Britte & Banko

By Mette Bærbach Bas

Brittes mand Karsten er kropumulig. Kværulerende og dominerende. Ingen forstår, hvordan hun holder det besværlige menneske ud. Men Britte har en hemmelighed. En virkelighedsflugt i næsten manisk selvforglemmelse - hun går til banko.

Karsten er formand for borgerforeningen og har slet ikke samme syn på banko som Britte. Han mener, at der kan spares penge ved at nedlægge det lokale bankoudvalg.

Britte føler sig forsømt og begynder at få fantasier om den lokale akupunktør. Mere af historien skal dog ikke røbes her, da man selv bør læse den...

• Language: Dansk
• Publisher: BoD - Books on Demand
• Release date: Jun 25, 2024
• ISBN: 9788743023326

Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas (f. 1981) bor i Mollerup på Mors med sin mand og deres to piger. Hun er uddannet idéhistoriker og arbejder som kulturformidler og oversætter og har skrevet bøgerne "Kulturspejlet" og "Rumlebum - et juleeventyr". Mette er selv fascineret af banko og fik derfor ideen til denne føljeton. Foruden banko nyder hun at læse bøger, gå i kirke og skrive om alt det, hun finder inspirerende på Mors.

Book preview

Kapitel 1

Påskebanko i Vils

En kvinde står med ryggen til i døren ud til en lys udestue. Hun ser ud til at være faldet i staver. Hun er klædt i en elegant beige uldsweater og stramme hvide cowboybukser, som de fleste 70-årige nok ville betakke sig for at skrue sig ned i. Men kvinden kan bære det med sin slanke skikkelse og stilsikre fremtoning.

I hånden har hun nogle små visne blade, som hun har plukket af potteplanterne i stuen. Paradistræet i udestuen skulle også have en tur, men hun er ikke kommet længere. Med foden på dørtrinet og den anden hånd støttende mod dørkarmen er hun langt væk i en anden verden. En dejlig verden, som kun er hendes.

Blikket er vendt ud mod haven. Tulipantræet har fået store knopper. Her midt i marts er der stadig vintergækker, krokus og hyacinter i bedene, og nu er påskeliljerne så småt ved at åbne deres takkede gule sole. Græsset er begyndt at gro, ser hun nu. Hun må have fat i havemanden og høre, om han kan slå plænen i næste uge. Hun vil ikke spørge sin mand. Han har travlt med den forestående generalforsamling.

Pludselig lyder den velkendte summen fra den elektriske garageportåbner. Hun farer sammen og mærker, hvordan musklerne i nakken og skuldrene uvilkårligt spænder op. Han er hjemme. Det er slut med at dagdrømme.

- Britte!

Karsten råber hendes navn, så snart han åbner bildøren. Hun hører ham smække den i kælderen, hvor han sidste år fik bygget garage, der hvor børneværelserne havde været. De havde stået tomme så frygtelig længe.

Karsten er noget stor af den garage. Ingen andre på vejen har en indbygget garage med nedkørsel fra vejen og direkte adgang ind til huset. Han havde endda bekostet en dyr sensor, som automatisk åbner garageporten, når bilen nærmer sig. Naboerne havde øffet noget over det. Hvad skulle sådan noget til for? Var der nu noget i vejen med en almindelig carport? Jojow, fint skulle det være hjemme hos formanden for borgerforeningen. Men de var alle kommet med til indvielsen og havde taget godt for sig af grillpølserne og kartoffelsalaten, husker hun.

Hun hører ham komme buldrende op ad trapperne. I hånden har han sin mobiltelefon. Den er tændt og på medhør. I telefonen er en af de trofaste væbnere, som Britte kalder den gruppe af mænd, der altid bakker op om Karsten, når det kommer til borgerforeningens aktiviteter og beslutninger. Karsten taler højt imod telefonen.

- Ornitologen og hende tilflytteren og de to skolelærere med fodformede sko, de må sgu selv søge om penge til det madpakkehus i kæret. Det er os, der sidder på pengekassen, de får ikke en krone fra borgerforeningen!

Med en tilfreds mine slutter han opkaldet og fortsætter i samme irriterede og belærende tonefald, nu henvendt til Britte:

- Alle de satans udvalg, der står med hånden