den regerende østrigske forbundspræsident. Hofburg huser også det østrigske Nationalbibliotek samt en lang række museer.

CANOVAGASSE

Canovagasse blev i 1865 opkaldt efter den italienske billedhugger Antonio Canova (1757-1822). Han skabte en række skulpturer, blandt andet Theseus im Kampf mit dem Kentauren, som egentlig blev skabt til Napoleon Bonaparte. Men kejser Franz den Første købte skulpturen og udstillede den i Theseustemplet i Volksgarten. Skulpturgruppen er i dag udstillet på det Kunsthistoriske Museum i Wien. Antonio Canova skabte desuden ærkehertuginde Marie Christines gravkapel i Augustinerkirche.

CHRISTINENGASSE

Christinengasse blev i 1867 opkaldt efter ærkehertuginde Marie Christine, som var datter af kejserinde Maria Theresia og kejser Franz Stephan den Første. Marie Christine skulle eftersigende have været kejserinde Maria Theresias yndlingsdatter. Marie Christine blev i 1766 gift med Albert Kasimir von Sachsen-Teschen, der var grundlægger og navnepatron af kunstmuseet Albertina. Marie Christine fik ingen børn som overlevede, derfor valgte hun at adoptere sin nevø, ærkehertug Karl, som senere vandt over Napoleon og hans franske tropper i Slaget ved Aspern i 1809.

CHURHAUSGASSE

Churhausgasse, der blev anlagt i cirka år 1309, var navneløs indtil 1862, hvor gaden blev opkaldt efter ærkebiskoppens Curhaus, som betyder kirkehus, der er beliggende overfor den sydlige del af Stephansdom. Curhaus blev opført i 1738-1740 på det sted, hvor Bürgerschule zu Sankt Stephan oprindeligt lå.

COBDENGASSE

Cobdengasse blev i 1865 opkaldt efter den britiske virksomhedsejer og økonomipolitiker Richard Cobden (1804-1865). Han oprettede i 1831 et firma der kunne forarbejde bomuld. I 1839 grundlagde han frihandelsorganisationen Anti-Corn Law League og i 1841 blev han medlem af det britiske Underhus, House of Commons. Richard Cobden arbejdede især på at forbedre de sociale forhold for samfundets fattigste.

COBURGBASTEI

Coburgbastei blev i 1863 opkaldt efter officer Ferdinand Georg August von Sachsen-Coburg-Saalfeld-Ko-háry (1785-1851). Han var soldat i den østrigske hær, og kæmpede blandt andet i Slaget ved Aspern, Slaget ved Eggmühl og Slaget ved Wagram. Han gjorde sig især bemærket i Slaget ved Kulm, og blev i 1824 udnævnt til Feldmarschallleutnant, feltmarskalløjtnant, og i 1841 blev han udnævnt til general for kavaleriet. Han fik i 1840-1845 opført palæet Palais Coburg.

Deutschmeisterplatz

Deutschmeisterplatz

CONCORDIAPLATZ

Concordiaplatz blev i 1880 opkaldt efter presseklubben, Presseclub Concordia, der er en uafhængig forening for østrigske journalister og forfattere samt for korrespondenter fra udenlandske medier. Klubben blev grundlagt i 1859, og er i dag den ældste presseklub i verden. Klubbens navn stammer fra den romerske gudinde Concordia.

DESIDER-FRIEDMANN-PLATZ

Desider-Friedmann-Platz, der er beliggende i nærheden af Judengasse og Fleischmarkt, blev i 1990 opkaldt efter jurist Desider Friedmann (1880-1944), som var medlem af det zionistiske forbund i Østrig, Zionistischen Landesverband für Österreich (ZLVfÖ), og var i en periode også forbundets formand. Han blev i 1921 vicepræsident for det israelske religiøse samfund i Wien, og fra 1932 til 1938 var han samfundets præsident. Efter Anschluß, i marts 1938, blev han, som mange andre jøder, anholdt og sendt i KZ-lejr. Han døde i KZ-lejr Auschwitz i 1944.

DEUTSCHMEISTERPLATZ

Deutschmeisterplatz, som er pladsen foran Roßauer Kaserne, blev anlagt i 1876 mellem Schottenring og Maria-Theresien-Straße. Navnet stammer fra militærregimentet Infanterieregiment Hoch- und Deutschmeister Nr. 4, der blev grundlagt i 1696 af kejser Leopold den Første. Regimentet bestod hovedsageligt af wienere. Store dele af pladsen domineres af det store Deutschmeister mindesmærke. I 1896 blev det besluttet, at der skulle laves et mindesmærke i anledning af 200 året for regimentets grundlæggelse i 1696. Mindesmærket blev tegnet af arkitekt August Weber og udført af billedhugger Johannes Benk. I 1906 blev mindesmærket afsløret. Her mindes man blandt andet kampene i 1697, 1809, 1814 samt ofrene fra Første Verdenskrig.

DOBLHOFFGASSE

Doblhoffgasse blev i 1873 opkaldt efter politiker Anton von Dobl-hoff-Dier (1800-1872). Han var i 1848 medlem af den østrigske Rigsdag, og var i en periode handelsminister og kortvarigt også ministerpræsident. Fra 1858 valgte han at hellige sig landbruget, men politik kunne han ikke helt slippe, så fra 1861 til 1867 var han medlem af Niederösterreichs Landdag og Rigsråd. Fra 1867 var han desuden medlem af det såkaldte Herrenhaus, der var det østrigske Overhus i lighed med det britiske Overhus, House of Lords.

DOMGASSE

Domgasse er beliggende i umiddelbar nærhed af Stephansdom. Domgasse hed mellem år 1387-1422 Hintere Schulstraße, mellem år 1770 og 1861 hed gaden Kleine Schulerstraße, og fra 1862 Domgasse, opkaldt efter den nærliggende domkirke og Wiens vartegn, Stephansdom.

DOMINIKANERBASTEI

Dominikanerbastei eller Dominikanerbastionen var oprindeligt en del af Wiens befæstede bymur, som oprindeligt blev opført som en jordvold i 1431, der i 1545 blev erstattet med et muret anlæg. Bastionen blev revet ned i 1858-1862, og på stedet blev der anlagt en gade, som i 1863 fik navn efter den tidligere bastion. Navnet stammer fra den nærliggende Dominikanerkirche og tilhørende kloster, der i det tidlige 13. århundrede blev grundlagt af den hellige Dominikus.

DONNERGASSE

Donnergasse blev i 1862 opkaldt efter billedhugger Georg Raphael Donner (1693-1741), som var en af sin tids mest betydningsfulde billedhuggere, han var østriger, født i Essling, som i dag er en del af Wien. I Wien skabte Georg Raphael Donner blandt andet Apotheose Kaiser Karls VI, kejser Karl den Sjettes apoteose, samt Apotheose Prinz Eugen, Prins Eugens apoteose, der begge kan opleves på Schloß Belvedere. Læs mere om apoteose på side 28 i denne bog.

Georg Raphael Donner har desuden skabt brønden Andromedabrunnen i 1741, der står i gården ved Wiens gamle rådhus, Altes Rathaus. Derudover skabte han Providentiabrunnen på Neuer Markt, en brønd som efter billedhuggerens død blev omdøbt til Donnerbrunnen. Før gaden, i 1862, fik sit nuværende navn, var gadens navn Spitalgasse, opkaldt efter det nærliggende Bürgerspital.

DOROTHEERGASSE

Dorotheergasse menes at være opkaldt omkring år 1650 efter det tidligere Dorotheerkloster som lå her i gaden, et kloster som i dag huser auktionshuset Dorotheum. Klosteret med tilhørende kirke blev grundlagt omkring år 1400 og opløst i 1782 i forbindelse med Josephiniske reformer, som var en lang række reformer som kejser Joseph den Anden indførte mellem 1781 og 1790. Klostret blev opkaldt efter den hellige Dorothea. Auktionshuset og pantlånerhuset Dorotheum blev grundlagt i 1787, og er i dag Centraleuropas største auktionshus for kunst. Gaden hed omkring år 1300 Färberstraße, senere blev navnet ændret til Unter den Verbern, opkaldt efter de stoffarvere der kom her til fra Flandern i 1200-tallet. Omkring år 1450 dukkede navnet St.-Dorotheengasse op, og fra cirka år 1650 blev Dorotheergasse anvendt i forskellige stavemåder.

DRACHENGASSE

Drachengasse blev i cirka år 1656 opkaldt efter huset Zum goldenen Drachen, dog er man usikker på helt præcis, hvornår, men årstallet 1656 var det år man første gang så gadenavnet nævnt på skrift. Zum goldenen Drachen blev også kaldt for

Apoteose

Apoteose er et græsk ord, der betyder ’ophøjelse til Gud’. Apo betyder noget i retning af ’fra’ eller ’bort’, mens teose stammer fra theos, som betyder ’Gud’. Ordet benyttes i forbindelse med et menneskes ophøjelse til Gud, eksempelvis i den græske mytologi, men benyttes også i forbindelse med en hyldest eller forherligelse af en person. Dog kan ordet også benyttes som en nedsættelse af en person.

Drachenhaus efter familien Drach. Nærmere præcis kejserens rådmand Hartmann Drach (ca. 1576-1655) og sønnen, Johann Martin Drach (1629-1683), som var krovært. Siden cirka år 1701 har huset haft en udsmykning med en glente, som på tysk hedder Drachen.

DRAHTGASSE

Drahtgasse blev i 1862 opkaldt efter de håndværkere som fremstillede og solgte metaltråde og metalkabler, som blev kaldt for Drahtziehers og Drahthändlers. Den nordvestlige del af gaden hørte i middelalderen oprindeligt til Ledererhof, som var en del af den jødiske bydel i Wien.

DR.-IGNAZ-SEIPEL-PLATZ

Dr.-Ignaz-Seipel-Platz er en lille plads i hjertet af Wien, hvor man blandt andet finder det gamle universitet, videnskabsakademiet, samt Jesuitenkirche. På akademiet kan man blandt andet opleve loftsmalerier, som er udført af Franz Anton Maulbertsch samt udsmykninger fra rokokotiden. Pladsen er en af de mest indtryksfulde pladser i Wien, som hver aften oplyses af lamper, der får folk til at tro, at de er landet i det forrige århundrede. Ignaz Seipel (1876-1932) blev født i Wien som søn af en Fiaker, han var østrigsk prælat, katolsk teolog og præst samt politiker for det kristensocialistiske parti, Christlichsozialen Partei (CS), og nåede at være forbundskansler to gange, nemlig 1922-1924 samt 1926-1929. Desuden var Ignaz Seipel leder af fem kabinetter, og i 1930 var kan kortvarigt også udenrigsminister.

DR.-KARL-LUEGER-PLATZ

Dr.-Karl-Lueger-Platz er en grøn plads i nærheden af Stubentor, Stadtpark og museet MAK, Museum für angewandte Kunst. Pladsen blev anlagt i 1858 i forbindelse med nedrivningen af Wiens befæstede bymur, og var frem til 1901 en del af Franz-Joseph-Kasernens areal. Området var oprindeligt beliggende mellem de to bastioner Braunbastei og Dominikanerbastei. Pladsen blev i 1926 opkaldt efter politiker og Wiens borgmester Karl Lueger (1844-1910). Karl Lueger var oprindeligt jurist og medlem af Wiens Byråd i årene 1875 til 1876 samt fra 1878 til 1910, samt af Rigsrådet. I 1893 grundlagde han partiet CS, Christlichsoziale Partei, og var fra 1897 til 1910 borgmester i Wien. Karl Lueger stod blandt andet bag en række store kommunale projekter, som Wiens anden store vandforsyningsledning, opførelsen af flere pleje- og ældrecentre samt det store psykiatriske sygehus Am Steinhof, som i dag bedre er kendt som Otto-Wagner-Spital. På pladsen kan man i dag opleve det store Luegerdenkmal.

Prælat

Prælat er en højerestående gejstlig i den romersk-katolske kirke.

DR.-KARL-RENNER-RING

Dr.-Karl-Renner-Ring blev i 1956 opkaldt efter socialdemokrat, politiker og Forbundspræsident Karl Renner, som fra 1918 til 1920 var den første kansler i Østrig efter monarkiets opløsning. Mellem 1920 og 1934 var han medlem af Nationalrådet for partiet SDAP/SPÖ og fra 1931 til 1933 præsident for Nationalrådet. Efter Anden Verdenskrig blev han chef for den nye regering, og fra december 1945 og til sin død, i 1950, var han Forbundspræsident. Dr.-Karl-Renner-Ring har haft en lang række navne siden den blev anlagt i 1870, mellem 1870 og 1919 hed gaden, mellem Schmerlingplatz og Schottengasse, Franzensring, som i øvrigt var opkaldt efter kejser Franz den Anden. Fra 1919 til 1934 hed gaden Ring des 12. November (12. november var datoen for grundlæggelsen af Republikken Deutschösterreich), mellem 1934 og 1940 hed gaden Dr.-Ignaz-Seipel-Ring (efter Forbundskansler Ignaz Seipel), mellem 1940 og 1945 hed gaden Josef-Bürckel-Ring (opkaldt efter den nationalsocialistiske Gauleder Josef Bürckel). Fra 1945 til 1949 var gadens navn atter Dr.-Ignaz-Seipel-Ring, fra 1949 til 1956 var navnet Parlamentsring, og endelig i 1956 blev navnet ændret til Dr.-Karl-Ren-ner-Ring.

Dr.-Karl-Lueger-Platz

Dr.-Karl-Lueger-Platz

DUMBASTRASSE

Dumbastraße blev i år 1900 opkaldt efter den græsk-østrigske industrimand og politiker Nikolaus Dumba (1830-1900). Gaden er beliggende mellem Bösendorferstraße og Kärntner Ring. Pladsen foran Musikvereins bygning hed indtil 2012 også Dumbastraße, men den plads hedder i dag Musikvereinsplatz. Gaden hed oprindeligt Künstlergasse. Nikolaus Dumba var kunstsamler og mæcen for mange kunstnere herunder en række musikere, såsom Johannes Brahms, Richard Wagner, Johann Strauss og særligt Franz Schubert. Nikolaus Dumba var vicepræsident for foreningen Gesellschaft der Musikfreunde, som nok bedre kendes som Musikverein. Desuden var han fra 1865 til 1872 formand for Wiener Männergesang-Verein. Det var netop til denne forening som Johann Strauss Sohn komponerede valsen An der Schönen Blauen Donau til.

Konciliarismen

Konciliarismen var en reformbevægelse i den katolske kirke i perioden fra det 14. til det 16. århundrede. Reformbevægelsen bestod af bisper og højtbetroede gejstlige, som mente, at den øverste kirkelige myndighed befandt sig i et økumenisk råd. Bevægelsen opstod som en reaktion på det vestlige splittelse mellem de rivaliserende paver i Rom og Avignon.

EBENDORFERSTRASSE

Ebendorferstraße blev i 1873 opkaldt efter teologen og historieskribenten Thomas Ebendorfer (1388-1464), gaden var tidligere en del af Glacis. Thomas Ebendorfer var også medlem af Wiener Schule for pastoral teologi, han var en del af koncilet, en kirkelig samling, i Basel som udsending fra universitet i Wien og blev senere den førende teolog indenfor konciliarismen. Desuden var Thomas Ebendorfer korherre i Stephansdom fra 1427, samt dekan ved det teologiske fakultet fra 1428 og fakultets rektor fra 1445.

ELISABETHSTRASSE

Elisabethstraße er beliggende mellem Kärntner Straße og Babenbergerstraße, som den første parallelvej til Operngasse. I middelalderen dannede gaden grænsen mellem forstæderne ved Kärntner Tor og Widmertor. Elisabethstraße blev anlagt samtidig med den store Ringstraße, og var tidligere en del af Wiens Glacis. I 1862 fik gaden sit navn, Elisabethstraße, og ja den er opkaldt efter Kejserinde Elisabeth, som bedst kendes som kejserinde Sisi. Ja, navngivningen af gaden skete endda på den unge kejserindes 25 års fødselsdag. Hotellet, Motel One, i nummer 5, ligner en historisk bygning fra 1800-tallet, dog stammer bygningen kun fra 1955-1956, da den oprindelige bygning Palais August von Wehli, tegnet af Ludwig Zettl og opført i 1869-1870, blev svært ødelagt under Anden Verdenskrig. Palais August von Wehli er gennem historien også blevet kaldt for Heinrichhof samt for Opernringhof. Heinrichhof blev opført fra 1955 til 1956 efter planer af arkitekterne Carl Appel, Georg Lippert og Alfred Obidtsch. Gennem historien har der boet mange forskellige mennesker i bygningen, en af disse var Leo Slezak (1873-1946), som han var operasanger, skuespiller og forfatter. Han fik sin debut på Wiener Hofoper den 23. januar 1901, i rollen som Arnold i Wilhelm Tell.

ERTLGASSE

Ertlgasse blev i 1894 opkaldt efter ireren Maria Anna von Ertl, født O’Malley. Maria Anna von Ertl havde i sit testamente besluttet, at der efter hendes død skulle oprettes en stiftelse, Maria Anna von Ertl’sche Stiftung, for kommende advokater, en stiftelse der stadig eksisterer. Maria Anna von Ertl ønskede, at bygningerne omkring hendes hjem, skulle opkøbes og der skulle opføres en ny bygning med tilskud fra lejeindtægterne. Derved blev stiftelsens hus, opført i Rotenturmstraße 13, i 1817, som i 1838-1839 blev erstattet af en ny bygning, tegnet af arkitekt Joseph Kornhäusel. Denne bygning blev i 1914 erstattet af en ny bygning. Netop Rotenturmstraße 13 har siden 1853 været hovedsædet for Wiens advokatsamfund. Den sydlige del af gaden, som er beliggende mellem Rotenturmstraße og Kramergasse, hed tidligere Hutstoppergässel, opkaldt efter Hutstopfern, som var folk der reparerede hatte. Den nordvestlige del af gaden, som er området mellem Kramergasse og Bauernmarkt, hed mellem 1844 og 1894 Mariengasse. Hele gaden hed fra 1862 til 1894 Mariengasse, og fra 1894 Ertlgasse.

ESCHENBACHGASSE

Eschenbachgasse blev navngivet i 1863 efter sadelmager Jakob Eschenbacher (1749-1809). Gaden skulle have heddet Eschenbachergasse, men en skrivefejl førte til, at gaden kun kom til at hedde Eschenbachgasse. Jakob Eschenbacher skjulte under den franske belejring af Wien i 1809 to kanoner i sin have. Nogle angav ham og han blev tilbageholdt og dømt til døden ved krigsretten. Han blev skudt i Jesuitenhof, som er beliggende Getreidemarkt 9 i 6. Bezirk, Mariahilf.

ESSIGGASSE

Essiggasse er opkaldt efter det eftersigende var stedet, hvor eddikesælgeren Ferdinand Pichler havde sin salgsbod. I det 15. århundrede hed gaden Gässlein bei der Badstube.

ESSLINGGASSE

Esslinggasse, som indtil 1999 officielt hed Eßlinggasse, blev navngivet i 1869 som et minde om Slaget ved Aspern i 1809, et slag som tidligere også blev kaldt for Slaget ved Essling. Det var netop i Slaget ved Aspern, at ærkehertug Karl og hans tropper slog den franske kejser Napoleon Bonaparte og hans tropper. Før 1869, og nedrivningen af Wiens befæstede bymur, hed gaden Elendbastei.

FAHNENGASSE

Fahnengasse blev i 1898 opkaldt efter den såkaldte Fahnentumult, faneoptøjer, som skete i april 1798. Optøjerne blev udløst efter den franske ambassadør i Wien, Jean Baptiste Bernadotte, hejste det franske revolutionsflag, Trikoloren, på ambassadebygningen. Godt 3.000 wienere gik på gaden og stormede den franske ambassade, de tog flaget og brændte det af. Ambassadør Bernadotte måtte efterfølgende flygte ud af Wien, og forlade Østrig.

FALKESTRASSE

Falkestraße, som opstod efter nedrivningen af Franz-Joseph-Kaserne, blev i 1901 opkaldt efter kunsthistoriker og museumsdirektør Jacob von Falke (1825-1897). Jacob von Falke blev i 1858 hentet til Wien af fyrst Alois den Anden von Liechtenstein for at blive bibliotekar og direktør for Gemäldegalerie. I 1864 blev Jacob von Falke kurator og fra 1885 direktør på det kongelige og kejserlige museum for kunst og industri, K. u. K. Museum für Kunst und Industrie, et museum som i dag bedst er kendt som MAK, Museum für angewandte Kunst.

Essig

Essig betyder eddike, som er en surt smagende krydderi- og konserveringsmiddel, der er fremstillet ved at gære/fermentere alkoholholdige væsker med eddikesyrebakterier, som også kaldes for eddikemoder.

Jean Baptiste Bernadotte

Jean Baptiste Bernadotte, 1763-1844, voksede op i den sydfranske by Pau. Hans forældre var borgerlige, og meget mod forældrenes ønske blev Jean Baptiste Bernadotte officer. I 1794 blev han udnævnt til general og deltog i Napoleons felttog i Italien i 1797. I 1798 blev han Frankrigs ambassadør i Wien. I 1799 var han kortvarigt krigsminister. I 1804 blev han udnævnt til marskal og i 1806 blev han udnævnt til fyrste af Ponte Corvo. Han var en del af den tætte kreds omkring Napoleon. Mellem 1807 og 1809 var Bernadotte guvernør over Bremen, Hamburg og Lübeck, og blev endda udnævnt til at være chef for de tropper der skulle bistå Danmark ved en invasion af Skåne, som dog aldrig blev til noget. Jean Baptiste Bernadotte tog mere og mere afstand fra Napoleon. Da den svenske tronfølger Karl August døde i maj 1810 var kong Karl den Trettende, samt de fleste medlemmer af Rigsrådet fortalere for at gøre hertug Frederik Christian til den nye svenske tronfølger. Dog skulle den svenske udsending, løjtnant Carl Otto Mörner, dog lige indhente Napoleons samtykke til det valg, men Napoleon mente dog, at Jean Baptiste Bernadotte ville være den bedst egnede til at bringe Sverige ud af den vanskelige situation de stod i efter nederlaget i den russiske-svenske krig i 1808-1809. Dette vandt hurtigt tilslutning i Sverige, særligt hæren bakkede op om dette, og efter godkendelse af kejserens blev Jean Baptiste Bernadotte udråbt til svensk tronfølger i august 1810. Den borgerlige franske Jean Baptiste var nu svensk tronfølger, med navnet Karl Johan. I 1818 blev han konge, Karl den Fjortende Johan af Sverige og i Norge blev han kaldt for Karl den Tredje Johan. Karl Johan bevarede sit franske modersmål, og på den måde kom Bernadotte-slægten ind i det svenske kongehus. Bernadotte… lyder da meget kendt, eller? Jo, for det var Folke Bernadotte, der i slutningen af Anden Verdenskrig hjalp med at få 15.000 danske og norske statsborgere transporteret hjem fra de tyske KZ-lejre med de legendariske hvide busser. Jean Baptiste Bernadotte, eller Karl den Fjortende Johan, var Folke Bernadottes tipoldefar.

FÄRBERGASSE

Färbergasse er opkaldt efter gadens mange farverier. Gaden hed i det 15. og 16. århundrede Hofgäßlein, i 1563 blev navnet ændret til Färbergässel og fra 1776 har navnet været Färbergasse. Farverne dannede deres egne håndværkerlaug, som arbejdede for at gøre opmærksom på deres døende profession og beskytte håndværkernes interesser.

FELDERSTRASSE

Felderstraße blev i 1899 opkaldt efter jurist, politiker og borgmester Cajetan von Felder (1814-1894). Cajetan von Felder blev i 1848 selvstændig advokat, men var ved siden af politisk aktiv. Fra 1861 var han medlem af Wiens Byråd og Landdagen i Niederösterreich, i 1868 blev han borgmester i Wien, en post som han blev på indtil 1878. Det var Cajetan von Felder der blandt andet lagde grundstenen til Wiens Rådhus samt stod bag anlæggelsen af Wiener Zentralfriedhof. Felderstraße opstod efter nedlæggelsen af eksercits- og paradepladsen på Glacis, og i første omgang hed gaden Magistratstraße, opkaldt efter Wiener Magistratens hovedsæde på det nye rådhus ved den nyanlagte Ringstraße.

FISCHERSTIEGE

Fischerstiege blev nævnt første gang i 1373, som en vej der førte fra den oprindelige by til Donaus biflod Salzgries, som i dag bedre er kendt som Donaukanal. Det var netop ved Salzgries, at sømænd og fiskere leverede fødevarer til Wiens befolkning. Den oprindelige stejle gade er i dag anlagt med trapper. Dele af gaden kaldes også for Fischergasse.

FISCHHOF

Man ved ikke helt præcis hvornår Fischhof fik sit navn, men første gang man så dets navn nævnt var i 1255. Pladsen er opkaldt efter fiskerne og fiskehandlerne, som solgte deres fisk her, før fiskemarkedet blev flyttet til Hoher Markt. Fischhof udmunder i Rotgasse og netop der er der bevaret en port, som kaldes for Auf der Schutt.

FLEISCHMARKT

På Fleischmarkt finder man den græske kirke Der Griechischen Nicht Unierten Kirche. I umiddelbar nærhed af kirken finder man spisestedet Griechenbeisl, der formodentligt er den ældste restaurant i Wien samt Kammeroper. Fleischmarkt kaldes også for Griechenviertel, det græske kvarter, fordi det var her græske handelsmænd bosatte sig omkring år 1700, og mødtes ofte på Griechenbeisl. Første gang man hørte om Fleischmarkt var i 1220, da det var her byens ældste markedsplads for kød lå. Det var her slagterlauget, Fleischhacker, havde deres hovedsæde fra 1330 til 1742. I 1742 flyttede lauget til Rossau. Fleischmarkt kaldes også for Alter Fleischmarkt.

FRANZISKANERPLATZ

Franziskanerplatz blev i 1624 opkaldt efter den nærliggende Franziskanerkirche og det tidligere Franziskanerkloster, som blev opført i 1383-1387, men som i 1589 blev givet til Franziskanerordenen. Grundstenen til kirken blev lagt i 1603.

FRANZ-JOSEFS-KAI

Franz-Josefs-Kai blev i 1858 opkaldt efter kejser Franz Joseph den Første (1830-1916). Kejser Franz Joseph var blandt andet kejser af Østrig, konge af Bøhmen samt konge af Ungarn. Han var gift med kejserinde Elisabeth, bedst kendt som kejserinde Sisi. Kejser Franz Joseph sad på den kejserlige trone i 68 år.

FREDA-MEISSNER-BLAU-PROMENADE

Freda-Meissner-Blau-Promenade blev i 2017 opkaldt efter aktivist og politiker Freda Meissner Blau (1927-2015), som i 1978 engagerede sig i modstanden mod at sætte det nye kernekraftværk Zwentendorf i drift. I 1984 drejede kampen sig om at bevare Hainburger Au, hvor de østrigske politikere ønskede at opføre et kraftværk. Kampen lykkedes og Hainburger Au har siden 1996 været en del af Nationalpark Donau-Auen. Freda Meissner Blau var i 1986 kandidat til posten som Østrigs Forbundspræsident. 1986 var også året, hvor hun var med til at grundlægge partiet Grüne Alternative, og blev partiets formand. I 1988 trak hun sig fra politik, og arbejdede herefter for internationale organisationer, arbejdede som forfatter og holdt talrige foredrag.

FREISINGERGASSE

Freisingergasse blev nævnt i et dokument for første gang i 1273, men det var først i 1862, at gaden blev registreret i de officielle registre. Gaden er opkaldt efter det tidligere Freisinger Hof, opkaldt efter biskop Otto von Freising. Freisinger Hof blev også kaldt for Dompropsthof, der fungerede som hjem og administration for biskopperne af Freising. Johann Trattner købte i 1773 bispesædet og rev det ned og opførte i stedet en udlejningsejendom, som blev kaldt for Trattnerhof.

FREYUNG

Den trekantede plads Freyung er beliggende indenfor Schottenklostrets område. Passagen med brostenene er eftersigende en rest af den oprindelige brolægning fra 1100-tallet. Det siges endda, at det var de irske munke på klostret der anlagde pladsen, som oprindeligt hed Bei den Schotten. Pladsen fik navnet Freyung i 1181, muligvis i forbindelse med, at klostret blev befriet fra den kommunale lovgivning. Fritagelsen fra den kommunale lovgivning betød, at hvis man befandt sig på klostrets område kunne man ikke forfølges af offentlig ret, heraf Freyung, som betyder Det Frie Sted. Freyung var tidligere også en plads med talrige jonglører og gøglere. Men navnet kan også stamme fra ordet Freithof (Friedhof), eller kirkegård på dansk. I mange år blev pladsen også kaldt for Schottenplatz. I 1600-tallet blev Freyung til en eftertragtet adresse, da palæerne lå i nærheden af Hofburg. Pladsen danner hver fredag rammen om et økologisk marked, Bio-Markt. Pladsen danner desuden ramme for blandt andet julemarkeder og påskemarkeder.

Freyung med Schottenkloster

Freyung med Schottenkloster

FRIEDRICH-SCHMIDT-PLATZ

Friedrich-Schmidt-Platz blev i 1907 opkaldt efter arkitekt Friedrich von Schmidt (1825-1891), som var professor på kunstakademiet Akademie der bildenden Künste, leder på en specialskole for arkitektur samt byggemester ved domkirken Stephansdom. Friedrich von Schmidt var en af arkitekterne bag byggerierne langs den nyanlagte Ringstraße, hvor man stadig kan nyde hans byggeri af Wiens prægtige rådhus. Men han har også tegnet Lazaristenkirche, Brigittakirche, Kirche Maria vom Siege. Friedrich-Schmidt-Platz er beliggende ved den såkaldte Zweierlinie.

FRIEDRICHSTRASSE

Friedrichstraße blev i 1862 opkaldt efter kejser Friedrich den Tredje (1415-1493), som også nåede at være hertug af Kärnten, romersk-tysk konge, kejser af det romerske rige samt ærkehertug af Østrig. Friedrichstraße gik oprindeligt kun mellem Kärntner Straße og Operngasse, men blev forlænget til Getreidemarkt i 1913.

FRITZ-WOTRUBA-PROMENADE

Fritz-Wotruba-Promenade blev i 1993 opkaldt efter billedhugger og arkitekt Fritz Wotruba (1907-1975). Fritz Wotruba var fra 1945 professor på Akademie der bildenden Künste. Han nåede at fremstille cirka 400 skulpturer, 2.500 tegninger og 1.500 grafiske værker. Hans største værk var tegningen af kirken Zur Heiligsten Dreifaltigkeit, som senere blev kaldt for Wotrubakirche, en kirke som er beliggende i wienerbydelen Mauer.

FÜHRICHGASSE

Führichgasse blev anlagt efter man i årene 1873-1875 rev lejlighedskomplekset ved Bürgerspital ned. Gaden blev i 1876 opkaldt efter maler Joseph von Führich (1800-1876), der mellem 1834 og 1848 var kurator på Gräflich Lambergschen Gemäldegalerie, som i dag er en del af Akademie der bildenden Künste. I Führichgasse finder man blandt andet sukkerværkstedet, Zuckerlwerkstatt, som fremstiller gammeldags bolsjer i hånden, men det er også her den Danske Ambassade i Wien er beliggende.

Zuckerlwerkstatt

Zuckerlwerkstatt

FÜTTERERGASSE

Fütterergasse, som oprindeligt var en del af Judenplatz, blev nævnt første gang i 1786, opkaldt efter de såkaldte Fütterern, det vil sige forhandlere af dyrefoder. Netop handlen med dyrefoder var meget indbringende, særligt havre til heste var en indbringende vare. Fodermarkedet, Futtermarkt, fandt sted to gange om ugen på Neuer Markt.

GAUERMANNGASSE

Gauermanngasse blev i 1870 opkaldt efter maler og grafiker Friedrich Gauermann (1807-1862) samt hans far, maler og kobberstikker Jakob Gauermann (1773-1843). Friedrich Gauermann var en populær landskabsmaler i Biedermeiertiden. Jakob Gauermann var ligeledes landskabsmaler, der ofte malede landlige scener og livet blandt beboerne i bjergene. Netop denne type billeder gjorde, at ærkehertug Johann fik øjnene op for ham, og i 1818 blev Jakob Gauermann udnævnt til kammermaler, et erhverv som han beholdte frem til sin død.

GEORG-COCH-PLATZ

Georg-Coch-Platz, som er pladsen foran den østrigske postsparkasses hovedsæde, blev i 1913 opkaldt efter den tyske økonom og bankmand Georg Coch (1842-1890), som boede i Østrig i årene 1869-1888. Pladsen hed indtil da Lisztstraße, opkaldt efter komponisten Franz Liszt. Georg Coch var en af grundlæggerne bag den østrigske postsparkasse, Österreichischen Postsparkasse, i 1883, som var en sparekasse for den menige østriger. Det første år blev der ansat godt 4.000 i sparekassens filialer, og i løbet af cirka syv uger, havde cirka 200.000 åbnet en konto i sparekassen. Sparekassens hovedsæde blev opført i 1906 efter arkitekt Otto Wagners tegninger.

GOETHEGASSE

Goethegasse blev i 1919 opkaldt efter den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832). Gaden, som er beliggende i nærheden af Burggarten, opstod efter man rev bastionen Augustinerbastei ned. Gaden hed i øvrigt, fra 1862 til 1919, Albrechtgasse, opkaldt efter ærkehertug Albrecht von Österreich-Teschen. En del af gaden blev i 1978 omdøbt til Robert-Stolz-Platz.

GOLDSCHMIEDGASSE

Goldschmiedgasse, der er beliggende mellem Stephansplatz og Petersplatz, blev allerede navngivet i 1303, dengang som Streslein unter den Goltsmiden, opkaldt efter gadens mange guldsmedeværksteder og guldsmedeforretninger. Erhvervet som guldsmed var allerede kendt i Wien i 1170. En del af Goldschmiedgasse hed tidligere Unter den Brotläden, Flaschnergassel samt Eisverkäufern.

GÖLSDORFGASSE

Gölsdorfgasse blev i 1919 opkaldt efter ingeniør og lokomotivkonstruktør Karl Gölsdorf (1861-1916), som mellem 1893 og 1916 var chefkonstruktør hos de østrigske statsbaner (kkStB), hvor han udviklede 25 grundtyper af damplokomotiver, desuden opfandt han den sideværts bevægelige koblingsaksel, den såkaldte Gölsdorf-aksel. Særligt lokomotivet med bygningsnummer 310 fra 1911 anses for at være et af de smukkeste damplokomotiver fra den periode. Jernbanemuseet i Strasshof har det eneste operationelle eksemplar. Gölsdorfgasse blev anlagt efter man, i starten af 1860erne rev, den befæstede bymur ned i Wien. Mellem 1862 og 1919 hed gaden Augustengasse, opkaldt efter Karoline Auguste, som var kejser Franz den Andens hustru.

GONZAGAGASSE

Gonzagagasse blev i 1861 opkaldt efter Hannibal Fürst Gonzaga (1602-1668), som oprindeligt var italiener, men havde været officer i det østrigske militær. Han blev i 1640 udnævnt til kommandant, i 1644 blev han udnævnt til General Feldzeugmeister, og i 1653 blev han oberst i Wiens Stadtguardia, som tog sig af bevogtningen af Wien indenfor bymuren, som i øvrigt ikke var særlig populær blandt befolkningen. Senere blev han præsident for Hofkrigsrådet. I årene 1662-1664 blev der opført en ny bastion, Gonzagabastei, som blev opkaldt efter Hannibal Fürst Gonzaga. Bastionen var en del af Wiens befæstede bymur og lå i området mellem Salzgries 2 og Franz-Josefs-Kai 29. Gonzagagasse blev anlagt i 1861 efter man rev bymuren og bastionen ned.

GRABEN

Graben er en aflang plads mellem Neuer Markt og Kohlmarkt. Pladsen opstod der, hvor der tidligere havde været en voldgrav foran det romerske fæstningsanlæg, Vindobona. Graben blev anlagt i 1294, i første omgang som en vej, og siden år 1300 blev pladsen til en markedsplads. Oprindeligt var Graben en del kortere end i dag, men mellem 1840 og 1866 blev flere ejendomme revet ned for at give plads til en udvidelse af pladsen. I dag er pladsen den naturlige vej mellem Hofburg og Stephansdom, og en af de mest kendte pladser i Wien. Pladsen blev omdannet til en gågade mellem 1971 og 1974.

Langs pladsen finder man en række traditionelle forretninger. En af disse forretninger er skrædderforretningen Knize, som eftersigende havde selveste Marlene Dietrich som kunde. Det var her hun, eftersigende, fik syet sine bukser. I år 1900 blev den lille forretning nyindrettet af arkitekten Adolf Loos, der udstyrede hele forretningen med spejle.

Under Graben finder man et offentligt toilet, som blev indrettet, i 1895, i jugendstil. Dele af Graben har også haft andre navne, som Unter den Melbern, Mehlzeile, Milchgraben, Kaltenmarkt, Fleischgraben, Grüner Markt og Kräutermarkt.

Freden i Passarowitz

Freden i Passarowitz blev indgået i den nuværende by Požarevac, i Serbien, i juli 1718. Indgåelse af en fred, der var med til at afslutte Osmannerrigets krige mod Østrig (1716-1718) og Venezia (1714-1718). Fredsforhandlingerne endte med, at sultanen afstod den vestlige del af Valakiet, Banatet med Timişoara, det nordlige Bosnien samt en del af Serbien med Beograd til Østrig. Venezia mistede derimod Morea (Peloponnes), men bevarede sine områder langs Albaniens og Dalmatiens kyster.

GRIECHENGASSE

Griechengasse blev opkaldt i 1862