Gårdfolk, husfolk og byboere: Aner fra Vestsjælland, Langeland, Als og Tyskland

By Martin Iversen Christensen

Denne bog er bind 6 i serien om mine aner, som titlen "Familiens Historie". Dette bind handler om min morfar, Svend Aage Christensens familie og hans aner. Det er bind nummer 6 i serien "Familiens Historier", de øvrige bind har handlet om anerne til min farfar, farmor og mormor samt en af hendes forfædre.

Svend Aages fars familie bestod i langt overvejende grad af husmænd, håndværkere og bønder fra Vestsjælland.

Svend Aages mors familie på den fædrene side var bønder på egnen omkring Kalundborg og hyrder fra Århusegnen, mens hendes mors familie var langelandske landbofamilier med enkelte linjer, der kan føres tilbage rådmænd, købmænd, toldere, ridefogeder samt nordtyske præster i 1500- og1600-talllet.

De øvrige fem bind i "Familiens Historier" handler om anerne til min farfar, farmor, og mormor samt en af hendes aner. Der er en oversigt over alle bøgerne sidst i dette bind.

• Language: Dansk
• Publisher: BoD - Books on Demand
• Release date: Jun 14, 2024
• ISBN: 9788743022787

Martin Iversen Christensen

Martin Iversen Christensen er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Han arbejdede med kommunikation i flere organisationer i København og Bruxelles. Efter han flyttede tilbage til Danmark har han taget en læreruddannelse og underviser på en folkeskole.

Book preview

Indhold

Forord

Søfyrbøderen fra Skælskør

Vandrede fra land til by

Fire sønner og to døtre i Skælskør

Syv sjællandske søskende

Boede i Bredelængden

Rytterbonde i Næsby

Fandt familien via faddere

Inderster i slægten

Ét af fre børn overlevede barndommen.

Familie fra Finderup

Fæstere under Københavns Universitet

Gårdfolk under Kommunitet

Generationer i Drøsselbjerg

Det var i Daley

Husmand i Mullerup med rødder på Reersø

Den Milde Stiftelse

Formodet familie

Fæstningsslaven fra Kelstrup

Ladefogeden fra Lille Valby

Husfæstere i Store Valby

Ældste ætter

Under kongeligt len

Landsbyen der måtte lade livet

Tilflytterne

Et fraskilt fruentimmer

Smede i Næsby ved Stranden

Mangelfulde kirkebøger

Slægt ved Storebælt

Kom fra Kelstrup

Fadt på fattighuset

Farens formodede familie

Fattiglemmer på fastiandet

Trange tider på Reersø

Degnens bonde

Fra Chicago bil Eskbjerg

Husmand ved Netosolø Bugt

Ale børnene i Ateshave

Et diamantbrylupi 1911

Viskinge og Værslev i Vestsjæland

Gårotæster efler gå

Urmager vandt sag over præsien

Uægte i Aunse

Kisten kom fra Kalundborgegnen

Jyden og sjællænderen

Hyrder på Amuseren

Boede bare Bregrenge

Druknede i tørvemosen

Fra Langeland til Vestsjælland

Den forsvundne mor

Tre brødre fortod Langeland

Samme nvævede stægtsgrene

Kongelig dispensatoi n ægteskab

Ældste aner fra Als

Slöfloprokokoller som siægtskdrler

Halte mager i Hennetved

Degnens datter bie v ab solverel tor lejemål

Degnen i Magietty

To degne.

'Gammel mands søn"

Manegeneration et på Marrethesminde

Skomager og gårdmand

Anneonde i Humble

Selvejende storbender

Slægtsgårde n Gudborg

Grevens foged

Da Kerteminde blev bombarderet

Langelands gøngehe voing

Plæster i Rendsborg

I førsle parket ti svenskernes plyndringer

Familien fra Fodsiette

Hovedsageligt i Humble

Tråde til Tullebølle og Tryggelev

Afstutning og opsaming

Slægtstavler

Litteratur og kilder

Forord

Bind seks i serien Families Historier handler om min morfar, Svend Aage Christensen, og hans slægt.

Det har været en mærkelig historie for mig at skrive, for jeg kendte aldrig Svend Aage eller nogen fra hans familie, og der blev aldrig talt om ham eller hans mor, der døde, da jeg var 10 år gammel. Jeg mødte altså aldrig min oldemor, Laura Sofie Larsen, selvom hun blev over 90 år gammel.

I forbindelse med et skoleprojekt i folkeskolen spurgte jeg min mormor om hendes tidligere mand, og hun oplyste navn og fødselsdato, men ikke fødested.

Det fandt jeg på deres borgerlige vielsesattest fra Københavns Rådhus fra 1933. Herfra fremgik det, at han var født i Bildsø, og jeg fandt ud af, at han var vokset op i Skælskør, hvor hans fem søskende blev født.

Skilsmissen er baggrunden for, at hans børn og deres livshistorier er fortalt i bindet Var fra Vindeby, der handler om Svend Aages tidligere kone, Inger Rasmussen. Min mor, Nelly Christensen (1940-1999), og hendes tre søskende - Mona Christensen (1934-2003), Mogens Christensen (1937-2009) og Svend Peter Christensen (1943-2016) - voksede nemlig op hos deres mor og blandt hendes store familie i Vindeby på Tåsinge.

Alle kendte aner til Svend Aages far, Peter Christensen, stammede fra Vestsjælland, koncentreret omkring Kirke Helsinge, Kirke Stilling, Drøsselbjerg og de sogne, der ligger i nærheden. Forældrene til Svend Aages mor, Laura Sofie, var flyttet fra Langeland til Vemmelev og Ormeslev, som også ligger i Vestsjælland. Hun var født uden for ægteskab, men hendes fars data fremgik ret præcist af kirkebogen, og hans familie stammede fra Kalundborgegnen og Århusområdet. Via mit arbejde med denne del af slægten kom jeg i kontakt med slægtsforskeren Poul Erik Jensen, som har givet mig informationer og fotos fra denne del af familien - han viste sig nemlig at være Laura Sofies fætter. Herudover har et DNA-match mellem en efterkommer af en af Laura Sofies farbrødre og mig bekræftet, at hendes far rent faktisk var den, der står i kirkebogen.

Via nettet fik jeg desuden kontakt til en af min mors kusiner, som nåede at fortælle det, hun vidste om slægten, inden hun døde tilbage i 2011. Også fra hende har jeg modtaget en del fotos og informationer om denne del af slægten.

Når man boede i Vestsjælland, var der en stor chance for, at man var fæster under Antvorskov, som først var slot og senere rytterdistrikt. Også Københavns Universitet ejede store landområder på egnen. I mange af de sogne, hvor Svend Aages fars aner boede, er kirkebøgerne brændt, samtidig med, at der flere steder mangler andre kilder, såsom skifter eller fæsteprotokoller. I andre tilfælde er der huller i optegnelserne, eller præstens notitser er svære at læse eller få hoved og hale på. Det betyder i flere tilfælde, at hans slægt ikke kan føres særlig langt tilbage.

Til gengæld kan Svend Aages morforældres aner på Langeland føres ret langt tilbage. Blandt andet via storbønder med forbindelser til en borgmester i Rudkøbing, en ridefoged på Tranekær Slot samt en nordtysk præsteslægt i starten af 1600-tallet.

Da dette bind er det sidste i rækken om mine fire bedsteforældres aner, afsluttes det med en oversigt over deres slægtshistorier og indholdet af de udgivne bind.

Martin Iversen Christensen

Frederiksværk, marts 2024.

Søfyrbøderen fra Skælskør

Svend Aage Christensen var søfyrbøder og maskinist i den danske handelsflåde. Han voksede op i Skælskør og fik fire børn med sin kone, Inger Rasmussen, der kom fra Vindeby på Tåsinge, hvor de bosatte sig.

Svend Aage var født 1907 i Bildsø i Kirke Stillinge sogn og voksede op i Skælskør med sine fem søskende. Hans far, Peter Christensen, var brødkusk, bryggerikusk, bryggeriarbejder og slagteriarbejder. Hans mor, Laura Sofie Larsen, var bryggeriarbejderske.

Svend Aage gik på Skælskør Skole – også kaldet Borgerskolen, og blev konfirmeret i 1921.

Han blev optaget i Lægdsrullen for Skælskør Sogn, udskrivningskreds 3, lægd 313 i 1925. Fire år efter blev han dømt efter den militære strafferets paragraf 13 for at udeblive fra session – noget, der ikke var ualmindeligt for søfolk. 1932 fik han tjenesteudygtighedspas.

Som ung var Svend Aage ifølge hans børn sjællandsmester i weltervægtboksning, og som voksen var han søfyrbøder og senere maskinist. Han sejlede både i danske farvande og oversøisk.

Bosat på Tåsinge

I september 1933 blev Svend Aage gift på Københavns Rådhus med Inger Rasmussen. De boede et par år i Lyngby, inden de flyttede til Vindeby, hvor hun kom fra.

De fik fire børn. Mona Christensen (1934-2003), Mogens Christensen (1937 – 2009), Nelly Inger Christensen (1940-1999) og Svend Peter Christensen (1943-2016). Dem er der flere detaljer om i Slægten fra Vindeby, som er bind tre i Familiens Historier.

Svend Aages fire børn i huset i Marken, hvor han boede sammen med Inger Rasmussen, indtil de blev separeret i 1954. Fra venstre mod højre: Mona Christensen, Nelly Christensen, Svend Peter Christensen og Mogens Christensen.

Svend Aages fire børn i huset i Marken, hvor han boede sammen med Inger Rasmussen, indtil de blev separeret i 1954. Fra venstre mod højre: Mona Christensen, Nelly Christensen, Svend Peter Christensen og Mogens Christensen.

Under og efter krigsårene

Ifølge oplysninger fra hans yngste søn var han kommunist, og han skal være flygtet fra Danmark i 1943. Først til Norge og siden til Sverige. Dette har jeg ikke kunnet bekræfte via andre tilgængelige kilder.

Efter krigen kom han hjem og sejlede igen med danske skibe. Det vides, at han i 1955 sejlede med Silja Dan, som var ejet af rederiet J. Lauritzen. Skibet blev drevet af en oliefyret dampmaskine og var bygget fire år før i Esbjerg.

1957 sejlede han med Concordia, som var ejet af Damskibsrederiet De Forenede Kulimportører, D.F.K, som var bygget i Helsingør i 1943, og under krigen deltog i malmtransport til Helsingør. Af separationssagen mellem ham og Inger fremgår, at han på det tidspunkt var på vej fra Frankrig til USA.

Skilsmisse

Som nævnt i forordet betød skilsmisser tidligere ofte, at der skete et fuldstændigt brud mellem de tidligere ægtefæller, og det var også tilfældet for Inger og Svend Aage. Han blev ikke nævnt i familien. Men jeg har talt med nogle af hans børn og niecer om, hvad de vidste.

Og meget tyder på, at han var alkoholiker, havde en stor skattegæld og ikke bidrog til forsørgelsen af børnene, som Inger måtte stå for ved at have forskellige job. Han betalte heller ikke de børnebidrag, han var blevet pålagt. Og separationsprocessen var lang. Inger og Svend Aage blev første gang separeret i 1954, og separationen blev fornyet flere gange, inden de blev endelig skilt den 17. september 1959 ved Kongelig Bevilling, som var underskrevet af amtmanden på vegne af Kong Frederik 9.

Sklerose

De sidste år boede Svend Aage på Svendborg Hjælpekasses Plejehjem, da han have sklerose. Det er en sygdom, der opstår, når kroppen angriber nervecellerne i centralnervesystemet, og det medfører, at nerverne ikke kan kommunikere godt nok med hinanden, og det resulterer i en række symptomer.

Sygdommen er smertefuld og kan fremkalde personlighedsforandringer og depressioner. På daværende tidspunkt var der ikke mange muligheder for at behandle sygdommen, men der blev blandt andet brugt morfin til at dulme smerterne.

Svend Aage faldt død om på gaden nær sin bopæl ramt af et hjertetilfælde den 1. november 1963.

Svendborg Hjælpekasses Plejehjem i Rantzausminde. (Sylvest Jensen Luftfoto, Danmark Set fra Luften).

Svendborg Hjælpekasses Plejehjem i Rantzausminde. (Sylvest Jensen Luftfoto, Danmark Set fra Luften).

Vandrede fra land til by

Laura Sofie Larsen og Peter Christensen, flyttede til Skælskør i 1907, hvor de arbejdede på bryggeriet og andre lokale virksomheder. På den måde var de del af den vandring fra land til by, der foregik fra sidst i 1800-tallet. Parret fik seks børn over de næste 14 år.

Svend Aage Christensens mor, Laura Sofie Larsen, var født i 1884 og voksede op hos sin mors forældre, Maren Kirstine Larsen og Kristian Nielsen, i et hus i Gierslev i Vestsjælland. 1890 boede den 15-årige moster, Kirstine Nielsen, også i husstanden.

Da Laura Sofie blev konfirmeret i Gierslev noterede præsten, at både hendes kundskaber og opførsel var gode. 1901 stod hun i folketællingen som elev hos hendes moster, Caroline Nielsen, og dennes mand, Carl Christian Bertelsen, der var gartner i Holmstrup ved Slagelse.

Det er muligvis her, hun mødte sin kommende mand, Kristian Peter Christensen, der var soldat ved Slagelse.

Soldat i Slagelse

Kristian Peter Christensen var født i 1876 som søn af Jens Peder Christensen (1850-1898) og Ane Marie Christensen (1853-1938). Han blev kaldt Peter, og hans barndom er beskrevet i kapitlet Syv sjællandske søskende.

Han blev indskrevet i lægdsrullen i 1899 i Sæby. Rullerne viser videre, at han opholdt sig i Slagelse St. Mikkels i 1902, i Bregninge fra marts til november 1903 og fra november samme år i Slagelse By, hvor han var ved Det Danske Livregiments forstærkningsbataljon, 24 (1. Regiment). I 1907 var han del af forstærkningen ved samme regiment.

Fire sønner og to døtre

Peter og Laura var blevet gift den 11. maj 1906 i Slagelse Skt. Mikkels Kirke, og de flyttede til Skælskør i 1907. Det ældste af deres seks børn var født i Bildsø og de øvrige i Skælskør.

Sydvestsjællands Bryggeri på postkort fra omkring 1900. Her arbejdede både Laura og Peter.

Sydvestsjællands Bryggeri på postkort fra omkring 1900. Her arbejdede både Laura og Peter.

Begge arbejdede

Peter Christensen var brødkusk i 1907, senere bryggeriarbejder og fra cirka 1914 kusk ved Sydvestsjællands Bryggeri i Skælskør.

Fra omkring 1923 ses han som slagteriarbejder og 1930 som ansat på Skælskør Andelsslagteri.

Laura var fra 1923 bryggeriarbejder i aftapningen på Sydvestsjællands Bryggeri, som ændrede navn til Harboes Bryggeri i 1949.

Familien boede flere steder i Skælskør

Af folketællingerne og indførelserne i kirkebøgerne ved børnenes fødsler fremgår, at familien boede følgende steder i Skælskør: 1909 Næstvedvej, 1914 Skovvej 141, 1918 Spegerbrovej 21 (ved Bryggeriet), 1925 Sorøvej 23, samt 1930 og 1955 Carl Medings Vej 21, 1. sal. Her boede Laura og Peter resten af deres liv.

Peter døde i 1965 og Laura Sofie 20 år senere, næste 91 år gammel.

Peter Christensen er nummer fem fra venstre i første række på foto af medarbejderne på Skælskør og Omegns Svineslagteri (Ukendt fotograf: Skælskør Egnsarkiv

Peter Christensen er nummer fem fra venstre i første række på foto af medarbejderne på Skælskør og Omegns Svineslagteri (Ukendt fotograf: Skælskør Egnsarkiv

Fire sønner og to døtre i Skælskør

Peter og Laura var blevet gift den 11. maj 1906, og de flyttede til Skælskør i 1907. Det ældste af deres seks børn var født i Bildsø og de øvrige i Skælskør.

Svend Aage

Den ældste af børnene var Svend Aage Christensen (1907-1963).

Som tidligere omtalt var han søfyrbøder og maskinist og fik fire børn med Inger Rasmussen fra Vindeby på Tåsinge. Det kan man læse mere om i bind 3 af Familiens Historier med titlen Slægten i Vindeby.

Viola

Nummer to var Paula Viola Louise Christensen (1909-1996), som blev kaldt Viola.

Hun boede kort tid i Canada med sin første mand, med hvem hun havde datteren Else Lilian Helenius Sørensen (1928-2011).

Else var først gift med Gorm Hansen, og herefter med Søren Christian Buchtrup Olsen (død 2004). Else var mor til tre døtre.

Violas anden mand var Eigil Madsen, der havde en vognmandsforretning på Skelmosevej 1 i Valby. De havde ingen fælles børn.

Magda

Den næste datter var Magda Marie Christensen, der var født i 1911. Hun var gift og havde ikke nogen børn. Der er ikke fundet flere informationer om hende på nuværende tidspunkt.

Thorkild Christensen yderst til højre med døtrene Marianne og Magdalena og en af svigersønnerne, som holder datter.

Thorkild Christensen yderst til højre med døtrene Marianne og Magdalena og en af svigersønnerne, som holder datter.

Thorkild

Sønnen Knud Thorkild Christensen kom til i 1914, og blev normalt kaldt Thorkild.

Han blev borgerligt viet i København til Sigrid Vibeke Anina Christoffersen, der var født 1919 i Magleby, Sorø Amt som datter af Hedvig Bentine Christensen. De fik døtrene Marianne og Magdalene.

Thorkild nævntes som snedkersvend og chauffør ved døtrenes dåb i Slagelse.

Han døde den 24. marts 1986 på plejecentret Hjemmet ved Norden, som ligger Norvænget 5 i Skælskør.

Børge

Herefter fulgte Sigvald Børge Peter Christensen (1918-1985), der ifølge omtalen i Holbæk Amts Venstreblad efter hans død, drev tømrermesterforretning i Udby gennem 22 år. Da han overtog forretningen, havde den to medarbejdere, men den var vokset til 12 ansatte, da han måtte opgive at drive den videre, fordi han blev syg og mistede førligheden efter en mislykket operation i 1973. Han var uddannet i tømrer i Skælskør og boede senere i Slagelse, hvor han blandt andet byggede det første statslånshus i byen.

Sigvald var gift med Inga (1923-2006), og besøgte i 1984 sin søn Alex Tolstrup Christensen, der var tømrer i Canada og far til to børn. En anden søn, Henning Tolstrup Christensen (1946-1999), var psykoanalytiker i Rødovre og fik en søn. Desuden havde han en datter, som var sygeplejerske i Holbæk.

Villy

Den yngste søn, Villy Christensen, var født i 1921. Han blev senere gift med Marianne og havde ingen børn. Der er på nuværende tidspunkt ikke fundet flere informationer om ham.

Laura Sofie foran lejligheden i Carl Medings Vej 21 sammen med sønnen Villy. På trappestenen hans kone MGårdsplads fra arianne. De øvrige to er ukendte.

Laura Sofie foran lejligheden i Carl Medings Vej 21 sammen med sønnen Villy. På trappestenen hans kone MGårdsplads fra arianne. De øvrige to er ukendte.

Syv sjællandske søskende

Peter Christensens forældre var husfolk i forskellige sogne i Vestsjælland. Hans far blev tidligt faderløs og døde selv kun 48 år gammel i 1898 og efterlod moren og syv børn i alderen fra 22 til fire.

Kristian Peter Christensen var søn af Jens Peder Christensen (1850-1898) og Ane Marie Christensen (1853-1936), hvis baggrund der er mere om i kapitlet Den Milde Stiftelse.

Jens Peder var kun otte år gammel, da hans far døde, og moren fraflyttede begges barndomshjem, morfarens gård i Knudstrup Mark.

Det ses i Afgangslisten i Gierslev Kirkebog, at Jens Peder fra den 19. juli 1862 havde været tjenestekarl hos Petersen i Gierslev sogn. Han forlod tjenesten den 22. april 1864, og tre dage senere blev det noteret i Tilgangslisten i Drøsselbjerg Kirkebog, at han skulle begynde som tjenestekarl hos gårdmand Hans Jensen i Bildsø. Hans mor, Sidse Larsdatter, var noteret som Christen Pedersens Enke på Knudstrup Mark.

Ude at tjene og militærtjeneste

Ved Jens Peders konfirmation i Gierslev Kirke den 3. april 1864, blev både hans kundskaber og opførsel bedømt som gode. Desuden distriktslægen i Slagelse.fremgik det, at han var blevet vaccineret den 15. juli 1862 af

Fra april til oktober 1872 var han indkaldt til militærtjeneste for første gang. Han ses i lægdsrullen for Drøsselbjerg sogn – Sorø, lægd 71, hvor han var kommet fra Sorø Lægd 41, altså Kirke Stillinge. Da han var på session, blev hans højde målt til 62 3/4 tommer. Det vil sige lige omkring 160 centimeter, så måske er han vokset lidt med alderen. Desuden fik han soldaternummer 1944.

Jens Peder voksede op på Knudstrupvej 42 i Knudstrup Mark – også kendt som Bøstrup Toelstang. Den nuværende gård er bygget i 1936. Måske et af de mindre husmandssteder, der ses på fotoet, er det, hvor Sidse Larsdatter flyttede hen efter, at hendes far, Lars Olsen Ladefoged og ægtefællen Christen Pedersen døde i henholdsvis 1858 og 1859. (Sylvest Jensen Luftfoto, Danmark Set fra Luften).

Jens Peder voksede op på Knudstrupvej 42 i Knudstrup Mark – også kendt som Bøstrup Toelstang. Den nuværende gård er bygget i 1936. Måske et af de mindre husmandssteder, der ses på fotoet, er det, hvor Sidse Larsdatter flyttede hen efter, at hendes far, Lars Olsen Ladefoged og ægtefællen Christen Pedersen døde i henholdsvis 1858 og 1859. (Sylvest Jensen Luftfoto, Danmark Set fra Luften).

Af lægdsrullen fremgår det desuden, at han gjorde tjeneste ved 24. bataljon, som var en af de 10 reservebataljoner, der blev oprettet i 1867 og eksisterede frem til 1880.

Sammen med tre andre bataljoner indgik den i 2. halvbrigade af 2. sjællandske brigade i København.

Bataljonen var indkvarteret på Sølvgades Kaserne.

Desuden er der i lægdsrullen noteret forkortelsen E.k.4, hvilket dækkede over ingeniører, artilleriets konstabler og håndværkere samt mandskab til pontoneerkompagniet. Konstabler var datidens betegnelse for menige værnepligtige.

Efter at være blevet hjemsendt var han indkaldt flere gange i kortere perioder i overensstemmelse med lovgivningen, der indebar, at halvdelen af reservebataljonerne skulle genindkaldes i 30 dage hvert år, så styrken kom op på 800 underkorporaler og menige. Disse bataljonsøvelser skulle afholdes i eller ved garnisonerne. Det drejer sig om juni til juli i 1873 og 1875 samt september til oktober 1876.

I de civile liv ses han igen i tilgangslisten i Drøsselbjerg i 1874, og hans bestemmelsessted var angivet som Bødstrup, og igen var hans mor opført som Christen Pedersens Enke på Knudstrup Mark.

Ægteskab og arbejdsliv

Ved vielsen var Jens Peder tjener på Bødstrup og husmand, og ved folketællingen 1880 er han noteret som landbrugsforpagter ved Bødstrupgaards Familiehus under Bødstrup Hovedgård i Drøsselbjerg.

Familien boede i forskellige sogne i omegnen, da de næste seks børn blev født. Identificerede steder er: Bøstrup i Drøsselbjerg i 1876 og 1877, Dagstrupgård i Drøsselbjerg i 1880 og 1881, Kirke Helsinge Mark i 1884 og 1887, Halleby i Jorløse i 1890, Tørvemoschuset på Vesterbygård Mark i Jorløse i 1894 samt Langemark i Sæby i 1898.

Tidlig død

Jens Peter døde kun 48 år gammel den 28 maj 1898 på Sæby Amtssygehus.

Ved hansdodsanmeldelse i skifteprotokollen står, at han var under fattigforsørgelse - sandsynligvis fordi han havde været alvorlig syg. Men hans dødsattest er ikke fundet, måske fordi den var udstedt af sygehuset, hvis arkivalier ikke er bevaret.

Syv børn

Jens Peder og Ane Marie fik syv børn i perioden fra 1876 til 1894 og de blev født i forskellige vestsjællandske sogne.

Sæby Sygehus på postkort fra omkring 1900. Det blev bygget i 1883, lukkede i 2003 og blev revet ned i 2013.

Sæby Sygehus på postkort fra omkring 1900. Det blev bygget i 1883, lukkede i 2003 og blev revet ned i 2013.

Anna Kirstine

Den ældste, Anna Kirstine Christensen (Ane Kirstine Kristensen), blev født 11 marts 1875 på Løve Mark i Gierslev Sogn.

Familien boede på Kirke Helsinge Mark, da hun blev konfirmeret i Kirke Helsinge Kirke, og hun var pige af Buerup, da hun i 1894 var fadder for sin yngste søster Hun er ikke fundet i de senere folketællinger.

Kristian Peter

Året efter blev vores Kristian Peder Christensen, kaldet Peter Christensen, født den 9. februar i Drøsselbjerg Sogn.

Da han blev konfirmeret i 1890 med god kundskab og god opførsel, boede familien i Halleby i Jorløse Sogn, hvor faren var angivet som husmand.

Han var som tidligere nævnt gift med Laura Sofie Larsen, og boede det meste af livet i Skælskør. De fik mellem 1907 og 1921 seks børn – fire drenge og to piger.

Carl

Familien Valdemar boede stadig i Drøsselbjerg Sogn, da Carl Valdemar blev født den 30. november 1877. Hans ses også som Karl eller Karl V. Kristensen.

Da han 1895 var fadder for sin lillesøster Marta Sofie, var han tjenestekarl i Tystrup mellem Slagelse og Næstved og boede i Jordløse, da han var fadder for niecen Ellen Marie Elisabeth i 1907.

Karl var i 1901 blevet gift med den jævnaldrende Karen Marie Kristiansen fra Jordløse. 1906 arbejdede han ved landbruget i Jorløse og Karen Marie bidrog til indtægterne med vask